---

I middelaldrerne ved jeg at man nogle gange brugte blykamre for at blødgøre politiske modstandere. Kamrene blev ulidelig varme om dagen og bitterkoldt om natten og ofrene døde af lungebetændelse ret hurtigt. Det har nok noget at gøre med den lave specifikke varmekapacitet bly har, der gør at der skal forholdsvis lidt til for at varme eller afkøle blyvæggene. Men kan nogen forklare mig, hvorfor det blev så varm derinde og hvorfor det blev så koldt? D.v.s. det blev så nok meget varmere hhv. koldere derinde i forhold til omgivelsestemperaturen, men hvordan kan det lade sig gøre?

---

Naaahhh! Det er nu ikke derfor, der er hverken varmere eller koldere inde i "blykassen" end der ville være i en hvilken som helst anden kasse. Bly er dog en rigtig god leder og holder + afgiver hurtigt varme/kulde.
Søren

---

NB:
Du skal nærmere kigge på varmetransmission.
Den varmemængde, der kan overføres fra et medium til et andet, afhænger bla. af temperaturforskellen mellem de to medier. Er disse temperaturer ikke konstante, må man regne med en middeltemperaturdifferens for den pågældende del af hedefladen.

Kigger du på faste stoffers specifikke varme under bly, ser du 0,13 kJ/(kg * grader C.) eller 0,031 kcal/(kg * grader C.)
så selvfølgelig spiller det også ind.

Søren

---

Ville det ikke betyde at blyvæggene til enhver tid har den samme temperatur som omgivelserne og at den person der sidder på blygulvet bare får den samme temperatur som omgivelserne? Så kunne man vel lige så godt sætte vedkommende ud i marken uden kasse? Den køber jeg ikke, hvad så med et drivhus? Der er da varmere i et drivhus end omgivelserne......

---

Varmeledningskoefficienten for bly
126 kJ/(m*h*grader C.) eller 30 kcal/(m*h*grader C.)
Altså er det ikke bly du skal isolere dit hus med
F.eks så ligger Gasbeton helt nede på 0,42-1,05 kJ/(m*h*grader C.)

---

Heyyy! du misforstår mig. I et lukket rum med varme på vil blive uudholdeligt varmt... når det påvirkes af sollyset.
Da varmeledningen i bly er forholdsvis "hurtig" bliver der hurtigt varmt og ditto koldt igen (bly holder ikke på varmen). Udsættes den arme stakkel så for varme, kulde, varme, kulde... ja så skal det gå galt - før eller siden.
Havde de nu haft en kasse af aluminium så hed tallene for Varmeledningskoefficienten 735 kJ/(m*h*grader C.)
Syg tanke, men det havde været mere effektivt at dyppe hans nøgne krop i vand og stillet ham i gennemtræk.

---

Vent evt. til vores "klimaekspert" 3773 dukker op... han kan med garanti komme med en forklaring som er bedre end min.
Søren

---

Hvad vil det sige for temperaturen i blykassen om dagen hhv om natten? Er temperaturen i blykassen om dagen højere end omgivelserne og om natten lavere end omgivelserne eller hvordan?

---

Ja varmen i blykassen vil være høj i sol/dagtimerne og kold (som udetemperaturen) om natten. I et lukket rum vil påvirkningen for solvarme blive meget højere end udetemperaturen - sammenlign med solvarme, inde i biler og i drivhuse. Varmen futter mere eller mindre lige igennem blykassen og staklen inde i bliver overophedet i dagtimerne, den smule varme han så selv producere i nattetimerne fiser lige igennem blyet og afgives til omgivelserne - altså kommer han til at fryse.
Jeg vil nærmere tro at staklen dør af væskemangel end forkølelse/lungebetændelse.

---

Og så er osse lige det, at mange metaloxider - formodentlig osse blyoxid - har en slags indbygget drivhusvirkning uden glas, som gør, at den indstråling der kommer fra solen (temperatur 6000 Kelvin) drøner lige ind, mens samme overflade er meget dårlig til at udstråle varme ved en temperatur på skal vi sige 350 Kelvin. så bliver et kammer med blytag helvedes varmt i solskin.
mvh. pbp

---

Du har faktisk svaret Clan - den fra 14.13 er den plausible. Kommer med en udredning imorgen. Skal hjem nu.

---

Nu er jeg ikke rigtig inde i de middelalderlige torturmetoder, men man kan få øje på flere årsager til at bygge blybure.

Umiddelbart vil jeg tro bly har været lettere tilgængeligt og ikke mindst langt lettere at forarbejde en jern.

Den med kulde/varme - det havde det været mere effektivt at anvende aluminium, ædle metaller eller jern - men igen hvem ofrer en formue på en torturboks. Og aluminium fandtes ikke dengang.

Men blyet har selvfølgelig en række fordele set som materiale til torturkammer. Når blyet anløber i overfladen bliver denne mat og giver kun ringe genskin af solen - dvs den virker som en dejlig solfanger - igen jvf Clan's udredninger om varmefylde og varmeledningsevne - boksen bliver varm om dagen. Igen med henvisning til samme vil den også afkøles relativt hurtigt. Bly har en egenskab mere der gør det velegnet - det har en høj densitet, altså vægtfylde. Det vil gøre at boksen vil være meget lyddød, at ofret ikke kan høre hvad der foregår udenfor. Selvfølgelig er boksen antagelig forsynet med åndehuller, der også lukker lyden ind. Men idet blyet ikke er hårdt og samtidig tungt, så får du nogle meget gode lyddæmpende egenskaber. At du laver boksen i metal, øger torturen derhen at når luftfugtigheden i boksen er høj som følge af ofrets udåndingsluft, ville dette ved natafkølingen sætte sig som kondens på boksens inderside. Ved opvarmningen i solen næste dag har du en fordampning af samme, hvilket igen vil medføre sauna-lignende tilstande i boksen.

Om man dengang har gennemtænkt alt det med varmeldningsevne, lyddæmpning, absorbtion af solenergi mv tror jeg ikke.

Jeg tro man har bygget boksene af det materiale man havde billigt tilgængeligt som det var nemt at arbejde i. At så boksen er "god" til formålet er jo bare godt. Men den havde været ligeså træls at sidde i, hvis den var lavet af jern.

---

Tak for svaret 3773.
                        

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.