|
| Kælderfugt Fra : Anmich | Vist : 2611 gange 200 point Dato : 27-08-03 17:14 |
|
Vi har grundvandspumpe - alligevel ser det ud til, at det rå betongulv i kælderen suger fugt. Papkasser m.v. der står på gulvet bliver sorte i bunden og andet papir er også fugtigt. Der er kun et par små vinduer og de har stået åbne her i sommer. Vil det hjælpe at male gulvet? - eller hvad gør vi for at undgå den kælderlugt, som også trænger op.
Mvh
Andreas
| |
| Kommentar Fra : viskinge |
Dato : 27-08-03 17:32 |
|
Det er et alvorligt problem, og jeg vil råde dig til at kontakte proffesionelle vedr. dette.
Kender en der havde, et tilsvarende problem: endte med at der måtte graves op, hele vejen omkring sokklen, behandles og isoleres. Faktisk endte det med at blive et ret stort projekt, men resultatet blev også godt.
Tror ikke, at der findes en billig "mirakelkur", desværre.
MVH
| |
| Kommentar Fra : erling_l |
Dato : 27-08-03 17:36 |
|
Der kan være flere årsager til fugtproblemer i kældre.
Når du laver indlægget nu, går jeg ud fra, at du har haft fugten her i sommer.
Årsagen til at der er større fugtighed i kældre om sommeren end om vinteren er, at den lune og stærkt fugtholdige sommerluft kondenserer på det kolde kældergulv m.m., der stort set har samme temperatur året rundt.
Er det sommerkondens kan dette minskes ved, at der f. eks. i hver ende af kælderen opstilles nogle små hydrostatstyrede el-ventilatorer.
Hvis du vil have problemet endeligt afklaret, kan du skrive til :
TI - Byggeteknisk Institut
Gregersensvej
2630
Taastrup
I øvrigt kan du måske hente lidt inspiration her: l http://www.teknologisk.dk/byggeri/5521
Og nej, jeg tror ikke maling vil hjælpe dig. Det kan måske tage noget af lugten, men næppe selve fugtproblemet.
Mvh Erling
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 27-08-03 17:37 |
|
At male gulvet løser ikke problemet.
Der skal lægges dræn omkring huset, for at holde fugten væk. Når kælderen så er tør kan du male gulvet, hvis du synes, det ser for grimt ud.
mvh ans
| |
| Accepteret svar Fra : lark | Modtaget 210 point Dato : 27-08-03 18:28 |
|
Til Anmich.
Såfremt du ikke anvender din kælder til andet end depot og anden opbevaring, så behøver du ikke at lave dræn , og andre særdeles dyre projekter.
Jeg har selv en kælder der er plaseret dybere end grundvands - dybden.
Førhen , inden vi købte huset blev vandet , ligesom i dit tilfælde pumpet væk ved hjælp af en dykpumpe i en kælderbrønd.
Du kan tætne/male dit kældergulv med hydro - stop der fås hos diverse byggemarkeder.
Ellers så fremstiller Fosrock et pulver der blandes med vand og "svummes" på gulvet.
Jeg ved ikke om navnet "fosrock" er stavet rigtigt, men det er et dansk produkt.
Med hensyn til hydro stop så virkede det rigtigt godt.
Vi lavede det i 1995 , og det holder endnu
Med venlig hilsen
LARK
Fosrocks produkter anvendes meget til betonbeholdere til rensningsanlæg og gyllebeholder med utætheder under tryk.
| |
| Godkendelse af svar Fra : Anmich |
Dato : 31-08-03 17:09 |
|
Tak for svaret lark. Det vil jeg prøve - og så er det måske også en idé ikke at lukke for megen fugtig varme ind om sommeren - noget skyldes nok også kondens, som en anden skrev.
Mvh
Anmich
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|