|
| Vente udenfor butik, hvordan gør man??? Fra : Slumfret | Vist : 871 gange 50 point Dato : 04-07-03 10:58 |
|
Hej,
Vi har et problem, mig og så min hund.....
Han vil ikke vente udenfor købmanden når jeg skal ind. Jeg binder ham fast til hundekrogen og siger han skal sætte sig og vente, og giver ham et par godbidder at fordrive tiden med... men så snart jeg tager et skridt fra ham begynder det helt store show... han gør og han gør og han gør.... Jeg siger at det må han ikke, men lige meget hjælper det. Jeg har prøvet mange gange nu, bare at gå ind i butikken en halvt sekund, for lis'som at vise ham at jeg altså kommer tilbage... men det virker ikke.... han gør og han gør... og så snart jeg kommer tilbage er der selvfølgelig ingenting galt - og det er jo rart nok, men hvor kunne det være dejligt at kunne gå ind og købe en is i fred... også for de mennesker i og udenfor butikken.
Han er nu 8 mdr. og har længe kunnet være alene hjemme og han er også dygtig til at vente i bilen.... men at vente udenfor købmanden det gider han ikke og det er ellers den samme købmand vi øver ved hver gang - så han burde være fortrolig med omgivelserne.
Har det mon noget at sige at vi altid øver efter vores luftetur, hvor han er træt??
Er der nogen der har nogle erfaringer eller gode tricks hvad angår vores lille problem??
Håber I kan hjælpe os - og alle dem der skal høre på hans bjæffen.
Venlig hilsen
Slumfret & Hund
| |
| Accepteret svar Fra : Birgitta | Modtaget 50 point Dato : 04-07-03 14:48 |
|
Nåååh, den var svær, Slumfret & Hund...
Nu har jeg jo selv en ung hund så jeg kan godt sætte mig ind i selve situationen. Og jeg tænker på, hvad jeg selv ville gøre, hvis det var min hund. Først ville jeg gruble over, hvorfor han gjorde sådan : Har de første erfaringer da han var helt ung med at blive parkeret været skræmmende? Eller er I kommet for sent i gang med at prøve det? -Altså fik han først prøvet det da han var over 16 uger? Og er problemet startet allerede dengang? Eller er han bange for, at du bliver væk? Keder han sig?
Altså: Enten gør han, fordi han er bange for at være alene på stedet. -Eller også er det, fordi du er væk, og han vil have dig tilbage.
I første tilfælde ville jeg styrke hans selvtillid ved at lave mange ting sammen med ham, -altså lydighed og lignende hvor han lærer "kunster", som han kan få ros for. -I det hele taget er det lettere for en hund at gøre, hvad man beder den om, -end at holde op med at gøre noget, man ikke vil have, den gør. Ordren "hold op!" er svær at forstå. -Når han er blevet rigtig god til lydighed, så kan du "sitte" ham eller "dække" ham og gå fra ham ude på marken eller foran en butik, det er lige meget, og han behøver så ikke snoren.
Hvis det er adskillesesangst, så ville jeg nok alliere mig med en "hundesitter" i første omgang. Én han er glad for i første omgang, som kan lege med ham og forkæle ham i nærheden af købmanden, mens du er ude af syne. -Senere kan I gøre det sværere ved at nærme jer hundekrogen, men hundesitteren skal stadig være der og hygge om ham. Når det går helt fint, så går I til næste skridt: Hund på krog MED underholdning af den elskede hundesitter mens du forsvinder ind i butikken. Går det også godt, så kan der skrues lidt ned for underholdningen så hundesitteren bare ER der. Men hunden skal afledes, så han ikke hidser sig op ved at stå og stirre efter dig og småpive. På et endnu senere trin kan du få en mere ligegyldig person til at "sitte" mens du går ind, og efterhånden måske en helt fremmed, der bare lige står ved siden af hunden og snakker lidt med den. Men du kan IKKE springe trin over. Og DU må aldrig gøre stort nummer ud af hunden, -hverken når du går eller når du kommer tilbage.
Men altså: allerallerførst spørg din hund, hvorfor han gør det...
| |
|
Vores hund stod også og galpede når vi gik ind i en butik. Vi gik ud og sagde "nej", og det hjalp ikke en pind. Hun ville simpelthen ikke have, vi gik fra hende. Men hun voksede heldigvis fra det. Til sidst lukkede vi ørerne og gik IKKE ud og sagde nej. For det var jo det, der var hendes mening. Vi skulle komme ud til hende. I løbet af et stykke tid, holdt hun op. Men hun blev også sat udenfor hver dag. Vi satte hende så uden for et vindue, så hun kunne se os, så hun vidste, vi ikke var blevet væk.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar Fra : pba72 |
Dato : 05-07-03 02:13 |
|
Birgitta har fat i den lange ende og jeg vil derfor bare tilføje et par ting.
1) Hvis den gør det af angst: Tjaaaa så er det nok ikke den øvelse i lige skal starte med, så er der et tillidsforhold der skal styrkes først vha. div. andre for hunden sjove aktiviteter
2) Hvis det ellers er en velfungerende hund tror jeg nærmere at hunden har fået en fiks ide, at hvis den gø'er kommer du hurtig tilbage ( og du er måske ligefrem så uheldig at du ynker den (ikke ondt ment) og giver godbider. Så mit råd ville være at hvis du kunne få hunden til at gø et sted hvor du ikke chikanere alt for mange, skal du vente med at komme tilbage til hunden til lige i det øjeblik hvor den holder op med at gø, og så roser helt vildt, lege og give godbidder. Så vil hunden tro på at hvis den holder mund så kommer du, frem for det den tro nu, at hvis den gør kommer du. Metoden er måske ikke helt så blid som Birgitta's og den gør MEGET ondt i hjertet, den kan måske godt finde på at at gø i 10-20 min, men det er vigtigt du venter til den har holdt mund i måske 10 sek. eller deromkring.
3) Jeg har meget svært ved at se hvad de godbidder du giver inden du går ind gør godt hunden har jo ikke fortjent dem. De gives hvis mere for ejere end for hund
| |
| Kommentar Fra : Slumfret |
Dato : 05-07-03 09:17 |
|
Tak for alle jeres fine svar; jeg tror at hvis jeg tar' lidt fra det ene og lidt fra det andet, så kommer det måske nok til at gå..... engang - der var vist nogen der engang sagde "tålmodighed er en dyd". Nu skal jeg bare lige overveje om det skal være den hårde eller den blide måde... om han skal have en 'hundesitter' eller om han skal gø i 20 min...... Han er en ret robust hund sådan følelsesmæssigt, tror jeg nok... så det kan godt være at det skal være 'the hard way' - så kan jeg jo lige informere de mennesker det kommer til at involvere....- og så må jeg se om mit hjerte kan bære det . Så vidt som jeg kan se, er det lidt samme fremgangsmåde som da vi lærte 'alene-hjemme-i-huset': Altid vente med at gå ind indtil hunden er stille, bare 2 sekunder, og så ellers være alm. rar og go' uden alt for meget "nårh lille søde hund, har du savnet mig så meget"-pjat... men altså hvor kan det være svært - sådan noget hundebjæf det går jo rent ind.....
Og ja... pba72, jeg ved ikke hvad han skal ha' de godbidder for før jeg går ind i butikken - han har jo faktisk ikke fortjent dem, det var mere fordi jeg havde hørt at andre havde haft succes med det, og så havde jeg ellers ikke tænkt mere over det... men du har fuldstændig ret - det er vist noget sådan 'trøste-spise'-noget jeg synes jeg vil tillægge ham.....(og den vane skulle han da nødig få... )
Hvis I ser en lille sort og hvid hund der bjæffer udenfor den lokale købmand, så ynk den ikke som man af og til plejer, den er bare ved, at lære at sidde pænt at vente på sin ejer
| |
| Kommentar Fra : pba72 |
Dato : 05-07-03 12:28 |
|
Nu var det jo sent fredag aften :S (B) jeg fik svaret. Det var ikke min mening at skulle være brysk, og ved nærnmere eftertanke kunne det jo være du skulle starte med at lære hunden at blive liggende, og så lige så langsomt lære den at blive liggende når den ikke kan se dig. Et sted på jeg fundet meget godt på nettet er http://www.netdyredoktor.dk/Hund/Hund_Hundeskolen/at_daekke_1.html
Her er alle de basale ting en famlie hund skal kunne, og har man først forstået principperne i det, så vil man også selv kunne regne nye ting ud.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 05-07-03 17:22 |
|
Hej, pba72. Jeg var engang på ferie ved siden af en hundepension. Dér var der en bestemt hund, der gøede uafbrudt i 3 dage. !!! Hele tiden med sekunders mellemrum... Den var helt hæs, da den blev hentet. (Det var en collie). Nogle hunde kan bare blive ved!
Men det vil i alle tilfælde hjælpe at dyrke lydighed. Det styrker selvfølelsen og hvis DET er problemet, og tager fokus væk fra adskillelsen til at løse opgaven: "bliv liggende".
---Slumfret, hvis jeg ser en lille sort og hvid hund der bjæffer udenfor den lokale købmand, så plejer jeg at sige "hej Dreng" til den. Og når den så stopper bjæfferiet af bar overraskelse for at se, hvad jeg er for en, så roser jeg ham helt vildt og fortæller ham, at han er meget dygtig.
I er ikke, de eneste, der har problemet...
| |
| Kommentar Fra : Heidi_B |
Dato : 06-07-03 10:58 |
|
Hej
Hvad med at prøve at gå til købmanden, og sætte snoren på hundekrogen, og så blive ved ham, det kunne jo være, at det var fordi der var sket noget der, han er utryg ved situationen.. simpelthen en tur forbi købmanden hver dag på gå turen, hen og "sitte" ved krogen mens han for masser af ros.
Hvis du har mulighed for det kunne i måske gå 2 personer, hvor den ene blev ved hunden, for at lære ham at der ikke sker noget ved det, og til at sige nej, hvis han skulle begynde at gø ????
ved ikke om det kan hjælpe, bare lige et forslag
Hilsen Heidi og Ollie (golden retriever)
| |
| Kommentar Fra : Eifelvuf |
Dato : 07-07-03 08:15 |
|
Hej Slumfret.
LernLadyen skrev : "Vores hund stod også og galpede når vi gik ind i en butik. Vi gik ud og sagde "nej", og det hjalp ikke en pind. Hun ville simpelthen ikke have, vi gik fra hende. Men hun voksede heldigvis fra det. Til sidst lukkede vi ørerne og gik IKKE ud og sagde nej. For det var jo det, der var hendes mening. Vi skulle komme ud til hende."
Lige præcis : formålet er, at hunden vil have du skal komme tilbage. Den finder så ud af, at når den gør - hvad sker der så ? - YYIIIPPIIEE så kommer mor igen. Det er jo en succes - så hvorfor ikke fortsætte og forstærke successen ? Og gø endnu mere vedholdende næste gang du kommer ? - det vil den gøre.
Selv om det kan lyde barsk, så kan du med succes bruge Jernladyens fremgangsmåde.
Du kan også øve et sted hvor i ikke forstyrrer. Find et sted hvor du kan binde hunden af og hvor du også kan gå i skjul (blive væk fra hunden).
Bind hunden af og gå væk fra den. Den starter med at gø og du bliver ved med at gå, hen imod det skjul du udfandt inden du bandt hunden af. Hvis hunden holder op med at gø mens du går væk fra hunden, så skal du vende rundt, gå tilbage til hunden mens du skamroser den.
Hvis den igen begynder at gø mens du går hen imod den for at rose / give godbid, så vender du om på en studs og går væk fra ham igen hen imod dit skjul (men husk ; hver gang han stopper med at gø når du går væk fra ham, så vender du om og går tilbage mod ham, roser - og giver godbid hvis du kan nå at komme helt hen til ham uden at han starter med at gø.
Hvis den gør indtil du kommer i skjul, ja så er det altså bare at blive stående i skjulet, indtil hunden holder op med at gø. Og den VIL holde op med at gø. Det føles som en evighed, men der går næppe mere end kort tid før den holder op. Når du så står bag dit skjul (han må IKKE under nogen omstændigheder kunne se dig) go han holder op, ja så kommer du frem fra dit skjul og går tilbage til ham, roser ham o.s.v.
Sådan gør du i 3- 4 dage - så har du en hund der har fundet ud af, at den INTET - absolut INTET får ud af at gø ad dig (tværtom, den finder ud af, at hver gang jeg gør, så går mor fra mig ... snøft .... så må jeg hellere lade være med at gø når mor går fra mig).
Den finder oven i købet også ud af, at hvis den lukker kaje lige til mor er hen henne ved mig, så vanker der oven i købet den eftertragtede ros fra mor (er der noget der bedre ? ? ? SAMT en godbid ! !
Du giver altså med andre ord, KUN hunden succes når den lukker kaje - og fiasko når den gør fordi du går fra den.
Prøv det - det virker.
PS: det er et gammelt Schæferhundeklub trick - vi anvender det ikke i PH (ihvertfald ikke i vores afd).
Med venlig hilsen
Eifel & Co.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 07-07-03 12:30 |
|
Hej, Slumfret og hund.
Jeg venter spændt på at høre, om Eifels forslag virker... Det lyder jo rigtig nok... Jeg håber, at du vender tilbage om en uges til og fortæller, om du har fået løst problemet.
Hilsen Birgitta
| |
| Kommentar Fra : Eifelvuf |
Dato : 07-07-03 12:55 |
|
UPS ! undskyld PBA 72........
Fik i farten ikke lige set dit indlæg - du beskriver jo faktisk helt den samme fremgangsmåde som jeg, bare i lidt kortere form.
Igen - sorry - det var ikke med vilje
Med venlig hilsen
Eifel & Co.
| |
| Kommentar Fra : Slumfret |
Dato : 07-07-03 16:06 |
|
Hej Brigitta...
Jeg vil , om en dag eller to, starte træning med vovsen ("the hard way" - for selvtillid og sådan har han vist fint nok af ... bare ikke lige i morgen da han skal i narkose hos dyrlægen, dog heldigvis ikke for noget farligt, men vi venter lige et par dage med at starte den intensive træning. Jeg melder selvfølgelig tilbage med om træningen 'giver pote' - hvilket den nu nok skal gøre - jeg skal bare lige forberede mit sarte hjerte og mine ører - og så går vi i gang!
Venlig hilsen
Slumfret og Hund
| |
| Kommentar Fra : mathilde |
Dato : 09-07-03 22:07 |
|
Hej,
Til træning lærte vi følgende:
Hunden bindes til f.eks et træ, du går lidt væk med ryggen mod hunden, og så længe den gør, så længe har du ryggen til den. I det den tier stille vender du dig hurtigt om, så du kigger på den, gør den igen, vender du ryggen til den. Mens den er stille går du roligt mod den.
Det handler om at negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed ifølge din hund, og det skal du vende den af med.
God fornøjelse med træningen, men jeg vil da lige tilføje at jeg syns det er en dårlig idé at sætte sin hund foran butikkerne med mindre det kun lige er et 2 min. indkøb.
Mathilde.
| |
| Kommentar Fra : Slumfret |
Dato : 10-07-03 08:14 |
|
Hej Mathilde,
Det lyder som en god 'starter-øvelse', det kunne være jeg skulle prøve lidt ude i haven først - jeg må jo med skam melde, at vi ikke er startet endnu... sådan for alvor
Og selvfølgelig skal hunden ikke stå udenfor butikken i længere tid - det er såmænd bare for at han kan lære at sidde og vente mens jeg henter rundstykker sødag morgen eller noget i den dur - hvis jeg skal på den store shoppe-tur, så bliver hunden hjemme i sin kurv og sover - det er både han og jeg bedst tjent med
Venlig hilsen
Slumfret & Hund
| |
| Kommentar Fra : gal |
Dato : 27-07-03 11:56 |
|
prøv at få en hunden ikke kender til at stå uden for butikken med en vandpistol og give den en sprøjt hver gang den gøer
det hjalp på min hund
mvh gal
| |
| Kommentar Fra : Slumfret |
Dato : 12-09-03 15:05 |
|
Åhhh.... min dårlige samvittighed.....
Hunden siger stadig vuf - men jeg må også indrømme at vi ikke har trænet så meget... men lidt... og måske er der en lille bedring i sigte, i hvert fald siger han ikke en lyd, bare der er en eller anden der gider snakke lidt med ham.... så 'moderbindingen' er nok ikke helt så slem alligevel...
Jeg har jo taget alle jeres gode råd til mig - så hvem dælen skal have point? Det blir' Birgitta; Hun startede og greb fat om nældens rod og gav mig en del at tænke over... og det gør jeg så stadig... Bønne og jeg snakker stadig om hvorfor han absolut skal stå og bjæffe hver gang jeg går ind til den lokale købmand.... ingen af os er blevet meget klogere.... endnu....
Vi prøver stadig
Bønne & Slumfret
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|