"da den pt. ligger på et andet drev som er en del af C:/ "
'C:/' angiver et drev. Der er altså ikke noget andet drev, der er en del af C:/.
Du tænker måske på at der er et andet drev, f.eks. D:/, på samme fysiske disk. Det drev ligger så på en anden partition på samme disk.
Et image-program kan overføre en enkelt partion eller flere på en disk eller man kan vælge at klone disken, så alle partitioner på den overføres uændret til den nye disk.
Det betyder at man får en eksakt kopi af alt på den oprindelige disk på det tidspunkt man kloner - alle de rigtige indstilling osv. - og alle fejl og andet uønsket. Du får altså helt den samme maskine og opsætning - bare med en forhåbentlig hurtigere disk.
Enkelte meget dyre programmer kan have en kopibeskyttelse, der tager et 'fingeraftryk' af maskinens hardware og så ikke vil køre på anden hardware - det har jeg set hos f.eks. Autocad.
Windows selv bruger også den metode og det betyder at man ikke kan flytte en OEM-version til ny hardware, men godt en Retail-version. Køber man en maskine med Windows installeret, er det en OEM-version og køber man Windows 'i løs vægt' i en fysisk forretning eller hos MS-Store er det en Retail-version. Nogle netsteder sælger Windows som Retail, selv om det er OEM - og man kan købe Windows med falske serienumre, som MS ikke godkender.
Med 'ny hardware' menes ikke ny harddisk, men mest chipsettet på bundkortet - eller stor udskiftning af det meste hardware, men det sigter især på bundkortet - som jo så at sige også 'er' 'maskinen'.