/ Forside/ Teknologi / Internet / E-Mail / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
E-Mail
#NavnPoint
o.v.n. 20481
miritdk 16341
Klaudi 15149
refi 14168
dk 5555
tedd 5322
webnoob 5265
BjarneD 5014
emesen 4154
10  bentjuul 3460
Det offentliges krav - stille modkrav?
Fra : ingelein
Vist : 662 gange
30 point
Dato : 02-02-16 11:09

Hej
Jeg skriver ikke på egne vegne, vi har udstyret, men jeg synes at det er flabet at det offentlige forlanger at man investerer i PC, internetopkobling og printer.
Min mand har fået en indkaldelse til en undersøgelse, hvor han har fået nogle spørgeskemaer, som han skal medbringe i udfyldt stand.
Mon alle ældre med PC og internetopkobling også har en printer - endsige plads til alt det grej? For slet ikke at tale om at det er en dyr fornøjelse, som burde betales af det offentlige, for dem, som kun har deres pension at leve af.
Kan vi ikke gøre oprør mod det?
Ikke fordi jeg har noget imod flygtninge, men hvordan betaler de deres elektroniske fornøjelser? Vel næppe af lommepengene?
Ingelein -

 
 
Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 02-02-16 11:10

Glemte at skrive at han har fået indkaldelsen elektronisk via Borger.dk
Ingelein

Kommentar
Fra : ans


Dato : 02-02-16 11:39

Det er jo muligt at blive fritaget for digital post

https://www.borger.dk/Sider/post.aspx

læs under "Hvem kan blive fritaget for digital post"

Kommentar
Fra : dk


Dato : 02-02-16 12:05

Det offentlige stiller heller ikke krav om man skal skal have egen pc mv.

alle har adgang til f.eks et bibliotek hvor der er fri internet adgang mv.......

du kan jo log på bl.a borger.dk fra hvilken som helst pc og hente digital post mv.



Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 02-02-16 12:13

Citat
alle har adgang til f.eks et bibliotek hvor der er fri internet adgang mv.......


Hvad med folk som bor på landet? Ganske vist er der noget som heddet Flextrafik, men det tager jo noget tid at komme frem og tilbage. Og gratis er det jo ikke. Og når der er tale om indkaldelse til en undersøgelse må det jo være ensbetydende med at man ikke er helt rask, og så kan en længere rejse jo godt virke uoverkommeligt.


Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 02-02-16 12:46

Ja, for os på landet er det ret så kompliceret. Tænk at skulle slæbe sig på biblioteket med et brækket ben, logge sig på pc'en, som viser sig at være i udu - eller at printeren ikke virker, ingen papir har osv. Iøvrigt er det sikkert de færreste der ikke har nogen egen pc, som i det hele taget forstår sig på at logge på bibliotekets pc...........hvis den virker. Og hvornår finder en EDB ukyndig ud af at det er pc'en det er galt med?
Ingelein, som ikke skriver på egne vegne.



Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 02-02-16 13:26


Man skal (heldigvis) ikke altid ta`sagerne som påskrevet.

Jeg var i oktober til undersøgelse på Osteoporoseklinikken, Ålborg Universitetshospital. Med indkaldelsen var en skema (PDF) der skulle udfyldes. Det gjorde jeg på pc`en, og printede den ud bagefter. Da jeg overrakte den til klinikdamen, gjorde hun store øjne. Det var aldrig sket før, at en sådan var klaret hjemme, på pc.
Samme skema sad iøvrigt i læssevis i en reol, klar til udfyldning med kuglepen, PÅ STEDET.

M.

Accepteret svar
Fra : Soren_Steen_Nielsen

Modtaget 30 point
Dato : 02-02-16 13:32

Ja, uanset om det er hans egen eller en offentlig tilgængelig PC, så er en ukyndig meget tilobøjelig til at tro at det er ham selv og ikke masinen der er noget galt med hvis den laver knuder.

Der er efterhånden mange ting som man skal på nettet for at ordne. Jeg er selv lige blevet pensionist, forlkepensionen og igangsættelsen af de private pensioner skulle ordnet på nettet. Boligydelse og varmepenge skulle søges på nettet. Da vi flyttede hertil for 2 1/2 år siden mødte vi op på rådhuset og fik at vide at flytning af folkeregisteradresse, valg af læge m.m. skulle foregå på nettet. De havde dog offentligt tilgængelige PC'ere stående lige inde ved siden af og var mere end villige til at vise os hvordan man skulle gøre. Det er somom at al personlig kontakt og rådgivning er ved at blive sparet væk i det offentlige.

Vi er selv priviligeret ved at være nogenlunde veludstyret med maskiner og internet, og et bibliotek med døgnadgang med sundhedskort og adgangskode som ligger mindre end en kilometer væk, men det er så også det eneste bibliotek indenfor en radius af 10 kilometer.

Jeg synes selv at der er ved at være noget rivende galt.


Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 02-02-16 13:35

Citat
Man skal (heldigvis) ikke altid ta`sagerne som påskrevet.


OK, ja sådan et sted må man jo opleve at skemaerne ikke bliver udfyldt hjemmefra, og kunne håndtere det.


Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 02-02-16 13:58


Citat
Jeg synes selv at der er ved at være noget rivende galt.

Jo, man kan godt sige, det er ved at ta`hus i hel.......

Men....for os der næsten ikke kan gå længere, er det alligevel dejligt, at man kan sidde hjemme på sin flade, og ordne mange nødvendige ting, med det offentlige.

M.

Kommentar
Fra : f.elsborg


Dato : 02-02-16 14:06

Tja - jeg bor på landet, med den middelmådige adgang til internet som det offentlige mener er nok til os som ikke bor i byen. Når nettet er der og er stabilt, så kan vi sagtens klare det hele hjemme fra - når det ikke er der, så er det kommunens opfattelse, at vi kan gå på biblioteket - afstand 16km efter kommunalreformen... Forudsat altså, at det ikke er skole ferie, for så kører bussen ikke - og på biblioteket kan vi så gratis tjekke, om nogen i det offentlige skulle have sendt noget til os. GLEM DET, siger jeg. Hvis kommunen vil spare porto til dem der skal aflevere breve i de postkasser vi alle skulle sætte op til vejen, så må de sq sørge for at forudsætningerne er i orden først. Dvs. gratis og stabil internetforbindelse til alle - uanset hvor de bor. Når det er på plads, så kan de begynde at sende elektronisk. ??

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 02-02-16 14:24

f.elsborg
Helt enig. I starten var det endda sådan at enkelte afdelinger på Kolding Sygehus ikke var gearet til at sende elektronisk - stakkels personale - som også må opleve den slags rod.
Ingelein

Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 02-02-16 14:24

Citat
Tja - jeg bor på landet, med den middelmådige adgang til internet som det offentlige mener er nok til os som ikke bor i byen.


Jeg bor også på landet, og har en 60/60 Mbit fibernetforbindelse. Og det er ikke meget dyrere end TDC's noget middelmådige forbindelse på under 2 Mbit herude. Men ja, når man stiller krav som det offentlige gør så de nødvendige midler også følge med.



Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 02-02-16 15:19

Halve løsninger, det offentlige har mange systemer og mange formulartyper hvor man burde skære igennem og lave et onlinesystem som når man køber varer over nettet.
På den anden side, med den slatne IT-sikkerhed som offentlige præsterer i i dag er det nok bedst at undlade et fælles system alle kan klare online.
For ikke længe siden i forbindelse med en eller anden sag sagde en kommune at de altså havde 260 systemer.............og apropos sygehuse skal overlæger huske op til 7 passwords for at kunne finde det hele.
Men det holder jo en masse i beskæftigelse i det offentlige

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 02-02-16 16:26

Ja, det er da helt forrykt, at et sygehus ikke kan finde en journal på en indlæggelse for 2 år siden. I det hele taget kan man så undre sig over, hvorfor der går så meget tid med at ordne papirkram. Det er jo blevet meget værre end uden it. De forskellige sygehuses systemer snakker heller ikke med hinanden. Var det ikke netop det, der var meningen med det, der vistnok hed "Det grønne system". Jeg tror at der går umådelige summer til spilde på EDB kram, penge som var brugt bedre til selve sygeplejen.
Ingelein

Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 02-02-16 16:30

Citat
og apropos sygehuse skal overlæger huske op til 7 passwords for at kunne finde det hele.


For os andre løber det også op med telefonnumre, PIN-koder til bl.a. Dankort og evt. andre kort password til Nem-Id, Kandu.dk, o.s.v.. Det der holder folk beskeftiget på sygehusene er dobbeltregistrering, altså de at de skal skrive det samme i flere forskellige systemer. At det ikke kan gøres bedre forstår man ikke.


Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 02-02-16 16:40

Ja, der sker ting og sager rundt omkring. Jeg fik for nogle måneder siden materiale til tarmkræft screening (for alle indtil 74 år). På arket med alle forklaringer var der så en label man skulle pille af og sætte på prøveglasset.
Jeg baksede længe med at tage denne label af indtil jeg havde ødelagt stregkoden. Så fandt jeg på at holde papirarket mod lyset. Ja, god morgen, den der havde lagt arkene i printeren, havde vendt det forkert, så lablen sad i den forkerte ende/modsat.
Nu er jeg ikke den, der bare holder kæft, så jeg ringede til afsenderen af prøvesættet og spurgte om der ikke var sket en fejl. JOooooooo lød svaret et par dage senere. Man havde lagt papiret forkert i printeren på samtlige udsendte prøver den dag.
Jeg fik et nyt sæt, men hvad så med alle dem som ikke deltog i screeningen på grund af den dumme fejl. En test, som måske kan redde liv.
Nu ved jeg at det er menneskeligt at fejle, men jeg nægter at tro på at alle fra den dag har fået nye testsæt tilsendt.
Ingelein

Kommentar
Fra : EiHaBr


Dato : 02-02-16 20:31

Til dem der ikke har PC printer osv. Har i ingen børn og børnebørn der kan hjælpe, det vil de sikkert gerne hvis man gider spørge. Ellers er der jo Borgerservice og Biblioteker, venner og familie osv. det er nemt nok at kunne lave det hvis viljen er der. Hvis man er senil eller over 80 kan man da godt have en god undskylding for ikke at følge med tiden, ellers ikke.


Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 03-02-16 03:00

Citat
Til dem der ikke har PC printer osv. Har i ingen børn og børnebørn der kan hjælpe,


Jeg har en gammel PC, en ny bærbar og smartphone og er 63 år, men printeren har jeg ikke brugt i 4 år da jeg også har lært at mit privatliv og post ligger på databaser, så slipper man for at rydde op i papir en gang om året.
Min bank har brugt digital underskrift længe via NemID, men det kan det offentlige sgu ikke finde ud af, sidste gang jeg var på jobcentret skrev jeg under på en formular, og da jeg kom hjem lå den samme formular på Eboks, altså havde min sagsbehandler også sendt den lige så snart jeg var ude af døren.
Den skulle OGSÅ underskrives, det fik jeg at vide ved en opringning, så jeg lagde formularen på en pind og fik den udskrevet hos en ven, dog kunne jeg hente et frimærke på en app.

Muligt at det offentlige sparer penge, men vi har da ikke set en skattelettelse og får i tilfælde som mit oveni en større udgift.


Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 03-02-16 09:56

Selvom man har børn og børnebørn, bor vi ikke længere dør om dør som i gamle dage. I dag er normen vel mere den, at man flytter langt efter et job eller en kæreste. vores sønner bor langt fra os. men vi kan da bede dem om at printe noget ud til os og sende det med posten. sidst var det 8 ark papir. det vil koste 27 kr at få sendt som B post, så vidt jeg husker.

Som jeg skrev, har jeg/vi både pc' ere, Ipad og en printer. Men hallo! Hvis man har behov for at printe noget ud 3-4 gange om året, er blækket som regel blevet tørt. Det vil sige, at man er nødt til at starte printeren en gang imellem for at holde liv i den! Vi ved alle, hvad printer patroner koster!

Endnu har vi bil og kunne køre til Borgerservice , 15 km herfra og med begrænsede åbningstider. Uden bil ville det med den forringede offentlige transport være en dagsrejse.

Flextransport: Ja, Fredericia Kommunes Flextransport må køre til kommunegrænsen, og det hjælper jo ikke, hvis man skal på sygehus i Kolding eller Vejle. Jeg har aldrig haft kørekort, så jeg må tage en taxa for at besøge manden, når han er indlagt. Så fortryder jeg at jeg ikke fik noget kørekort.

Ingelein


Kommentar
Fra : f.elsborg


Dato : 03-02-16 11:05

Til siden Steen. Det er da godt at man nogen steder på landet kan få fiber - vi kan ikke - hellerikke selv om rørene er gravet ned og det eneste der mangler er at trække selve lyslederen gennem rørene. NVE mener ikke det er rentabelt... Men jeg må godt lægge bord til 300m gigabit backbone til deres netværk i de byer beg bor mellem.
Plantedirektoratet benytter heller ikke e-boks ... De har deres eget system uden om alt andet. Så ikke engang staten stoler på det system de tvinger alle andre på.


Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 03-02-16 11:08

Citat
Hvis man har behov for at printe noget ud 3-4 gange om året, er blækket som regel blevet tørt.


Laserprintere er heldigvis ikke så dyre mere. I sådan en er der ikke noget som tørre ud, så den kan godt stå stille i flere år og stadig virke bagefter. Man skal blot huske at dække den til med noget mørkt af hensyn til tromlern/tromlerne.


Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 03-02-16 11:16

Ja, ja, jeg kender alle argumenter, men er det en udgift man kan belemre en økonomisk trængt person med? Bortset fra det, hvem f..... har lyst til at have alt det grej i en måske meget lille lejlighed? Ville du anskaffe en laserprinter for at printe 20 ark papir ud om året, fordi det offentlige vil spare papir og porto? Det er det jeg synes er urimeligt. Jeg har mit på det tørre, men kender fra mit Aktivitetscenter folk der ikke kan være med der, men ikke ønsker at opgive deres integritet.
Ingelein
Det er ikke et spørgsmål om hvad der kan lade sig gøre, men om rimeligheden i at det SKAL være påtvunget at anskaffe alt det kontormateriel.

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 03-02-16 11:18

Det nytter ikke noget at skrive om, hvad der er dyrt eller billigt i anskaffelse og drift, men om hvad der er rimeligt. For mange pensionister betyder 100 kr fra eller til noget. Det bør vi, der har råd til de udskejelser kunne indse........... og råbe op om
Ingelein

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 03-02-16 11:44

Jeg har ikke læst om salget af printere er dykket, men ihvertfald ser man ikke nær så mange reklamer som for få år siden.
Det er også for dyrt at printe højkvalitetsbilleder selv, og de steder hvor man kan få dem lavet bruger de ikke print men gammel fototeknik ud fra billederne der kommer på skærmen

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 03-02-16 12:10


Man kan nu godt printe billigt. Selvfølgeligt, alt efter behov. Jeg printer kun tekstfiler, PDF / Word.
+ nogle tegninger jeg laver i Paint.

Har nok markedets mest simple printer. Canon Pixma IP2700, der kostede under 300,-.
Efterfylder selv, da jeg medgi`r, at nye patroner snart kan være lige så dyrt som printeren.

Efterfyld og papir, købt i Aldi. Så det kan sagtens klares for en billig penge. Har haft billige Canon printere, siden år 2000. Synes de laver flotte udskrifter, og er nemme at indstille.

M.

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 03-02-16 12:47

Jeg skriver ikke om alt det, man vil printe ud for sin fornøjelses skyld, men om det, det offentlige tvinger os til at printe ud.
Det er nok 15 år siden jeg har fået printet billeder ud. Dertil har man alt for mange billeder i dag. Billeder med affektionsværdi bliver lavet til en fotobog - og resten opbevares digitalt, men ordnet, så man altid kan finde, hvad man gerne vil se.
Ingelein

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 03-02-16 14:09

Jeg har lige læst alt vedr. digital post på borger dk. Her er der blandt andet en boks, hvor man kan vælge sin hjemby og få at vide, hvad der er særligt der. HM.................Enten er der ikke noget særligt for Fredericia, eller også virker den knap ikke.
Gider nogen tjekke?
Ingelein

Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 03-02-16 14:49

Citat
Her er der blandt andet en boks, hvor man kan vælge sin hjemby og få at vide, hvad der er særligt der. HM.................


Jeg kan ikke finde den knap på Borger.dk. Der burde ellers være en del at skrive om den by jeg bor i Lundby hvor Svend Gønge alias Gøngehøvdingen tilbragte sine sidste år og ligger begravet, Gøngemarkedet, aktuelle planer om et nyt oplevelsecenter "Gøngeland", og kommunen Vordingborg med Gåsetårnet, Storestrømsbroen o.s.v..


Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 03-02-16 16:10

Citat
Jeg har lige læst alt vedr. digital post på borger dk. Her er der blandt andet en boks, hvor man kan vælge sin hjemby og få at vide, hvad der er særligt der


En slags turistinformation for lokale attraktioner, men Borgerservice er nok det sidste sted turisterne søger medmindre at de bliver sendt derind via Google

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 03-02-16 16:24

Nej, Nej, det er en knap, hvor man som borger kan få at vide, hvordan den digitale post håndteres i byen - ikke noget med turist, men rent informativt vedr. digital post, borgerservice, eksterne PC og printere i kommunen osv.
Ingelein

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 03-02-16 17:13


>ingelein!
Jeg kan heller ikke finde "knappen". Kan du ikke lægge "stien" i navnefeltet, ind her. Den må jo ændre sig, når du klikker på "knappen".

M.

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 03-02-16 18:21

Jo da, her er stien

https://www.borger.dk/Sider/post.aspx

Øverst til højre på siden, ved siden af manden i den røde t-shirt står der:

TIP!

Vælg din kommune for at se selvbetjeningsløsninger og information, der gælder dig.

Vælg kommune

Ingelein




Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 03-02-16 18:40

Så fandt jeg det. Det virker for Vordingborg kommune.


Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 03-02-16 20:11

Ja, der er så lige det med de halve løsninger. Den blanket på 8 sider, som min gemal skal udfylde og har fået fra Region Syddanmark i sin digitale post, kan IKKEudfyldes direkte på blanketten, så hvor meget digitalt er der i grunden i det?
Ingelein

Godkendelse af svar
Fra : ingelein


Dato : 26-02-16 16:22

Tak for svaret Soren_Steen_Nielsen.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste