---

Nordboere har - mig bekendt - et mere aktivt immunsystem end sydlændinge, fordi vores klima kræver det.
Men når belastningen af virus, svampe og bakterier - stort set - er den samme.
Må årsagen til - naturens krav om - mere aktivt immunsystem være at:
- Kulden fjerner blod fra hudens overflade, så hudens forsvaret mod angreb sløves.
- Tør luft udtørrer ubeskyttet hud, hvorefter huden bliver mere åben, og dermed sårbar for angreb.
- ...
Det er min erfaring at regntøj er godt til at sikre en naturlig fugtighedsgrad af huden - og dermed begrænse antal forkølelser.

Er der andre der har lignende erfaringer?

---

Nej, hvis man er våd bliver man lettere forkølet,
og det gælder både nordboere og andre længere sydfra.

---

Nej... jeg ved ikke rigtig om vores immunforsvar er bedre end sydlændinges? Har du et link til det?

Det kan jo også være, at vi bare gennemgående er mere forkølede og ramt af influenzaer end sydlændingene? Fordi der er koldere og mere smitte her end der?
Eller er der? Det ville være rart med links til problemstillingen.
Lunere klima giver jo bare andre former for sygdomme...... F.eks på grund af de parasitter, der ikke kan leve længere nordpå..

Men mit yndlingsvintertøj er helt klart et vindtæt nogenlunde vandbestandigt yderlag i rigelig stor størrelse. Derunder kan jeg så proppe trøjer og bluser oa.. Alt efter hvor koldt det er. I de sidste dage har jeg været oppe på 6-7 lag ialt på overkroppen.
Benene klarer sig med to lag, gamacher og fleecebukser, men meget varme vinterstøvler og tykke uldne sokker udenpå bomuldssokkerne.

I den beklædning har min krop ikke brug for at fjerne blod fra huden? Og når jeg kikker mig i et spejl, så har jeg da heller ikke bleg hud, men ildrøde vejrbidte kinder og næse?

OG... Smitte af influenzavirus f.eks, optages jo ikke gennem huden, men gennem slimhinderne.. Du kan sagtens "overleve" at give hånd til en influenzapatient. Du skal bare ikke kysse og kramme.
Og hold hænderne væk fra dit eget ansigt til du får vasket dem..

---

Tværtimod, våd hud er en kuldebro.
Normal tør hud har de fleste vel, der er ingen grund til at smøre den ind, det skulle lige være læbepomade ved frost så man undgår udslag af herpes simplex som mange bærer rundt på og bæstet blot venter på at læberne skal sprække i frost.
Og en god factor solcreme på tynd hud når sommersolen griller os.

Hvad sydlændinge angår har de generelt en bedre helbredstilstand hvad der kan tilskrives kosten, grundet f.eks. meget brug af olivenolie er der ikke nær så mange der bliver ramt af hjerte- og karsygdomme

---

Og tag et par snaps'er når du kommer hjem.

Dette har min mor gjort i mange år, og er sluppet for mange omgange sygdom.

---

Huden danner selv fedtstoffer som holder huden fugtig, og de fleste mennesker ødelægger det hele igen ved at bruge en masse sæbe på kroppen.
Det er direkte usundt og helt i strid med naturens orden.
Drop sæbe på kroppen og undgå at blive syg.
Så enkelt er det

---

Jeg har for nylig ladt mig fortælle, at den største synder er det flydende sæbe, det skulle være bedre at bruge gammeldags håndsæbe.

---

Min kloge kone siger, at man ikke bliver forkølet ved at fryse,
og man fryser jo mere hvis man er våd.

Men ved virus smitte fra andre forkølede,
og så er det jo ret ligegyldig om man er, våd eller tør, nordbo eller syd bo.

---

Jeg har en forestilling om, at man lettere tager imod virus hvis man er kold.

---

Næppe rigtig,
hastigheden af de fleste processer øges jo med temperaturen,
og det gælder nok også virus overførelse?

---

Immunforsvaret kører på nedsat kraft om vinteren, men de fleste bliver ramt når der er hastigt skiftende temperaturer.
Man kan også opleve en sommerforknølelse.

---

Sidste gang jeg fik influenza, havde jeg lige været i svømmehallen... Og jeg pissefrøs hele vejen hjem....
Og fortsatte med at fryse den næste uge...

Så fik jeg feber. Og måtte til lægen .. Med lungebetændelse..

Puha.. Jeg vil godt lige have repareret mit imunforsvar, hvis nogen har nogen ideer..

Svendgiversen, forhåbentlig ikke... Meningen med feber er jo netop at den skal slå ondet ihjel...

---

Jeg kan ikke huske,hvornår jeg sidst har været syg,også slv om,at jeg ikke tager det så nøje med påklædningen.Jeg tror,at det har meget med ens gener at gøre,mine forældre var også meget sjældent syge(min mor blev 95) desuden har det meget med kosten at gøre,f.eks.spiser vi dagligt fiskeoliekapsler,og ikke alt den opreklamerede medicin som er på markedet,det er kun producenterne der har glæde af det.

---

Når jeg har haft regntøj/sejlertøj på om sommeren, ofte en hel dag, er der jo sjældent så koldt at man kan have et tykt lag tøj indenunder, før man skal jo kunne røre sig ret så kvikt på en båd. under de omstændigheder bliver jeg nemt forkølet og jeg tror at det er fordi det hele er lidt klamt og fugtigt. Om vinteren med godt med tøj på er jeg aldrig forkølet. I forgårs var jeg endda ude i sneen med bare tæer, fordi jeg lige skulle se de 5 planeter på stribe, kort før solopgang. Jeg så nu kun de 3, men blev heller ikke forkølet dagen efter.
Ingelein

---

Så er det at man skal have en lille flaske håndsprit i lommen

Jeg har glemt at blive vaccineret, får den ellers gratis da jeg er i risikogruppen, men jeg spiser så lidt rå hvidløg og fiskeolie for at være på forkant.

---

Een ting jeg ved med sikkerhed: Når grønlændere kommer til Danmark bliver de ofte møg syge.

De fryser faktisk også mere end hvor de kommer fra ...selv i det samme tøj som de går rundt i til daglig derhjemme ..påstår de.

De giver det fugtige klima skylden. I Grønland har man ekstrem tør luft pga. frosten.

Nedkøling svækker immunforsvaret, men fugtige omgivelser er værre.

Hvorfor? Det ved jeg ikke.

</MOLOKYLE>

---

Spørg Videnskaben har kastet sig over en udvidet version: Bliver man forkølet af at fryse, version 2.0.
http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/bliver-man-forkolet-af-vaere-kold

http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/bliver-man-forkolet-af-fryse

Ugens ekspertspørgsmål: Bliver immunforsvaret sløvt i kulde?
http://ing.dk/artikel/ugens-ekspertsporgsmal-bliver-immunforsvaret-slovt-i-kulde-104311

http://www.sciencetalenter.dk/da/grundskole/materialer/undervisningsmaterialer/sciencetalent-groenland-2013/termoregulering/artikel-kroppen-og-kulde/

---

katekismus -> Prøv at se hvis du erstatter kulde med fugt.

Jeg tænker på hvor mange Europæere som blev syge, da de opsøgte regnskovene i f.eks. Sydamerika.

...eller soldater sendt til Vietnam, Laos og Cambodia.

</MOLOKYLE>

---

Tak for Katekismus link til vedlagte svar fra Årrhus, jeg pt. finder som bedste svar.

Molekyle, med flere - påpeger overdødeligheden i troperne - men den skyldes de mange parasitter der lever godt i det konstante fugtige klima, og ikke fugten, jeg mener er rigtig god for vor hud.

Lad mig blive klogere ...

Fra http://ing.dk/artikel/ugens-ekspertsporgsmal-bliver-immunforsvaret-slovt-i-kulde-104311

Lektor og dr. med på Århus Universitet, Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Anné Møller Larsen, svarer:
Spørgsmålet om, hvad kulde kan forårsage, og hvad der sker under kuldepåvirkninger, har været diskuteret i mange år, og der er stadig uenighed om fænomenerne.

Dette er til dels begrundet i, at det er svært at afklare, fordi mange faktorer kan spille ind; men det er et vigtigt element, at mennesker holder en konstant kropstemperatur, medmindre vi udsættes for ekstreme forhold, - i modsætning til for eksempel fisk eller amfibier, som frøer og salamandere, der er vekselvarme, altså hvor kropstemperaturen ændrer sig med omgivelserne.

På grund af ændringerne i kropstemperatur er sådanne dyr ideelle til at undersøge temperaturens indflydelse på immunreaktionerne. Hos bruskfisk er det vist, at der er tydeligt nedsatte immunreaktioner ved lav temperatur, og det er også påvist, at immunapparatet reagerer hurtigere og kraftigere på påvirkninger ved høj temperatur end ved lav temperatur; men man ved også, at der kan ske en vis tilpasning til lav temperatur. Undersøgelser med forskellige former for transplantation på amfibier har også vist, at afstødning af uforenelige transplantater tager længere tid ved lavere temperatur.

Hos mennesker er der også flere indikationer på, at immunapparatet arbejder langsommere ved lavere temperatur. Men hvis man udsætter en gruppe mennesker for ensartede påvirkninger med for eksempel kulde og forkølelsesvirus, vil kun nogle af dem blive syge, så andre faktorer end den målbare kuldepåvirkning må gøre sig gældende. Måske har de tidligere "mødt" pågældende virus og er immune. Faktorer som træthed, søvnmangel, stress, m.v. kan spille ind.

Blandt de sygdomsfremkaldende faktorer, som ikke er direkte relateret til immunapparatets funktion, kan nævnes, at blodkarrene i hud- og slimhindeoverflader trækker sig sammen i kortere eller længere tid for at holde "kernetemperaturen" i kroppen. Dette betyder blandt andet, at der kommer færre sygdomsbekæmpende hvide blodlegemer frem til eksponerede slimhinder.

Den lavere temperatur kan også på anden måde være en fordel for sygdomsfremkaldende agens, som for eksempel forkølelsesvirus, idet de trives bedst ved cirka 33 grader celsius. Desuden er slimhinderne i luftvejene er beklædt med et fimreepitel, altså nogle hårlignende strukturer på cellernes overflade, kaldet cilier. Cilierne er dækket af et tyndt slimlag, der kan opfange småpartikler som støv, bakterier eller virus. Allerede i denne slim kan nogle af de infektiøse emner uskadeliggøres; men cilierne flytter også slimlaget op mod svælget med cirka fem mm pr. minut, så slimen og de forskellige partikler til sidst synkes, og en stor del af de infektiøse partikler vil så uskadeliggøres af det sure miljø i mavesækken.

Det er desuden vist, at afkøling af kroppens overflade, ud over sammentrækning af blodkarrene, også medfører, at ciliebevægelserne bliver langsommere.

Endelig har man påvist, at afkøling af fødderne fremkalder en temperaturnedsættelse af både næseslimhinde og svælgslimhinde, så det gamle råd til soldater i skyttegravene, at de skulle holde "hovedet koldt" og fødderne varme er ganske fornuftigt.

Andre undersøgelser hos mennesker peger på, at temperaturen har indflydelse på immunapparatetes funktion, idet der er påvist øget aktivitet af immunapparatet hos mennesker med forhøjet kropstemperatur.

I en undersøgelse fra onkologisk afdeling på Århus Universitetshospital, hvor patienter med modermærkekræft behandles med en immunterapi, der fremkalder feber, har man set, at de patienter, der udvikler høj feber, reagerer bedre på behandlingen og lever længere, og at behandlingen er mest virksom hos patienter, der ikke også behandles med feberdæmpende medicin. Man regner med, at effekten dels skyldes øget aktivitet af immunapparatet, dels at kræftcellerne formerer sig dårligt ved høj temperatur.

Alt i alt peger de her nævnte undersøgelser, og også en lang række andre på, at tilstrækkelig opvarmning af boligerne, varmt tøj og rimelig kropsaktivitet, så man holder sig varm, når man er udendørs, medvirker til at mindske forskellige sygdommes hyppighed og sværhedsgrad i de mørke og kolde måneder.

---

Tak for svaret katekismus.
Upåagtet at jeg ikke blev så meget klogere end, at vi mennesker nok reagerer forskelligt på samme påvirkning, selvom der er nogle lighedstræk.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.