/ Forside/ Interesser / Fritid / Andet fritid / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet fritid
#NavnPoint
Nordsted1 19280
refi 8854
ans 7523
HelleBirg.. 6932
dova 6475
svendgive.. 4440
miritdk 4321
Teil 3746
jangchr 3744
10  Klaudi 3672
Madras
Fra : Troldepige
Vist : 2087 gange
300 point
Dato : 21-01-16 08:58

Jeg sover i stuen, på en gammeldags sovesofa, madrassen er en skum-madras fra Jysk, denne:
http://jysk.dk/sovevaerelse/madrasser/skummadrasser/plus/madras-90x200-plus-f60-dreamzone

Jeg har i et stykke tid tænkt, at jeg gerne vil have en ekstra madras at skifte med, da sådan noget skum "sætter sig", og "rejser sig" igen hvis det ikke bliver brugt.

I går var jeg i Lidl, og de havde skum-madrasser (i de rigtige mål) til 500 kr.

Er der nogen herinde, der har erfaring med sådan en skum-madras fra Lidl, og evt. ved hvordan de er i forhold til den fra Jysk?

 
 
Accepteret svar
Fra : omahexen

Modtaget 310 point
Dato : 21-01-16 09:27

Vi har for lang tid siden købt to madresser hos Aldi i Tyskland,måske er det de samme,som de har hos Lidl.Madresserne var rullet sammen,og efter udpakning udvidede de sig til ca.femdobbelte.Madresserne kan vi kun anbefale,de bliver stabile,men drej dem hvert halve år.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 21-01-16 09:52

Citat
Vi har for lang tid siden købt to madresser hos Aldi i Tyskland,måske er det de samme,som de har hos Lidl.Madresserne var rullet sammen,og efter udpakning udvidede de sig til ca.femdobbelte.Madresserne kan vi kun anbefale,de bliver stabile,men drej dem hvert halve år.


Det lyder jo dejligt.

Jeg vender jævnligt min madras, om ikke andet, så når jeg har betrækket af for at blive vasket. Altså det betræk jeg selv har syet og trukket udenpå.

På indpakningen står der "skumstofkerne med LGA-kvalitetscertifikat og 5 års garanti". Siger det dig noget?

Jeg købte den, men har ikke pakket den ud endnu.

Kommentar
Fra : myg


Dato : 21-01-16 16:08

Hvordan sætter og rejser skummet sig på den fra jysk.
Hvorfor vil du skifte til en anden.
Jeg er nemlig lige ved at købe den fra jysk .... :-/

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 21-01-16 16:24

Citat
Hvordan sætter og rejser skummet sig på den fra jysk.
Hvorfor vil du skifte til en anden.


Ja, altså, som skumgummi nu gør, uanset om det er i en madras eller en sofa.
Den bliver lidt flad med tiden, men hvis den så "får en pause", så rejser det sig igen.

Madrassen fra Jysk er helt fin, og jeg vil ikke skifte den ud, men have en at skifte med, for jeg har erfaret, at når jeg sover på den hver nat, og sidder på den når jeg læser, ser tv o.l. (samme plads), så bliver den lidt flad efter et års tid.

Da min far levede tilbragte han meget af sin tid på sofaen, bl.a. sov han til middag på den, da min far var død ville min mor skifte sofaen ud, for den var blevet meget flad, selvom min mor flyttede rundt på hynderne. Men efter noget tid, hvor min mor gik og overvejede hvilken slags sofa hun ville have, så lagde hun mærke til, at sofaen ikke længere var så flad, så hun droppede tanken om, at købe en ny.

Nu er det 13 år siden min far døde, og sofaen er stadig pæn, men bliver også kun brugt når min mor har gæster.



Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 21-01-16 16:27

Citat
Jeg er nemlig lige ved at købe den fra jysk .... :-/


Ville du benytte dig af tilbuddet, hvor du får 2 for 1's pris?
Skal du bruge 2 madrasser?
Hvis ikke, hvor i landet bor du?

Da jeg så på madrassen i Lidl ringede jeg hjem til min søn, og fik ham til at måle tykkelsen på min gamle madras (fra Jysk), han sagde den var 14 cm, så jeg købte den i Lidl på 15 cm tykkelse, men nu har jeg målt den gamle, og den er kun 12 cm. Øv.

Kommentar
Fra : omahexen


Dato : 21-01-16 19:34

Hvis der står det på madressen som du skriver,er det den samme type,som vi har haft,vi skiftede kun,fordi vi ville have en elevationsseng,og der er jo 5 års garanti,det ville de nok ikke give,hvis de mente,at det kunne holde (gem kvitteringen)

Kommentar
Fra : myg


Dato : 21-01-16 19:58

Er det er ret fast (hård) madras ? for de springmadrasser vi har nu er for bløde. Jeg kan se de kun vejer 30 kg/m3 og det er tilrådet som mindsteværdien for en fast madras :-/

Kommentar
Fra : myg


Dato : 21-01-16 20:01

Ja "Troldepige" jeg skal bruge 2 stk .......
Undskyld jeg sådan blander mig i din tråd, men nu så jeg lige chancen til at få lidt at vide, og jeg skal nok kvittere med nogle points til dig, når vi er færdige

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 21-01-16 21:12

Citat
Er det er ret fast (hård) madras ? for de springmadrasser vi har nu er for bløde. Jeg kan se de kun vejer 30 kg/m3 og det er tilrådet som mindsteværdien for en fast madras :-/


Hmmm, det er jo lidt svært at svare på, alt er jo relativt.
Men i Jysk's forretninger har de sandsynligvis en i kan prøve at sidde/ligge på, det havde de ihvertfald i min lokale forretning.
Ellers er i da velkomne til, at "prøve" min, her midt på Sjælland.

Citat
Ja "Troldepige" jeg skal bruge 2 stk .......
Undskyld jeg sådan blander mig i din tråd, men nu så jeg lige chancen til at få lidt at vide, og jeg skal nok kvittere med nogle points til dig, når vi er færdige [Glad]


Jeg spurgte fordi jeg tænkte, at hvis i kun skulle bruge 1, så kunne vi jo slå os sammen om, at købe 2, hvis i boede i nærheden.

Jeg fandt jo ud af, at madrassen fra Lidl er 3 cm tykkere end den gamle, og jeg er ikke sikker på, at det vil fungere på min sofa (sådan en her: http://www.lauritz.com/da/auktion/hans-j-wegner-sovesofa-for-getama/i3206043/ ), så de får den nok retur i morgen.

Men jeg venter bare, de har før været på tilbud hos Jysk, så man kunne købe en enkelt for 750 kr.

Du skal ikke tænke på pointene, jeg synes det er så hyggeligt når trådene udvikler sig.



Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 22-01-16 23:18

Der er jo himmelvid forskel på skumgummityper - lige fra koldskum, over Tempur skum og til latex skum.
Iøvrigt har gode sovesofaer også en ordentlig fjederbund. Det har vores i hvert tilfælde. Vi sidder på den hver dag - to "røve" samme sted - og sofaen er fra 2002. Uden tendens til sammenfald.

Vi købte nogle dyre guldmadrasser i Jysk sidste sommer - og efter det køb havde jeg konstant ondt i ryggen om morgenen. - Det havde jeg også med de gamle madrasser. Så var vi i sommerhus hos vores søn, og her var madrassen meget blødere og min ryg var straks kureret. Hjemme igen havde Aldi tilbud på madrasser med Memory skum - jeg går ud fra, at det er sådan nogle I skriver om. Jeg købte en, selvom den var 5 cm for lang til min seng, men de 5 cm klippede jeg bare af. Betrækket kan jo fint lynes af. Jeg kan kun sige at jeg er vældig glad for den nye "topmadras".
Visse skumgummityper smuldrer efter en årrække, og så er der ikke noget om at de rejser sig igen. Skumgummi i løs mål købes iøvrigt efter bæreevne. Det vil sige den tæthed der er i strukturen. Jo tættere, jo tungere og jo bedre bæreevne.

Ingelein

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 22-01-16 23:27

Citat
Hjemme igen havde Aldi tilbud på madrasser med Memory skum - jeg går ud fra, at det er sådan nogle I skriver om.


Nej, memory-skum går jeg langt uden om.

I rigtig mange år har jeg brugt de hovedpuder af skum, som har ca. denne facon: http://www.hmi-basen.dk/r11x.asp?linkinfo=23912

Engang fik jeg købt en af memory-skum, jeg syntes det var noget møg.

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 22-01-16 23:37

ja, jeg bryder mig heller ikke om memory puderne. jeg har faktisk altid gang i 3 puder, hvoraf de 2 ligger ved sodn af sengen. 1 med fyld af nogle boghvedeskaller, 1 Dunlopillo og en dunpude. jeg kan ikke fordrage at puden bliver varm, så jeg bruger alle 3 på skift. Jeg var meget skeptisk overfor Memory topmadrassen, men da den kun kostede 500 kr, var det et forsøg værd, blandt andet fordi den ikke er så tyk som en topmadras. Gemalen vil nemlig ikke have noget ovenpå sin madras.
ingelein

Kommentar
Fra : myg


Dato : 22-01-16 23:54

Memory-skum skulle efter sigende have en udpræget tendens til at holde på varmen og da jeg også er afhængig af en kølig pude, har jeg i mange år brugt Dunlopillo (naturgummi) men det er jo en ganske anden måde, at have noget under hovedet på

Troldepige - den formede hovedpude, som du har lavet et link til er den kølig at ligge på ?

Vedr. madras søger jeg en fast madras, da jeg sover bedre på de skummadrasser, der er siddehynder i campingvognen. De må være lavet af en god koldskum, for de er faktisk hårde. Så kunne jeg forestille mig, at en 5-7 cm topmadras af latex el. lign. ville give den blødhed, der var dejlig og samtidig forme lejet efter kroppen.

ingelein: Har din memoryskum topmadras på 5 cm bevirket at du så ikke mere har ondt i ryggen ?
Er den varm eller ok at ligge på ?

Er skum ikke bedre end springmadrasser - det er jo ikke til at gennemskue alle de fjedertyper, der er - og skum har man jo sovet på fra ganske ung af

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 23-01-16 00:02

Citat
- den formede hovedpude, som du har lavet et link til er den kølig at ligge på


Aner det ikke, det var et tilfældigt billede, fra en tilfældig side, udelukkende for at forklare hvilken type hovedpude jeg mente.

De bedste puder jeg har haft af den type var faktisk da Jysk havde en ekstrem billig en af slagsen, det er en del år siden, og jeg mener de kostede 25 kr.

Den jeg har nu er fra Lidl, og så har jeg skåret den til.

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 23-01-16 00:22

@myg
Ja, det mener jeg bestemt at den har! Men ....... nu har jeg kun haft den siden oktober og vi har et koldt soveværelse, så jeg tør ikke rigtig sige noget om, hvorvidt den er varm at ligge på, når det bliver sommer........engang.
Ingelein

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 23-01-16 00:32

En gedigen og god madras er i forhold til almindelige skumgummimadrasser med ringe bæreevne desværre meget tung og svær at bakse med, når der skal skiftes sengetøj. Nu kommer jeg så i tanker om at det prblem ville man ikke ha' med en god boksmadras evt. med en tynd topmadras. Men det er jo ikke det, tråden går på.
Ingelein

Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 23-01-16 02:14

En anden mulighed er IKEA (25 års garanti. Læs betingelserne i garantifolderen og 90 dages søvngaranti

http://www.ikea.com/dk/da/catalog/categories/departments/bedroom/Mattresses/





Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 23-01-16 09:55

samme garanti på de bedste madrasser fra JYSK.
Ingelein

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 23-01-16 10:26

Citat
En anden mulighed er IKEA (25 års garanti. Læs betingelserne i garantifolderen og 90 dages søvngaranti


I Ikea koster skum-madrasserne ca. det samme som når de er på tilbud hos Jysk, men derudover skal jeg betale togbillet for at komme til Ikea, så alt i alt er det nemmere, at købe den hos Jysk, men nu rendte jeg altså ind i et godt tilbud hos Lidl.

Og ved nærmere eftersyn ser det ud til, at jeg godt kan bruge den alligevel,

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 23-01-16 11:23

Der er mange varer, blandt andet skumgummimadrasser som rent ud sagt er noget "lort" i dag. jeg har sidste år renoveret bådmadrasser i sønnens folkebåd fra ca. 1960. Disse madrasser havde fuld bæreevne, men var møgsnavsede, for skidtet finder jo også vej ned gennem det fine hestedækken betræk. Jeg har vasket madrasserne i vores badekar: Op og stå i karret og jogge rindt på madrasserne. Skylle mange gange, lade vandet dryppe af ved at vende madrasserne mange gange med gamle tykke håndklæder som underlag. Derefter ud i solen for at tørre. Det tog ca en uge, inden de var tørre. Snart skal jeg i gang med at sy nye betræk af kostbart hestedækken fra Paustian. Men skumgummiet fejler ikke noget, efter så mange år. ........ og det gør det heller ikke i vores båd fra 1979, som også har fået nye betræk for nogle år siden.
Ingelein

Godkendelse af svar
Fra : Troldepige


Dato : 23-01-16 11:29

Tak for svaret omahexen.

Og ja, jeg gemmer kvitteringen, som på alt andet.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 26-01-16 17:08

Jeg pakkede min Lidl-madras ud i går, og lagde den på min sofa/seng i dag.

Den er fin at sidde på, men den er ret hård at ligge på, mere hård end den fra Jysk. Det er ikke en madras jeg vil anbefale til et barn, det er den for hård til.

Kommentar
Fra : JNE39


Dato : 07-03-16 15:06

Citat
... Er skum ikke bedre end springmadrasser - det er jo ikke til at gennemskue alle de fjedertyper ...


Det er nu ikke så svært, når man først får det lært...

Kort fortalt giver en springmadras en bedre liggekomfort/vægtunderstøttelse, og har en længere levetid end en skummadras (som holder ca. 5 år imod springmadrassens ca. 8-10 år). Så hvis du skal sove på madrassen hver nat, kan der være bedre økonomi i at købe en springmadras.

Mht. fjedre, så skal du gå efter en fjedertype, som passer til din kropsvægt.

Prøv evt. at læse denne guide om madrasser og fjedertyper her - den forklarer det ganske godt: https://engodnat.dk/senge-guide.html#madras

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 27-09-16 10:26

Citat
Den er fin at sidde på, men den er ret hård at ligge på, mere hård end den fra Jysk. Det er ikke en madras jeg vil anbefale til et barn, det er den for hård til.


Den var meget hård i starten, men der gik ikke lang tid før den blev rigtig god, og det er den stadig. Fortryder bestemt ikke mit køb.
Den kan sagtens måle sig med den fra Jysk.

Kommentar
Fra : myg


Dato : 27-09-16 11:46

Jeg endte med at købe en 38 kg/m3 skummadrs til campingvognen i Skumhuset i Århus. Det er en madras, der er ret hård, men aldrig har jeg sovet bedre end på den! Så snart, det er muligt, skal vores "gyngefjedermadrasser" i soveværelset skiftes ud
Citat
Den var meget hård i starten, men der gik ikke lang tid før den blev rigtig god, og det er den stadig. Fortryder bestemt ikke mit køb.

Er rimelig sikker på, at man lige skal vænne sig til en hårdere madras, og når først man har det, er den bare god at sove på.


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste