|
| Højt strømforbrug når slukket Fra : bigfool | Vist : 1451 gange 500 point Dato : 29-09-15 17:44 |
|
Jeg har haft problemer med en USB strømspareskinne, som ikke ville lukke for de tilsluttede enheder, når computeren blev slukket, efter opgradering til Windows 10. I en anden tråd herinde blev jeg rådet til at anskaffe en TV/TV strømspareskinne, hvor man tilslutter pc'ens strømkabel i skinnens "master" og skærm, lampe, printer etc. i de 4 øvrige "slave" strømudtag.
Dette har jeg så forsøgt i dag, men ak, det virker heller ikke: De tilsluttede nævnte ting slukker IKKE, når computeren lukkes ned.
Har derfor nu testet med en energimåler, hvor KUN PC'en er sat til, og når den er slukket bruger den [U]22W/timen[/U], hvilket lyder helt forkert i mine ører, (strømskinnen virker også kun ved forbrug under 20W, så det er jo klart).
Med hvad får PC'en til at bruge så meget stand by strøm, når den er lukket ned?
Den har ASUS M5A97 LE R2.0 motherboard med BIOS v. 2501.
Håber på nogle konstruktive svar
| |
| Kommentar Fra : mig-selv |
Dato : 29-09-15 17:58 |
|
Har du prøvet at se hvad der sker i Bios? selv har jeg slukket for Wake on LAN - hvilket vil sige at FØR kunne jeg starte pc med mine andre enheder der var på samme net - og det var ikke meningen, så måske en mulighed.
| |
| Kommentar Fra : Klaudi |
Dato : 29-09-15 17:59 |
|
Det er jeg da ked af at høre, at det ikke virkede, jeg har så'n en på min pc og det virker!
Tjek i Strømstyring om den er sat til at "sove" i stedet for at lukke rigtigt!
| |
| Kommentar Fra : mig-selv |
Dato : 29-09-15 18:01 |
|
NB du er sikker på at pc SLUKKER, og ikke bare går i strømsparetilstand/andet - kontrolpanel/system ....
| |
| Kommentar Fra : mig-selv |
Dato : 29-09-15 18:01 |
| | |
|
Det er "stand by strøm". Men 22W lyder af virkelig meget, så er du sikker på at der ikke er et svagt komma (eller decimalpunktum) så der i virkeligheden blot er tale om 2,2W? Ellers må du ind i bios'en og se om der ikke kan være nogle ting som du kan slå fra, som for eksempel Wake On Lan som blot giver mulighed for at tænde computeren via netværket. Når dette er slået til skal der naturligvis være noget som kører for at et signal fra netværket kan registreres. Det samme gælder, forudsat at det er en stationær PC, hvis du har en facilitet slået til som giver mulighed for at tænde computeren via tastaturet.
| |
|
Jeg havde for en del år siden en stationær PC med et Intel MB hvor man i bios'en kunne specificere hvor dybt den skulle "sove" når man lukkede maskinen ned. Så vidt jeg husker var der fem niveau'er. Jeg husker ikke hvad det hed, men det var noget med hvad der skulle ske når man trykkede på tænd/sluk knappen.
| |
|
Kender til gamle PSU'er som rask væk bruger 15 watt på en slukket computer - typisk noget som kan give 1200 watt.
Min nye computer bruger 3 watt når den er slukket - 16 watt idle - og 50 watt ved spil. Derfor bruger jeg en strømskinne med kontakt som jeg slukker om natten m.v.
I øvrigt har jeg sat BIOS til at tænde for computeren når der tændes for strømskinnen.
| |
| Kommentar Fra : mig-selv |
Dato : 29-09-15 23:25 |
|
Citat Jeg havde for en del år siden en stationær PC med et Intel MB hvor man i bios'en kunne specificere hvor dybt den skulle "sove" når man lukkede maskinen ned. Så vidt jeg husker var der fem niveau'er. Jeg husker ikke hvad det hed, men det var noget med hvad der skulle ske når man trykkede på tænd/sluk knappen. |
Sikkert rigtig, for netop Windows? strømstyring virker ikke altid efter hensigten = sikkert spørgsmålet
Citat Min nye computer bruger 3 watt når den er slukket - 16 watt idle - og 50 watt ved spil. Derfor bruger jeg en strømskinne med kontakt som jeg slukker om natten m.v. |
Rigtig god ide, hvis man så ikke har så meget andet der ikke lige skal slukke samtidig - hos mig er der modem/akvarie der står på samme skinne (med afbryder kontakt) og ikke om jeg orker at sætte det i orden/rækkefølge = så skal jeg til at ud-vikle samtlige ledninger, og hvem kender ikke et lednings-besværs-helvede..
Det kunne vel tage en ½ time, men bare tanken - jeg opgiver og spilder penge.
| |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 30-09-15 17:06 |
|
Jeg har nu været samtlige punkter igennem i BIOS, og der er ikke noget med "Wake up LAN" eller noget i den stil - Det eneste er ErP enabled/disabled og ingen af indstillingerne har nogen effekt på strømforbruget, nå pc'en er lukket ned. Tidligere, når pc'en har haft slumret efter at have stået ubenyttet i en time eller to har der været lys i et par led-knapper på kabinettet, og når jeg via Windows lukker computeren ned, går disse lys også ud - Derfor tror jeg ikke den går i slumretilstand, når jeg beder den om at lukke ned ...
Den bruger vitterlig 22W/h: Jeg har tjekket energimåleren på bl.a. en 60W glødepære og den viste 59W, så ingen kommafejl her.
I windows har jeg været alt igennem under strømstyring og der er heller ikke noget der peger på, at det ikke er sat korrekt op.
Føler mig derfor lettere "lost" på trods af jeres gode inputs
| |
| Kommentar Fra : Klaudi |
Dato : 30-09-15 17:21 |
| | |
|
Hvor stor er strømforsyningen i din PC? Thomas_mygind kan være inde på noget med sin oplysning om at nogle af de større strømforsyninger kan have et højt forbrug i stand by tilstand.
| |
|
Min psu er lidt en speciel sag, en picoPSU og en 12 volt dc strømforsyning. Den bruger jeg som min spillecomputer
Oprindeligt for nogle år tilbage fandt jeg ud af at alle mine computere brugte 5-12 watt når computeren var slukket. Så gik jeg på jagt efter 80% effektive strømforsyninger PSUer. Men jeg fandt ud af at det kun galdt under max. Belastning, og ikke under lavt watt-forbrug.
Specielt 1200 watt PSUer plejer nemt at være 80% effektive, og bruge meget strøm mens computeren er slukket. Derudover var det svært at finde små 300 watt PSUer som var 80% effektive, specielt under lav load.
Ud fra Google fandt jeg for 6 år siden en passende 220 watt model som var 80% effektiv ved en load på 180 watt til min TV-computer. Derudover har den et forbrug på 1 watt når tv-computer er i sleep (S5) mode, som betyder at den kan vågne når jeg bevæger min trådløse mus. Motherboard, i3 CPU mv. blev udvalgt til at have et effektforbrug, så selvom denne computer nu er 6 år gammel, så bruger den kun 19 watt idle.
| |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 30-09-15 19:29 |
|
@Klaudi: Har jeg nu forsøgt, men ingen foreslåede ændringer
@Søren: Det er muligvis en "pæn" strømforsyning, men jeg har umiddelbart ikke mulighed for at tjekke størrelse og stand by forbrug - Én ting er forbruget, når den er slukket, noget andet er at der ikke bliver slukket for USB-portene (og det har jo tidligere virket) - Eneste forskel siden er opgradering fra Win 7 til Win 10 samt BIOS opdatering ...
| |
|
Er det rigtigt forstået at det er efter din opdaterinfra Win 7 til Win 10 og en BIOS-opdatering at der ikke længere bliver slukket for USB-portene? For så tror jeg at det er her vi skal lede efter årsagen til dit store stand-by forbrug.
Nu har jeg selv rullet min Win 10 tilbage til 7 efter kort tid så jeg ved ikke hvordan strømstyringen i 10 ser ud. Men du må nok lige se efter om der skulle være en indstilling som gør at din Windows ikke lukker PC'en helt ned. Og jeg tror også at du må gennemsøge din BIOS-opsætning endnu engang.
Kig især efter noget med at maskinen lukkes ned til niveau Sn (som Thomas_Mygind's S5).
| |
|
Jeg er ret sikker på at dit bundkort bruger under 5 watt, men at din PSU bruger resten.
| |
|
Jeg tror at Thomas_Mygind har ret, men jeg aner ikke hvordan man skal checke det uden at have måleinstrumenter inde i maskinen. Det er langt fra alle PSU'ere der bryder sig om at der ikke er forbindelse med motherboardet.
| |
|
Ja, det er rigtigt at PSU'en skal være koblet på bundkortet - ellers viden den et alt for lavt effektforbrug.
Du kan tage en anden strømforsyning - fra en anden computer - og koble den til bundkortet - og så se forskellen - du behøver ikke engang at tænde for computeren.
Du kan også tage 22 watt PSU'en og sætte over i en anden computer og se på forskellen.
| |
| Kommentar Fra : Klaudi |
Dato : 01-10-15 10:10 |
|
Du kan teste din PSU ved at tage stikket (20 pin molex) af bundkort og så sætte en lus mellem ben 14 (grøn) og 15 (sort)
Jeg har lavet en strømforsyng på den måde!
| |
| Kommentar Fra : Klaudi |
Dato : 01-10-15 10:20 |
|
Er det et 24 pin molex så er det ben 16 og 17 lus skal sidde på.
Ved test kan du sætte en 5 Watt effekt modstand på ben 3 og 4.
| |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 01-10-15 14:55 |
|
@Klaudi: Da der stadig er garanti på maskinen tør jeg næsten ikke at pille for meget ved hardwaren
Når jeg indleverer maskinen for tjek/reparation går der det meste af en uge, og det er dét, jeg gerne vil undgå, men slipper i den sidste ende nok ikke udenom ...?
| |
| Kommentar Fra : mig-selv |
Dato : 01-10-15 21:48 |
| | |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 08-10-15 17:36 |
|
Hej igen - Beklager min egen passivitet den sidste uges tid, men jeg har haft computeren inde hos producenten i mellemtiden og lige fået den tilbage.
De påstår at de via BIOS har sat den til MAX strømbesparelse med ErP osv., og at den slukker for et eller andet test USB-apparat, som de har haft sat til PC'en - Det gør den bare stadig ikke her og jeg måler fortsat 21-22W/h når den er lukket ned via Windows, og som følge deraf slukker ingen af mine to strømspareskinner fortsat heller ikke for USB-portene
Jeg har lige lavet et forsøg: Ved start af maskinen, og lige efter at BIOS har skrevet sin besked på skærmen er næste step jo, at den vil boote Windows, og lige i de mellemliggende 1-2 sekunder trykkede jeg på tænd/sluk-knappen og maskinen slukkede, og det gjorde USB-portene sandelig også !!!! ??? Men derefter kunne jeg alligevel fortsat aflæse de samme kedelige 21-22W/h, når pc'en var slukket Når den ellers er tændt og arbejder lidt i et eller flere programmer bruger den ca. 75W/h, hvilket jeg finder meget energivenligt under drift.
Når jeg spørger producenten om det er strømforsyningen alene der bruger al den strøm i stand by, siger de, at "det ved de ikke", men at det nok er min egen skyld, i og med jeg selv opgraderede BIOS'n, efter opdatering til Windows 10 (men det var jo efter opdateringen til Win 10 jeg opdagede at den ikke mere lukkede ned for strømmen til USB-portene, hvilket den ellers altid har haft gjort mens jeg kørte Win 7). Producenten siger så, at Windows ikke har nogen indflydelse på stand by forbruget ...
Jeg har efterfølgende forsøgt at nedgradere BIOS, men den vil have en "rom" fil og ikke en "cap" fil, som ligger til fri download på ASUS's hjemmeside - Aner nu ikke mere mine gode råd, men det ender jo nok med, at når jeg har lukket pc'en ned, må jeg hver gang gå hen i den anden ende af stuen og slukke for 230v kontakten, der levere strømmen til alle it-apparaterne, (og selvfølgelig i modsat rækkefølge, når jeg skal bruge pc'en igen) - Sur r..
| |
|
Citat Det gør den bare stadig ikke her og jeg måler fortsat 21-22W/h når den er lukket ned via Windows |
Hvad er det egentlig du måler? Enheden W/h eksisterer ikke. Det nærmeste er Wh som står for Wattimer og som er det elselskaberne beregner elregningen ud fra i for af kWh. 2,2 watt i 10 timer giver et forbrug på 22 Wh (eller 0,022 kWh). Din måler skal stå på "Watt" eller "W", og ikke noget med "h".
| |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 09-10-15 16:26 |
|
@Søren_Steen_Nielsen:
Energimåleren viser 22W, jeg prøver bare at sandsynliggøre det for andre ved at oversætte det til 22W/h, underforstået et forbrug på 22W i timen, eller som du selv skriver 0,022 kWh.
Men det er jo lidt off topic
| |
|
Ok, men 22 W i timen er der i virkeligheden heller ikke noget der hedder, medmindre at man taler om et stigende eller faldende forbrug.
| |
| Kommentar Fra : Klaudi |
Dato : 09-10-15 19:42 |
| | |
|
Citat Hvis pc bruger 22 Watt på en time så bruger den sågu da 22 Watt på en time! |
Nej!!! Hvis den i løbet af en time i gennemsnit bruger 22 Watt så har den i løbet af denne time brugt 22 Wattimer!
| |
|
Da jeg i sin tid startede på min uddannelse som elektroniktekniker måtte vores lærer også bruge en del tid på at få pillet den slags populære misforståelser omkring begreberne af eleverne. En af de mest sejlivede er at strøm skulle måles i volt, nej det måles i ampere. Det er den elektriske spænding som måles i volt, og der gik det meste at et år før alle havde fattet det.
| |
|
Energi måles normalt i joule, eller wattsekunder
Effekt måles normalt i watt, eller joule per sekund
Ændringer i effekt måles normalt i watt per sekund
| |
|
Rigtigt Thomas_Mygind. Elselskaberne bruger blot en afledt enhed for energi som hedder Watt timer, som skrives Wt, eller på engelsk Wh.
| |
|
Ja du må undskylde. Det var vist min kommentar om hvad det var du målte der er skyld i det. Men jeg har forstået at det er 22 Watt du måler i stand by.
Men jeg kan ikke se at vi rigtigt kan komme videre da det er en ny maskine som der stadig er garanti på. For det er lidt rissikabelt at skille sådan en ad og der senere viser sig noget som du skal have service på.
Jeg tror at problemet ligger i hardwaren et eller andet sted, Og påstanden om at det skulle være din egen skyld blot fordi at du har opgraderet din BIOS med deres egen opgraderingsfil synes jeg lyder direkte uartigt. Sådan noget skal en producent slet ikke sige til mig!
Men muligvis er problemet med den manglende .rom fil ikke så stort. Er du sikker på at det er en .cap fil og ikke en .cab fil? For sidstnævnte kan pakkes ud med 7-zip fra http://www.7-zip.org/ du skal blot slå filtypen til i dens filemanager under Funktioner - Indstillinger - System. Jeg vil tro at du så vil kunne finde din .rom fil der.
| |
| Kommentar Fra : Klaudi |
Dato : 10-10-15 11:05 |
| | |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 10-10-15 11:26 |
|
CITAT: "Er du sikker på at det er en .cap fil og ikke en .cab fil?" Øhhh, hvad er lige forskellen?
Og Klaudi: Var i Harald Skrald i morges, men de fjernbetjente stikkontakter er hverken på lager i butikkerne eller ved nethandel - Først på lager primo/medio november, men ideen har ligget lidt i baghovedet som en plan B, hvis alt andet glipper.
| |
|
Citat "Er du sikker på at det er en .cap fil og ikke en .cab fil?" Øhhh, hvad er lige forskellen? |
Forskellen er filformatet. Derfor er det en god ide at være sikker på om det er det ene eller det andet. .cab er en form for komprimeret format næsten som den mere kendte .zip og som udmærket kan indeholde den .rom fil som du er ude efter.
| |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 10-10-15 12:46 |
|
Filen er unzippet og hedder .ca p
| |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 14-10-15 16:59 |
|
Nå, efter endnu nogle dage i hi, er jeg kommet lidt videre: "Dybt" inde under Win10'es strømbesparende til- og fravalgsmuligheder fik jeg afkrydset et flueben og nu slukker pc'en for alle USB-portene, når den lukkes ned - Så godt så langt.
Strømforsyningen bruger fortsat de hersens 22W, når pc'en er slukket og efter lidt googling fandt jeg en artikel der beskriver lidt om "billige" og mere grønne strømforsyninger. Jeg kan læse er mange PSU'er bruger 10-30W, når pc'en er slukket men at der findes udgaver der er langt mere effektive og kan nøjes med helt ned til 0,5W i standby. Jeg har derfor fundet en del data på den strømforsyning der sidder i pc'en, og for dem der kan tolke disse oplysninger er linket til den her: http://www.inter-tech.de/index.php?option=com_content&view=article&id=128%3Asl-700&catid=49%3Aatx-Power supplye&Itemid=166&lang=en
Der hvor jeg nu tror jeg kan komme 100% i mål er ved anskaffelse af en tilsvarende ny og "grøn" tilsvarende ditto, der kan fodre 4 SATA diske og matche motherboardet, der er listet i mit første indlæg, men jeg har ikke mod på selv at skifte PSU'en samt diverse kabler.
Modtager jeg herefter et par friske input/idéer ?
| |
|
Hvor bor du? Bor du omkring Vordingborg Næstved?
| |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 14-10-15 17:41 |
|
Desværre Søren, jeg bor i Søborg (ca. 10 km nord for Kbh's rådhusplads).
| |
|
Surt, jeg boede i Bagsværd for 2,5 år siden.
| |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 16-10-15 18:16 |
|
Opdatering pr. 15/10-15:
Købte i dag en spritny "Cooler Master G550M" strømforsyning, som er "80 plus Bronze" certificeret og fik den isat hos et computer serviceværksted. Jeg havde inden da læst en test på nettet og lod mig bl.a. lokke af følgende standby-specifikationer:
https://www.techpowerup.com/reviews/CoolerMaster/G550M/6.html (scroll ned til ca. midten af siden, hvor idle/standby er omtalt).
Meeeen, efter nu også at have sat energimåleren til viser den 43W, når pc'en er slukket og ca. 47W, når den er i slumre/dvaletilstand . (energimåleren har jeg naturligvis også testet på andre strømforbrugere, bl.a. 60W glødelampe, 10W halogenpære, kaffemaskine etc., og den viser en nøjagtighed på ca. +/- 5%, hvilket jeg finder acceptabelt).
Hvad andet hardware kan bruge strøm, når pc'en er lukket ned via Windows?
Aner simpelt hen ikke mine gode råd og har indtil nu bare brugt en masse tid samt en pose penge til hardware og værksted ....
(Nægter simpelt hen at tilslutte pc'en til en fjernbetjent stikkontakt, efter denne "investering" - Der MÅ være en anden og mere logisk løsning?).
| |
|
Det lyder nærmest surrealistisk. Har du ikke mulighed for at placere en stikdåse med afbryder ved siden af maskinen? Harald Nyborg har flere forskellige med 5 - 10 stik, med og uden jord.
Der må være et eller andet i maskinen som belaster 5VSB (5V StandBy) forbindelsen når maskinen er slukket. Og det må være noget som bliver varmt! 43 W ved 5 V er 8,6 ampere, og der er meget!
| |
|
Jeg bor i bagsværd, og kan ellers også beskrive hvordan man skifter PSU
Der er 2 hovedstik som skal skiftes en lille 2x2 og en lidt større 2x12 stik, udover alle SATA stikkene.
Det minder noget om at skifte tændrør eller slange på cyklen, ca. Samme komplexitet. Ellers skriv når du har fået en ny PSU, så kommer jeg forbi, det tager 5 minutter
| |
|
Han har lige sagt at han har fået den skiftet på et værksted, med et endnu større forbrug i slukket tilstand end før som resultat.
| |
|
Til sammenligning så bruger min egen termostatstyrede loddekolbe 50W. Og hvis termostaten skulle svigte så kan den, ifølge producenten, blive 600 grader varm! Og jeg har haft kollegaer som har kunnet beskrive hvordan en loddekolbe magen til var blevet decideret rødglødende!
| |
|
Prøv at gå udenom usb skinnen, direkter fra stikket i vægen til strømmåleren og direkte til PSUen.
| |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 17-10-15 07:45 |
|
Tak til Thomas og Søren for jeres indlæg og forslag.
PC'en - og KUN den - har skam været tilsluttet en anden stikkontakt, (uden tilsluttede enheder), med energimåleren imellem PSU og 230V og den viser præcist det samme.
Når maskinen er slukket kan man gennem en plexiglasrude i kabinettet se en grøn diodelampe på MoBo lyse konstant (ved godt, at den i sig selv næsten ikke forbruger noget strøm). Og som sagt undrer det mig også meget at standby-forbruget nu er steget til det dobbelte efter den har fået en mere miljøvenlig PSU ...
| |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 17-10-15 08:26 |
|
Fisk Thomas ....?
Tænker om det kan have noget at gøre med firmware, Bios eller andet software relateret til bundkortet og dér er jeg (også) lidt af en novice
| |
|
Hvad er mest varmt, PSU eller dele på bundkortet ?
| |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 17-10-15 09:50 |
|
Det må jeg lige vende tilbage med lidt senere på formiddagen, da jeg går ud fra at det skal konstateres, når den har været slukket et godt stykke tid (og lige nu skal jeg have færdiggjort noget på pc'en) - Jeg tester lidt senere og lægger besked.
| |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 17-10-15 18:25 |
|
Hej alle, der har bidraget med idéer og forslag i denne tråd.
Følgende er lidt pinligt: Jeg lod pc'en være uden strøm på i en god times tid, (for at sikre den var nogenlunde kold), og bar den derefter ud i køkkenet, hvor jeg har flere stikkontakter ledige, satte strøm og energimåler til, (uden andre tilslutninger). Energimåleren viste 46-48W og jeg lod pc'en stå slukket ca. en times tid, stadig med strøm til. Da jeg senere tjekkede temperaturen på PSU og MoBo, (med hånd/fingre, ud fra Thomas' forslag), som faktisk følte helt kølige, kom jeg også lige til at kigge på energimåleren igen, og den var gået helt i udu: Ingen tal og ingen reaktion når jeg trykkede på diverse taster. Ud fra tanken om at nu var dén "færdig", susede jeg i Harald Nyborg og købte en ny "Sartano" energimåler og satte den til mellem stikkontakt og pc.
Hvad kunne jeg nu aflæse? Jo, et forbrug på mellem 0,9 og 1,2W !!!!!!!
På trods af flere testforsøg med den gamle energimåler, der umiddelbart virkede mere eller mindre korrekte, må den have været "syg" eller knapcellebatterierne i den været mere eller mindre "flade" ...?
Jeg har nu testet den nye energimåler på flere andre elektriske apparater og lamper - bl.a. en 2 kWh el-kedel, hvor den viser 1,998 kWh, hvilket dårligere kan være tættere på sandheden.
Jeg har så sat den gamle/udskiftede PSU direkte til den nye energimåler og ind i stikkontakten, og den forbruger kun 0,5W uden tilslutning til MoBo, og jeg tror derfor ikke at den har været en stor strømforbruger, som oprindeligt antaget ...?
Det korte af det lange: Jeg mente oprindelig at have 2 problemer: Det ene fik jeg selv løst "dybt inde i Windows 10", (lukning af strøm til USB, når pc'en var slukket), og det andet via jeres "provokationer" samt en tilfældig konstatering, (defekt/forkert energimåler), men nu jeg er kommet helt i mål vil jeg jo meget gerne uddele de 500 point - Problemet er bare til hvem af jer, for man kan jo ikke belønne flere ud fra Kandu's regler) ....?
Jeg er atter en "glad mand", omend lidt fattigere rent tids- og pungmæssigt, men det kommer jeg jo nok over hen ad vejen
Hvem skal have disse points?, og hvis ikke én af jer kommer med et godt argument, må jeg foretage en simpel lodtrækning - Jeg sætter i hvert fald stor pris på jeres tid og indsats
| |
| Godkendelse af svar Fra : bigfool |
Dato : 18-10-15 14:44 |
|
Tak for svaret Thomas_Mygind - Du blev den "heldige" vinder, men jeg ville som sagt også gerne have haft belønnet de 2-3 andre særdeles aktive deltagere i denne tråd.
Jeg sætter i hvert fald pris på alle jeres indlæg og gode råd.
Fortsat god weekend
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|