|
| Vejledning om knallert/scooter og rute Fra : 1HolM1 | Vist : 1333 gange 300 point Dato : 30-07-15 14:30 |
|
Hej, pga. nyt job skal jeg nu til at til køre en del flere km end jeg ellers har været vant til og jeg er blevet i tvivl om, hvad den smarteste/billigste metode vil være for mig.
Jeg skal fremover dagligt det næste års tid køre ca. 13 km frem og tilbage. Jeg har netop bestilt et periodekort til bus til 343 kr. pr. måned, men efter at have nærstuderet bustider bliver jeg nu i tvivl om det vil være optimalt?
Som et del af mit job skal jeg være på 2 arbejdspladser som begge i øvrigt ligger på samme busrute - det er alt sammen fint. Jeg skal i mange af hverdagene gøre mellemstop ved arbejdsplads (1), hvorefter jeg skal fortsætte videre senere på dagen til arbejdsplads (2). Det er her problemet opstår i forhold til at tage bus, da bussen ikke kører indenfor et acceptabelt tidsrum. Eksempelvis vil jeg ofte være færdig fx 14.15 ved arbejdsplads (1), hvorefter jeg skal vente helt indtil minut 50, fx 14.50 før jeg kan komme videre. Og denne tid er en del af min arbejdstid og altså ikke en pause jeg bare kan tage. Det er for meget spildtid.
Det skal nævnes at der fra arbejdsplads (1) til (2) "kun" er ca. 5,5 km. Til hele ruten føler jeg ikke for lange cykelture hver dag, men jeg har dog tænkt tanken med at have en cykel stående ved arbejdsplads (1) og så cykle de 5,5 km. til (2). Problemet med dette bliver dog så at jeg må lade cyklen stå ved (2) når jeg skal med bussen hjem, hvilket betyder at jeg den følgende dag ikke vil have cykel til rådighed ved (1). Håber du kan følge med
At købe en bil har jeg ikke umiddelbart tænkt på, da jeg tror det er for dyrt. Ret mig gerne hvis jeg tager fejl.
Jeg tænker derfor om en knallert eller scooter skal være løsningen i stedet for bus. Jeg har dog stort set ingen viden om disse på trods af jeg i tidernes morgen da fik et knallert kørekort. Derfor har jeg brug for en god portion viden om de forskellige ting. Og det må meget gerne skæres ud i pap, så selv den dummeste kan forstå! Min tanke er at købe en billig brugt scooter som "can do the job". Jeg er fuldstændig ligeglad med farve, rust osv - bare den kan køre fra A til B! Som nævnt før taler vi om et års tid ca.
1) Har du nogle gode idéer/råd til hvordan mit omtalte problem kan løses på en smart måde?
2) Vil det kunne betale sig at købe en knallert/scooter prismæssigt for mig i forhold til at tage bus (343 kr./måned)?
3) Hvilke udgifter skal jeg være opmærksom på såfremt jeg køber en knallert(forsikring, benzinpris osv)?
3) Hvad skal jeg være opmærksom på ved køb af en scooter (fx hvad er godt/skidt mht antal km kørt og hvor meget kører den på literen osv)?
4) Hvor kan det anbefales at købe? (Via facebook, blå avis, gul og gratis, andet?)
5) Som knallert ekspert ved du måske om der skal nævnes flere ting der er væsentlige?
| |
| Kommentar Fra : mig-selv |
Dato : 30-07-15 14:46 |
|
Citat 2) Vil det kunne betale sig at købe en knallert/scooter prismæssigt for mig i forhold til at tage bus (343 kr./måned)? |
Så meget betaler jeg ikke engang for have bil.
Har du mc kort kunne du købe en brugt kineser mc, de er billigere end knallert/scooter.
Og trods diverse rygter er de faktisk gode og stabile til daglig kørsel.
Hvis den (knallert/mc) ellers er i orden når du køber, så er der dæk/kæde/træk/pærer/bremser/kabler der til tider skal skiftes ud - alt afhængig af km du kører, men mindst engang om året skal noget af det skiftes.
| |
| Kommentar Fra : mig-selv |
Dato : 30-07-15 14:49 |
|
NB, du får mere frihed ved at køre selv, og du skal sikkert ikke bare bruge den til og fra arbejde.
Ulempen ved 2 hjulet er at du ikke kan have særligt meget bagage med.
| |
| Kommentar Fra : 1HolM1 |
Dato : 30-07-15 15:08 |
|
Kom lige i tanke om en anden ting jeg lige kan tilføje og dermed udelukke - den bus jeg skal med er den eneste bus som køre i området og jeg kan derfor ikke hoppe på en anden som kører i nærheden.
Jeg har ikke MC kort. Og jeg kommer næppe til at få brug for mere bagage end der kan være i en rygsæk så det er ikke så betydningsfuldt for mig at have det til rådighed :)
| |
| Accepteret svar Fra : 3773 | Modtaget 300 point Dato : 30-07-15 17:28 |
|
Tror lige man skal vægte de forskellige indlæg. Mig-selv kan køre bil for under 343,- pr måned. Det er noget utroligt. Skal du slippe med ingenting (eller næsten ingenting i vægtafgift) skal bilen hedde A++ i energiklasse. Der kender jeg kun en enkelt + måske nogle elbiler. Har ikke kigget nærmere. En A+'er benzin koster 600,- pr år i vægtafgift. Dvs bilen skal så være så ny og så god den er A+ mærket. Selv brugt hedder det minimum et sted mellem 500 og 1000 dask i afskrivning pr måned. Dvs 6000 - 12000 pr år (minimum). Almindelig service pr år (uden reparation). minimum 2000,- 13 km/dag 200 dage/år = min. 2600 km => minimum 100 liter benzin = 1100,- Forsikring mindst 3-4000,-/år Så Samlet kan billøsningen ikke være billigst. Og køber du skrammelbiler til 5000,- stk holder den max 2 år, koster en krig i benzin, reparation og vægtafgift og med ringe forventet driftsikkerhed. Historierne om bedstefars Kadett man overtog for ingenting, solgte for en milliard efter at have kørt i den i 17 år, OG den kørte på sammen dæk, kørte mindst 38 km/l og kostede ingenting i hverken det ene eller det andet, skal man tage med et gran salt eller to.
Scooter kan klares for 6000,- i nykøb ved T-Hansen (en VGA kina-ting)+ en nummerplade + 800,-/ i forsikring. Kører normalt snildt 30-40 km/l så koster omkring det halve i brændstof af en A+ bil i brændstof. En bette VGA tror jeg snildt man kan lokke 3-4 års holdbarhed ud af.
De "gamle" knallerter er noget gammelt udrangeret skrammel, hvis du overhovedet kan finde en. Personligt ville jeg glemme det. Du kommer til at bruge al din tid på at ligge på hovedet under den og skrue. Knægten købte en 4-takts VGA hos Thansen og den klarer hans kørselsbehov til UG kryds og slange, til en minimal pris.
Så isoleret set er bussen uden tvivl billigst. Scooteren giver noget mere frihed. Bilen er klart dyrest men har så også størst komfort og alsidighed.
Betragtningerne set ud fra at der kun transporteres minimalt mellem hjem/arbejde. Er behovet faktuelt anderledes skrider alting.
| |
| Kommentar Fra : mig-selv |
Dato : 30-07-15 17:36 |
|
Citat (dvs. hvor udgifter til benzin osv er medregnet) |
Alt kan lade sig gøre - men i dit tilfælde tvivler jeg, en rimelig god knallert + forsikring så er du hvor du er nu, bare uden benzin osv.
Du kan sikkert købe et pyntet lig af en knallert til 2000.- men kan den holde et år? den kan gå i stykker dagen efter med en regning der svarer til hvad du har givet for den eller mere hvis du ikke selv kan lave det.
Benzin skal du regne med 1L pr 20-30km + 2taktsolie hvis det er en ældre knallert = omkring 15.- pr dag.
| |
| Kommentar Fra : 1HolM1 |
Dato : 30-07-15 20:03 |
|
3773: "Scooter kan klares for 6000,- i nykøb" - Med min uvidenhed havde faktisk regnet med en noget højere pris - i hvert fald for en ny. Men det lyder ikke helt umuligt, hvis det er den vej jeg beslutter mig at tage. Jeg tænker jo først bare økonomi, økonomi, økonomi. Hvor billigt kan jeg gøre det, MEN - jeg vil næsten også hellere ofre 2000,- mere velvidende jeg får noget kvalitet (og med kvalitet mener jeg noget som holder og ikke går i stykker efter 2 dage) fremfor at storsatse med at købe en brugt som er ved at falde sammen, som i også begge nævner 3773 og mig-selv. Og jeg har hverken færdigheder eller intention om at skulle pille med scooterdele osv.
Derudover kan jeg også godt li' tanken om at man jo, måske, kan sælge det igen på et tidspunkt og få tilbage. Lige såvel som med bus, så vil scooteren være tiltænkt til et års forbrug, men får jeg fat i en kunne det da godt være jeg går hen og bliver helt glad for den og vil beholde :) Og den er som sådan også kun tiltænkt til brug i forhold til arbejdet, men har man først en kunne jeg da også forestille mig at jeg ville bruge den i forbindelse med et par andre ting. Såfremt jeg fik fat i en scooter ved jeg, at jeg med det samme vil blive nervøs ved tanken om at den vil blive stjålet. Er der nogle særlige låse der kan holde skansen? Og hvis den så bliver stjålet, vil forsikringen så dække og sørge for jeg får en helt ny kvit og frit eller hvordan fungere det?
lgs - Jeg tror jeg er med på hvad du mener, men skal lige være helt sikker? Hentyder du til at det er meget negativt at have en scooter i vintermånederne pga frost/kulde? Er ikke helt med på hvad du mener med geografien til sidst?
| |
| Kommentar Fra : 3773 |
Dato : 30-07-15 20:51 |
| | |
| Kommentar Fra : mig-selv |
Dato : 30-07-15 21:39 |
|
Citat Tror lige man skal vægte de forskellige indlæg. Mig-selv kan køre bil for under 343,- pr måned. Det er noget utroligt. |
Hvor i alverden kan du LÆSE det henne?
Citat Citat
2) Vil det kunne betale sig at købe en knallert/scooter prismæssigt for mig i forhold til at tage bus (343 kr./måned)?
Så meget betaler jeg ikke engang for have bil. |
Hvem snakker om benzin og reparationer osv.
Min bil koster mig 3000.- at have STÅENDE i garagen = hvilket er betydeligt mindre end 345.- pr mnd - at jeg så fyrer for 12-1500.- benzin af hver måned har ikke noget med det at gøre.
Så regn lige mit budget ud før du siger at det er løgn.
Citat Hvordan kan jeg så "læse" mig frem til at den god stand? |
Det kan du ikke, men kører den som smurt første gang, kan du som regel regne med den holder mindst 1 år - og så skal den være til salg fra en ældre person - aldrig i livet køb en brugt, fra en knægt der ikke er fyldt 40 år
Om den skulle være stjålet = det kan du søge på nettet om - ellers hjælper Politiet dig gerne.
| |
| Kommentar Fra : mig-selv |
Dato : 30-07-15 21:53 |
|
Og husk så at ved køb af NY, skal planlagte eftersyn overholdes for at garantien stadig gælder - samt disse eftersyn skal du også regne med at betale en del for, afhængig af model osv.
Samt du skal regne med at undvære ´dyret´ x antal dage, hvor du så skal bruge anden transport.
Men jeg vil stadig påstå at du kan købe en rimelig brugt knallert til 2-3000 brugt og som holder til dit brug - men aldrig fra en ung mand/knægt, så er du selv ude om dét.
| |
| Kommentar Fra : lgs |
Dato : 30-07-15 23:37 |
|
Citat Hentyder du til at det er meget negativt at have en scooter i vintermånederne pga frost/kulde? Er ikke helt med på hvad du mener med geografien til sidst? |
Glæder mig, at du ikke misforstod den med "geografien "stupid" - det var en hentydning til et meget brugt citat fra Clintons tid "it´s the economy stupid" - nej, jeg vil blot sige, at alt afhængig af om du bor i bymæssig bebyggelse med som oftest vel ryddede cykelstier (hvor et 3o-køretøj skal køre) eller om du skal ud at køre på landet i vintertiden med nok ikke så farbare baner, da er det noget man, hvis man som jeg, der er 73, tænker på - er du i den anden ende af livet, da betyder det nok ikke nær så meget. Men om du er 73 eller 20 og det er normalvinter, så skal der investeres i den rette beklædning.
Og så om kinesisk køretøj: ALLE ALLE advarer mod f.eks. Thansens køretøjer og mod samme firmas olie, som er billig men som i længden soder motoren til.
| |
| Kommentar Fra : mig-selv |
Dato : 31-07-15 00:50 |
|
Citat Thansens køretøjer og mod samme firmas olie, som er billig men som i længden soder motoren til. |
Man hører/læser kun om dem der virkelig er kommet skævt ind på dét Firma? aldrig dem der er tilfredse = hvilket må være rigtig mange, men alle har selvfølgelig en DÅRLIG exspedient, der ikke kan tale DK eller ved hvordan man slår et produktnummer op i deres lager/ PC.
Deres OLIE er GODKENDT til de krav der stilles til biler - at ´køber´ forlanger noget billigere kan de (BUTIKKEN) ikke belastes for, har selv brugt deres billige olie og for den sags skyld Biltemas som er endnu billigere og ALDRIG haft problemer - og det var på MC, der virkelig kræver smøring, sommer/vinter.
Og SAMTLIGE der stadig ´brokker´ sig over den billige olie - burde virkeligt læse lidt på nettet over hvor det hele egentligt kommer fra (Nogle genbruger gammelt olie) - SHEEL og andre sælger olie 1L til 200.- ? og så er det i grund og bund det samme - og hvordan og hvorledes = søg selv, olien har samme produktnummer osv, som en liter til 40.- i Thansen/ andre byggemarkeder, bortset fra at du får 5L for pengene.
De dyrere 15-20-30/45 olier Duckhams og andre som bruges til Veteran køretøjer / er også til dyre penge men med (andre egenskaber- ZINK) og lignende, har samme egenskaber (med undtagelser) som plæneklipper olie.
Men hvad men end vælger, passer alt til moderne motorer - ikke biler/MC med specielle krav på ZINK erstatning tilkørsel af diverse lejer = så skal man netop op i de meget dyre og TYKKE olier.
Men til gengæld kan man købe Zink erstatning og blande i meget tynd olie - men tvivler på at en NY knallert har brug for dét - tvært imod.
| |
| Kommentar Fra : mig-selv |
Dato : 31-07-15 00:58 |
|
Citat Og så om kinesisk køretøj: ALLE ALLE advarer mod f.eks. Thansens køretøjer |
IGEN - find 10 negative brugere af deres køretøjer? og det skal ikke være de samme som opretter nye profiler for at smadre et firma, de kommentarer har jeg selv læst på nettet er af samme brugere men med forskellige navne.
Jeg har intet med firmaet at gøre, men vil bare nævne at de gange jeg har haft problemer med samme, har jeg fået dét rettet øjeblikkeligt eller penge tilbage.
Og det kalder jeg sgu service, ikke som andre forhandlere? der vil have det sendt til test og godkendelse fra leverandør.
| |
| Kommentar Fra : McBobo |
Dato : 31-07-15 01:07 |
|
Nu ved jeg ikke hvor samarbejdsvillig og fleksibel din arbejdsgiver er.
... men måske det var på sin plads og tag en snakke med din arbejdsgiver omkring din givende situation, og få justeret din arbejdstider ind med busforbindelsen.
McBobo
| |
| Kommentar Fra : 1HolM1 |
Dato : 31-07-15 11:54 |
|
Tak for linket til scooter 3773, det er rart lige at have noget konkret at forholde sig til
mig-selv: Og husk så at ved køb af NY, skal planlagte eftersyn overholdes for at garantien stadig gælder - samt disse eftersyn skal du også regne med at betale en del for - Hvilke eftersyn snakker vi om her? Og hvad må man typisk punge ud med?
lgs - Jeg bor i bymidte, men ruten byder både på byliv og åben landskab "ude å æ land". Der er mere eller mindre en fin cykelsti hele vejen. Jeg er dog ikke så nervøs for den kolde vinter og vejr i almindelighed, men det er nok bare mig og min naive tilgang
"Og så om kinesisk køretøj: ALLE ALLE advarer mod f.eks. Thansens køretøjer" - Jeg tænker at jeg ved et muligt køb kan "konfrontere" sælgeren med dette argument og hører hvad han/hun har som at sige til sit forsvar Men uanset hvad skal jeg nok have en mere erfaren person med ved min side som "støttepædagog"
McBobo - Enig, og det er også nr. 1 på min dagsorden at høre, hvad der er af muligheder. Jeg har tidligere nævnt problematikken kort efter ansættelse og jeg fik af vide at vi nok skulle finde en løsning. Jeg tvivler dog bare på, hvor meget der kan rykkes pga. arbejdets indhold, men nu må jeg se
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|