/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
udvendig isolering af havepavillon
Fra : Millies
Vist : 527 gange
175 point
Dato : 27-07-15 14:47

Jeg har en 8 kantet (lukket) havepavillon, som jeg elsker at være i, men det er jo for få måneder af året, at det er muligt at være der, med fornøjelse, selvom jeg har en terrassevarmer derude

Pavillonen skal under alle omstændigheder have en kærlig hånd i år, før vinteren igen rusker i den
Men jeg pusler med tanken om, hvorvidt jeg kan isolere den, vel at mærke udefra, med brug af nogen af de moderne træ-lignende plader, således at jeg faktisk bygger en pavillon, uden på pavillonen.
Det indvendige areal er nemlig lille nok, og skulle nødigt blive mindre.
Det er "spids hat" på, (taget) altså en cirkulær form, der går op i en spids, med tagpap, og det sidder bare super godt og er helt tæt, og der er udhæng på ca 25-30 cm, så der er plads under taget til en "omgang" væg mere, tænker jeg.
Indvendigt vil det være let at isolere taget også, for der er der masser af "overskydende plads, spørgsmålet er så kun, hvordan jeg gør det smartest og mest effektivt. (og uden at skade træet)
Jeg tænker at jeg enten kan lave et fladt loft, indvendigt og så lægge rockwoll på det, eller hvis jeg orker gøre det på den vanskelige facon, lave et slags indvendigt undertag, med isolering.
------- Men den del er nok det mindste problem. Det jeg tænker meget over, er det med at bygge en pavillon, uden på pavillonen.

Hvad skal jeg bruge, ud over beklædningsplader. Der skal vel noget damp/fugtspærre, eftersom jeg jo varmer op der inde. Og lige nu er der kun plexiglas vinduer, men kommer der dobbelt lag træ, så kan der jo nok sættes rigtige vinduer i.
Og hvilke typer beklædningsplader kunne være gode og lette at arbejde med ?

Selve pavillonnen står midt på en terrasse.
Gulvet er nederst terassefliser, hvor der er lagt et træ-skelet, og dernæst trægulv. Der er nok ca 3-4 cm "luft" under trægulvet.
Ovenpå trægulvet har jeg lagt 2 lag isolerende pap-agtige plader, (ved ikke hvad de hedder, men de er altså beregnet til isolering) og så et tæppe øverst.

Da jeg lagde de 2 lag "pap" plader, gjorde det et en KÆMPE forskel.

Jeg er ny bruger, så har ikke så mange point endnu, men for et fyldestgørende svar, byder jeg gerne 175 point

 
 
Kommentar
Fra : transor


Dato : 27-07-15 16:47

Der er mange slags løsninger. For dem alle er at du skal passe meget på fugtproblemet, hvis du varmer indvendig og også har nogen vandafdampning. Vandet kan typisk komme fra mennesker eller planter. Du kan isolere udvendigt med mineraluld mellem lægteskellet, som du sætter udvendige plader på. Hvad det skal vøre for en slags plader afhænger af smag og pengepung.

Taget kan du lave som omvendt tag så din eksisterende tagpap bliver dampmembran, og du lægger hård rockwoolplader ovenpå. De skal bare fastholdes i hjørnerne.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 27-07-15 17:08

Du skal passe på med dampspærre, hvis du ikke har konstant varme på. I den situation gør du bedst i at have vindtætning på begge sider af isolationen. Den gamle pavillion er vel vindtæt, så det rækker, og så skal du have vindspærre uden på isolationen. Snak med trælasten om hvad du skal bruge men undgå plastfolie. Udvendig beklædning: Hvis det er den slags plastic, der har kunstige årer præget, skal de ventileres en centimeter eller to ind mod isolationen, ellers har du lavet en kondensopsamler.
Taget - hvis det er vindtæt, så giv det bare samme tur indefra.
mvh.
pbp

Kommentar
Fra : Millies


Dato : 29-07-15 21:10


Der vil ikke være konstant varme på, så, sådan som jeg forstår det, så skal jeg have vindpap på begge sider af isoleringen, men ikke dampspærre, når jeg ikke har konstant varme på.
Det vil helt klare være nogle dage hist og pist, og nogen dage, måske kun i nogle timer

Taget er både vind og vandtæt, men væggene, nej ikke helt. Der er lidt knasthuller hist og pist.
og samlingen mellem taget, det er som en "spids hat" og så den 8 kantede bund, er heller ikke vindtæt, omend jeg dog har tætnet det noget. Og det kunne godt tætnes helt, uden at være særligt synligt.

Jeg har ikke lyst til at ændre på taget udvendigt, fordi det er både rigtigt pænt og godt lavet.

SÅ jeg tænkte mig, at jeg kunne isolere det indvendigt, "oppe i den spidse hat" Evt. bare lave fladt loft indvendigt og så rockwoll ovenpå.

SÅ har jeg forstået det rigtigt

Udvendige plader, vindpap, isolering, vindpap og så den nuværende pavillon?

Og kan jeg så lave et sænket loft, med isolering på, og skal der så dampspærre, ned mod pavillonen, så fugten ikke stiger op, hvor den ikke kan komme ud



Accepteret svar
Fra : pbp_et

Modtaget 175 point
Dato : 29-07-15 22:48

Ingen dampspærre nogen steder, bare vindtæt, ellers har du rigtig fat i det. Giv eventuelt taget noget vandfast fugemasse, der hvor pladerne støder sammen for at lukke for regnvand udvendigt. Jeg har selv prøvet at sætte dampspærre op i et fritidshus, og da jeg så det om foråret, var jeg lige ved at græde: Der løb blankt vand på isolationssiden af dampspærren - klar plastfolie - så det røg af igen. Nu er min loftetage vindtæt på begge sider af isolationsmåtterne, og hele huset er blevet meget varmere om vinteren.

Kommentar
Fra : Millies


Dato : 29-07-15 22:53

pbp_et
Taget er fuldstændig og aldeles tæt. Jeg har haft den i 8 år nu, og har ofte siddet der i voldsom regn og ikke en dråbe kommer ind, nogen steder.

Men tak, det lyder rigtigt, vindpap og isolering og vindpap.

DET vil jeg se om jeg kan få effektueret snarest.


Kommentar
Fra : Millies


Dato : 29-07-15 22:55

og øh, hvordan giver jeg så point ? Aner faktisk ikke hvordan jeg gør det


Godkendelse af svar
Fra : Millies


Dato : 29-07-15 22:56

Tak for svaret pbp_et.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste