/ Forside/ Interesser / Videnskab / Andet videnskab / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet videnskab
#NavnPoint
pbp_et 5005
ans 2713
svendgive.. 2675
molokyle 1558
creamygirl 1508
vagnr 1486
o.v.n. 1071
transor 1020
miritdk 995
10  Nordsted1 917
Stjerne, planet eller hvad er det?
Fra : o.v.n.
Vist : 838 gange
200 point
Dato : 22-04-15 10:47

Den seneste tid har jeg når jeg kører hjem fra job mellem kl. 00:30 og 01:00 bemærket en ny stjerne på nattehimlen, den er mod vest lidt til nord og den hænger meget lavt, et hus eller høje træer i landskabet gør at den er næsten væk når jeg kører på vejen, den er set den mandag og tirsdag nat også nogle dage i sidste uge, den har måske været der længe men det er først nu at jeg er begyndt at spekulere på hvad det er for et lysende objekt, den synes meget stor og lyser med et gulligt lys i modsætning til alle andre stjerner som er små prikker med klart lys.
Er der nogen af jer som har et bud på det er for et objekt jeg ser på nattehimlen?
jeg er ikke selv i stand til at finde andet end Karlsvognen blandt stjernerne

 
 
Accepteret svar
Fra : pbp_et

Modtaget 200 point
Dato : 22-04-15 12:40

En stor aftenstjerne - kan næppe være andet end planeten Venus, skønt jeg ikke har tjekket.
vh
pbp

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 22-04-15 13:09

http://skysite.dk/asf/?side=302128 der er flere muligheder

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-04-15 15:03

Gætter som pbp_et at det er Venus du ser:

http://da.wikipedia.org/wiki/Venus_%28planet%29

Citat
Morgen- og aftenstjernen

Da Venus er tættere på Solen end Jorden, står den (set fra Jorden) aldrig langt fra Solen på himlen. Derfor ser man den ofte som en klar stjerne lige før solopgang (og omtales da ofte som "morgenstjernen") eller lige efter solnedgang ("aftenstjernen"). De bedste observationsforhold er når Venus enten er i største vestlige elongation (før solopgang) eller i største østlige elongation (efter solnedgang). I begge tilfælde er Venus 47° fra Solen. Selvom afstanden til Venus da er 102 mio. km, er det bedre end når Venus er tættest på Jorden (i nedre konjunktion; 41 mio. km), da vinkelafstanden til Solen her er nul[2].


</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : EXTERMINATOR


Dato : 22-04-15 15:30

Google Sky Map på mobilen, så tænder du den næste gang du ser den.
http://www.google.com/mobile/skymap/

(og ja, det er Venus du har set)

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 22-04-15 16:24

Jeg har også lagt mærke til at Venus i de sidste dage har vist sig på aften himlen, meget tæt på nymånen og jeg kom til at tænke på om der nogensinde har været Venus formørkelser?



Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 22-04-15 17:34

Citat
Jeg har også lagt mærke til at Venus i de sidste dage har vist sig på aften himlen, meget tæt på nymånen og jeg kom til at tænke på om der nogensinde har været Venus formørkelser?


6. juni 2012 havde vi en Venuspassage, Venus bevægede sig som en lille sort prik ind foran solen, ikke lige noget man kunne se uden solbeskyttelsesfilter og kikkert, jeg havde fornøjelsen af at se den og tage et par billeder. Der var også en i 2004, næste gang er 2117!

Hvis jeg lige kunne huske hvor jeg kan uploade et billede af begivenheden, lægger jeg det op her.



Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 22-04-15 17:53
Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 22-04-15 18:50

Ja, der er vist noget jeg ikke helt har gennemtænkt?

Venus er jo en planet tæt på solen, vor måne er nær os, og det er jo solen der skinner,
næppe en Venus formørkelse set herfra, måske kan vi i perioder ikke se Venus bag månen??

Men der findes faktisk Venus formørkelser, ikke på grund af vor lille måne:

http://shamanshoppen.dk/denne-maaned-fuldmaanemeditation



Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 22-04-15 21:06

Jeg har også lagt mærke til, at Venus er helt kåd og vild -og ikke til at styre.
Det lover godt.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 22-04-15 21:17

Ja Venus står lige nu her kl. 19.10 kun få grader til højre for nymånen,
som jo af gode grunde ikke kan formørke den, Venus er jo tættest på Solen,

måske kan Venus i sjældne øjeblikke lave en formørkelse på månen,
jeg ved ikke hvor stor, og det vil så sikkert være på månens bagside, noget vi ikke kan se.




Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 22-04-15 21:26

Venus kan ikke formørke noget på månen, men Venuspassagen i 2004 var uhyre smuk at iagttage med hjælp af en kikkert og et stk. svejseglas.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 22-04-15 21:42

Hvorfor kan Venus ikke formørke noget på vor månes bagside, sikkert noget vi ikke kan se?
men måske til glæde for de grønne Mars boere og andre ude i rummet??

Jeg kan også godt lide Venus, både planeten, gudinden, og alle de søde piger derefter...





Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 22-04-15 23:13

>Svend: Fordi Venus set fra månens solside kun med mange års mellemrum dækker nogle få ppm af den synlige solskive. Men i kikkert er det et smukt, ja betagende syn.
vh
pbp

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 23-04-15 01:50

Det med at se på kort over himlen er min fantasi ikke abstrakt nok til, jeg får desværre intet ud af alle de prikker og streger som danner stjernebillederne, det vil sige at jeg kan ikke gå udenfor og pege på et stjernebillede som jeg kort tid inden har set på et kort, med undtagelse af Karlsvognen den kan jeg som regel finde men ikke altid selv i klart vejr
Jeg accepter at det er Venus som er synlig efter midnat nederst på himlen mod vest-nordvest,
er der nogen som ved hvornår Venus står op og går ned igen på denne årstid?

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 23-04-15 05:12

Derfor skysite. Fortællet i rene ord hvad og hvor. Bor selv hvor himlen ikke er forurenet af smog og bylys, og himlen derfor kam studeres lidt ekstra.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 23-04-15 05:52

Som 3773 bruger jeg en app på min mobil, man skal bare pege på himlen, så er der et stjernekort med navne på og meget mere.

Jeg har en anden app, der fortæller mig hvor og hvornår ISS (ikke rengøringsfirmaet, men rumstationen) passerer, ikke helt så spændende som Sputnik i 1957, men alligevel!

Kommentar
Fra : ans


Dato : 23-04-15 08:17

Citat
er der nogen som ved hvornår Venus står op og går ned igen på denne årstid?


Citat
Venus kaldes morgen- og aftenstjernen fordi den ses på østhimlen før solopgang når den står vest for Solen eller på vesthimlen efter solnedgang når den står øst for Solen.


http://www.nbi.ku.dk/almanakken/planeterne/venus/

Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 23-04-15 09:18

Citat
Venus går ned kl. 00.36 mod nordvest. Mars går ned kl. 21.51 mod nordvest. Jupiter går ned kl. 4.18 mod nordvest. Merkur går ned kl. 21.40 nordvest. Venus, Mars, Jupiter samt Merkur kan alle ses efter solnedgang. Saturn står op kl. 23.19 mod sydøst og kan ses indtil solopgang.
Taget herfra http://www.nbi.ku.dk/almanakken/planeterne/venus/
Som tillæg kan jeg sige at når Venus er mest lysstærk kan den ses på dag himlen desuden har Venus og Merkur faser.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 23-04-15 13:40

OK og forstået, Venus er så tæt på Solen og så meget mindre,
at dens slagskygge hurtigt spidser til og aldrig når i nærheden af os på Jorden og vor måne.

Kun fordi jeg så dem så tæt på hinanden, troede jeg at den ene på et tidspunkt
kunne dække og skjule den anden, måske også tilfældet men altså ingen formørkelse...



Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 23-04-15 23:24

Rigtigt, Svend. Afstanden fra Månen til Venus og fra Jorden til Venus er kun 0.3 million kilometer forskellig, så det kræver målegrej at se forskel på den lille prik set fra Månen og fra Jorden.

Godkendelse af svar
Fra : o.v.n.


Dato : 24-04-15 01:32

Tak for svaret pbp_et. du var først med at fortælle at det er Venus jeg kan lige efter midnat
Tak til alle for svar der er flere gode forslag og link, desværre er der kun 1 som kan få accept af svar

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste