Skrevet af: Søren Duun, 27. januar 2009 kl. 18.09
Jordhvepse kaldes også skovgedehams. Den skulle vistnok være større
En hurtig søgning via Google. stod der skrevet :
De fleste Gedehamse er højtudviklede, sociale insekter. Det mærkelige navn skyldes antennerne, som kan minde en anelse om gedehorn. Gedehamsene omtales ofte blot som hvepse, men hvepse er et vidt begreb, og kun få hvepse er gedehamse.
Gedehamse kan kendes på, at de folder vingerne på langs – så man rigtigt kan se advarselsfarverne. Samfundene er etårige og kun de unge dronninger overvintrer.
Den lille gedehams er dog en enlig gedehams, (Ancistrocerus sp.) hvilket betyder at hver hun passer sine egne unger – ikke sine små søskende. Denne hveps lægger æg i forskellige huller og fodrer ungerne her. Også enlige gedehamse har brod og kan stikke.
Almindelig gedehams (Paravespula vulgaris). Denne gedehams har en ankerformet, sort aftegning mellem øjnene. Tysk gedehams (Paravespula germanica), som har 3 prikker.
Hvis brod er hul og står i forbindelse med en giftkirtel.
De overvintrende, befrugtede dronninger starter hvert forår et nyt bo helt alene. Dronningen bygger boet af tygget træ, lægger æg og opfodre larverne, som bliver hendes første arbejdere. Det er sterile hunner, hvis kønsorganer er omdannet til giftapparat.
Når først arbejderne er sat i sving, forlader dronningen ikke længere boet, og hendes eneste opgave er nu at lægge æg.
I starten er boet blot et hueformet tag over nogle få celler. I hver celle lægger dronningen et æg. Larverne, der kommer ud af æggene bliver fodret med gennemtyggede insekter.
Når hvepselarverne har nået fuld størrelse lukker de deres celler af ved at spinde et silkelåg hen over åbningen. Derefter forpupper de sig i cellen. – Når de er færdigudviklede bider de silkelåget af og kommer frem.
Boet bliver i sommerens løb bygget større og større, i det arbejderne hele tiden bygges nye vægge uden om de gamle, som fjernes. Boet fyldes ud med vandrette tavler med talrige 6-kantede papirceller, som vender åbningen nedad. Tavlerne er fastgjort til hinanden med seje papirstropper.
I cellerne lægger dronningen æg, som hun klæber fast øverst i cellerne. Når larven kommer ud, klæber den sig selv fast, så den ikke falder ud.
Herefter fodrer arbejderne larverne med itutyggede insekter og kødstykker gnavet af ådsler. Larverne belønner til gengæld hvepsene med et sødt sekret fra nogle kirtler ved munden (labiatkirtler), og dette sekret er livsnødvendig for hvepsene.
Gedehamsene har deres første afføring, når de forlader cellen som voksne, så de forladte celler er sorte i bunden.
Denne første afføring kaldes mekonium. Der er temmelig meget af det, da larverne har været helt lukket til under hele deres udvikling.
De voksne gedehamse spiser ikke selv kød. Deres spiserør er meget snævert, så de kan kun spise flydende føde.
Nektar er populært. De søger bl.a. til skovhullæbe som leverer bedøvende nektar og klæber sine støvkøller fast i panden på dem.
Hen på sommeren lægger dronningen ubefrugtede æg – som udvikles til hanner – og befrugtede æg, som takket være en særlig kost udvikler sig til nye dronninger.
Når disse kønnede individer sidst på sommeren forlader boet for at parre sig, går boet i opløsning, da arbejderne ikke længere har nogen opgaver. Derefter interesserer hvepsearbejderne sig kun for søde sager og de begynder at genere for alvor.
Det hænder, at hvepse på dette stadium bliver decideret aggressive og stikker helt uden provokation. Dette tilskrives undertiden sygdom eller fuldskab som følge af indtagelse af gæret frugt, men der kan nu også være god evolutionær grund til at minde omgivelserne om, at sort-gule farver betyder fare. Det kan beskytte næste års generation.
Gedehamse bygger ofte deres rede i musehuller. Så kaldes de ofte "jordhvepse" eller endog "jordbier". Men det er ganske almindelige gedehamse. – Læs om navneforvirring her.
De nye, unge dronninger forlader boet for at finde nogle hanhvepse at parre sig med. Hannerne dør kort efter, mens dronningerne finder et beskyttet sted, hvor de tilbringer vinteren i dvale (diapause). Mange sidder under løs bark, hvor man kan finde dem og undersøge dem uden den store fare, da de er sløve i vinterkulden. De kan dog udmærket stikke, hvis de kommer ind i varmen – f.eks. med indslæbt brænde.
Dronningerne ser ud som om de mangler vinger, for de har foldet vingerne beskyttende om på undersiden. Gedehamses vinger er endvidere foldet på langs under hvile. Så dækker de nemlig ikke over gedehamsens gul/sorte tegning, som er dens beskyttelse. Læs om beskyttelse og mimicry her.
Vi har 7 arter af gedehamse i Danmark.
Stor Gedehams (Vespa grabro). Denne hveps er skræmmende stor, men den er normalt meget fredelig og blander sig ikke i menneskelige aktiviteter.
KILDE : Venstrehus.