/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21938
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
midwife
Fra : svendgiversen
Vist : 815 gange
97 point
Dato : 17-03-14 17:28

min kone ser lige nu en naiv engelsk serie: jordmoderen, det har da ikke noget med jord at gøre?
og så så jeg tilfældigt den engelske titel: midwife, det er da endnu mere åndsvagt??

Hvem kan redegøre/retfærdiggøre både for den danske jord og den engelske mid???
de efterfølgene wife = kone og moder = mor er vist forståelige for de fleste...

 
 
Kommentar
Fra : fun2


Dato : 17-03-14 17:34

ordnet.dk skriver:
Citat
no. jordmor; til Jord 2.3, idet fødselen tidligere foregik paa jorden (gulvet, jf. oldn. liggja á golfi, eng. be in the straw), og fødselshjælpersken løftede barnet op


http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=jordemoder

Kommentar
Fra : fun2


Dato : 17-03-14 17:36

Lidt mere googling afsører:
Citat
Mid is probably a preposition, meaning "together with." Thus a midwife was literally a "with woman" or "a woman who assists other women in childbirth.


http://www.thefreedictionary.com/midwife

Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 17-03-14 17:37
Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 17-03-14 17:49
Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 17-03-14 18:28

Nå, ikke så helt let med et så enkelt spørgsmål...

Om det danske/nordiske; på jysk hører man ikke det lille e, men uanset jord eller jorde moder,
så lyder det søgt at det skyldes at moderen fødte på jorden, skulle jordemoderen så også sidde der? Og det er jo det modsatte af det mere forståelige jordefærd...

Og det engelske, måske oprindelig mid = middle, midt,
skulle midtkonen være midt imellem den fødende kone og så række barnet videre til hendes husbond,
den tror jeg heller ikke på??

Så kan jeg bedre lide det tyske Hebamme...



Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 17-03-14 18:35

Gjordemoder

Egentligt en gammel misfortolkning af Jordemoder idet man mente det havde noget at gøre med den gjorde barnet blev løftet i. Men andre stavemåder har også været anvendt: 'Joremoer' 'Jordhemodher' 'Jord(e)gumma' 'Straamor' 'Gribsmutter' 'Jordekvinde' 'Madamme' o.s.v. Tysk : 'Hebamme' af heben = hæve. Det hed: Alle jordemødre, som agte at lade sig bruge i Kvhn. skal før de deres profession maa udøve . . . examineres og underviises . . (forordning 30/11 1714)

http://encyclopedia_danish.enacademic.com/6326/Gjordemoder


Kommentar
Fra : fun2


Dato : 17-03-14 18:40

Okay, jeg kan høre at jeg hellere må komme med den rigtige forklaringer.

I de gode gamle dage, før verden gik af lave, troede man at kvinder der var gravide, havde en jordklode groende inde i maven (nej man troede ikke jorden var flad i de rigtige gamle dage). Når så den gravide skulle føde, fik man en kvinde til at hjælpe med at få et barn ud af denne jordklode. Denne kvinde kaldes naturligvis jordemoder, det hænger ved den dag i dag.

I den nordiske mytologi bor menneskene i Midgård (guderne bor i Asgård, jætterne i Udgård, men det er ikke relevant her). Når et barn bliver født, overgår det naturligvis til Midgård, til at bringe barnet til Midgård kræves der selvfølgelig en Midwife. Ordet er en af de ting som Vikingerne efterlod i England.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 17-03-14 19:13

Jord(e) moderen er en hjælper som hjælper barnet med at komme til verden (jorden)

Det kan ikke være en fader, for han må ikke komme så nær på en fremmed kvinde.

Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 17-03-14 19:34

Ganske enkelt. Der skal en kvinde til mangt og meget.
Hvem hjalp: det gjorde moder, som så er blevet til gjordemoderen.



Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 17-03-14 19:52

Ja nemlig "katekismus" vi kan jo ikke bare forlade et kortspil og en 3-4 krus øl, så de små bagateller lader vi kvinderne om.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 17-03-14 20:46

Flere mere og mere tvivlsomme sø forklaringer, jeg tror de første var de bedste?


Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 17-03-14 20:58

Fandt selv dette:

[C14: from Old English mid with + wif woman]

så midwife er snarere: med(hjælpende) til den fødende kvinde?



Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 17-03-14 21:07

Hold da op, hvor I er moderne.
Jordemor er en moderne dansk betegnelse, og har intet at gøre med Midgaard, Asgaard eller Udgaard, da den gamle betegnelse for jordemor er, ACCOUCHEUR

Ordet accoucheur er fransk, og betyder slet og ret, at 'bringe til verden, forløse.

Sådan er det.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 17-03-14 21:18

Jordemoder/midwife er den person, som hjælper den fødende kvinde.

Fra Nudansk ordbog

jordemoder el. jordemor subst. -en, ~mødre, ~mødrene
1. en person som er uddannet til at hjælpe gravide og fødende kvinder

Fra engelsk ordbogen

midwife s jordemor;
midwifery s fødselshjælp;


så midwife er snarere: med(hjælpende) til den fødende kvinde?

Det har du, svendgiversen, forstået rigtigt

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 17-03-14 21:36


Så simpelt og indlysende,at ingen fatter det,udover mig selv. Svaret ligger jo i spørgsmålet...ikke:

Af jord (mor) er du kommet....til jord skal du blive.....af jord skal...............................

M.

Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 17-03-14 21:37

http://education.yahoo.com/reference/dictionary/entry/midwife

Ordet jordemoder stammer vistnok ogsaa fra denne tid. Professor Verner Dahlerup har gjort mig opmærksom paa, at jordemødre paa en maade omtales i vore ældste landskabslove, men vel at mærke aldrig som fødselshjælpersker, men derimod omtales ofte ‚,gode koner”, som skal konstatere svangerskab. Han mener, at man deraf vistnok er berettiget til at slutte, at fødselshjælp besørgedes af tilfældig tilstedeværende kvinder, men at det, naar det gjaldt om retslig at konstatere, om en kvinde var frugtsommelig eller ej, blev besørget af særlige kloge koner (paa fransk hedder jordemødre ‚,sagesfemmes”, hvilket betyder kloge koner). Endnu i slutningen af 15. aarhundrede, siger han, er den ældste danske oversætter af biblen i forlegenhed med „de hebraiske jordemødre” (2 Mos. I. 15. 17); det bliver til: ,,de kvinder, som skulde være nær barnefødsel”. Oversætteren har aabenbart ikke haft noget enkelt ord for begrebet.
http://www.bodilogniels.dk/_slaegthist_opl/Jordmoder%20hist/_16-aarhundrede.htm


Og dette link er til fun, som elsker historier
http://www.touregypt.net/featurestories/mothers.htm





Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 17-03-14 22:28

Ja, vist har du også ret, Tommy
Accoucheur:   
Ældre betegnelse for fødselshjælper, jordemoder

Man kunne få lyst til at genoplive det gamle nordiske ord for jordemoder – nemlig “lysmoder”.

På svensk taler man om en “jordgumma”, og i norsk dialekt har man en “stråmor”.

Nede fra jorden eller gulvet løfter fødselshjælperen det nyfødte barn op – derfor hedder en jordemoder på tysk “hebamme”.
Men “jordemoder” forekommer nu lidt tungt. Der er noget begravelse over ordet.
Det jyske ord “gribsmutter” udmærker sig heller ikke ved nogen skønhed.
Anderledes med den gamle nordiske betegnelse “ljósmodir” eller “lysmoder”.

Islændinge er flinke til at passe på deres sprog, så de bliver fortsat hjulpet til verden af en “ljosmodir”, måske forkortet til en “ljosa”.

På færøsk kender man også til en “ljósmòdur”, og på norsk dialekt har man en “ljusemo”, ligesom man på svensk dialekt kan tale om en “ljusmuna” eller “-mor”.
Muligvis har ”ljós” oprindeligt ikke at gøre med “lys”, men mere med at “løse/forløse”. Men “lys” giver nu en god mening.
Lysmoderen hjælper barnet ind i lyset – og hvad sang Grundtvig ikke isin gendigtning af Den gamle Christelige Dagvise:

Det kiendes paa os, som Lysets Børn, / At Natten hun er nu omme!




Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 18-03-14 13:12

Foreløbig tak,

vi er vist efterhånden blevet enige om at mid i midwife ikke er middle, altså ikke en midter kone,
men "med", og det har så intet at gøre med midgård, og det er heller ikke af fransk oprindelse,
det må have eksisteret før Normannerne kom til England, men måske alligevel et gammelt vikinge ord, eksempelvis "med viv" ?

Værre er det med jord, jeg tror ikke på det med "af jord er du kommet", og slet ikke jordkloden
inde i den gravide kvinde, men, uanset om det var kloge koner eller fødsels hjælpere,
det kan måske alligevel føres til bage til gamle frugtbarheds gudinder, moder jord...

Og ja, lysmoder er en klar bedre betegnelse jordemoder.






Kommentar
Fra : fun2


Dato : 18-03-14 16:53

Svend, jeg er oprigtig ked af at du ikke tror på min seneste forklang på de to ord, jeg endda selv fundet på det.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 18-03-14 18:56


Utroligt dette emne stadigvæk diskuteres,når jeg forlængst er kommet med den endegyldige løsning. > Moder jord > jord(e) mor. Muligt det burde hedde "Af Big bang er du kommet.......". Eller,"Af vulkaner er du kommet".

Men som vi fortolker det nu til dags,stammer "Jordemor" fra vendingen "Moder jord".

Udtrykket kendes helt tilbage fra det Romerske Rige. Ca. 175 år e.kr. Af en præst ved navn Pietro Capolciano. Der hjalp en af gadens løse fugle,med forløsning.

M.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 18-03-14 20:30

Sådan en endegyldig løsning er det vist ikke Mosebæk, og udtrykket Moder Jord
findes jo meget længere tilbage, både hos grækerne, i mellemøsten og helt til Indien

Jeg kan ikke latin men kom til at tænke på Magna Mater...

Og hvordan skulle udtrykket være bevaret og vandret op gennem Europa,
til vore jordhuler, hvor kvinder føder på jorden?









Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 19-03-14 15:07

Fundet på nettet;

Senere blev ideer og myter om Demeter meddeltager i den romerske Ceres og måske endda Magna Mater. ... Hun var protektor for Unge kvinder samt en jordemoder.


Magna Mater er jo Den store Moder, men magna er jo også noget der kommer op af jorden?



Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 19-03-14 17:56


Citat
men magna er jo også noget der kommer op af jorden?


Se..se,vi nærmer os stærk min påstand. Omend lidt sidelæns. Men bare jeg får ret...såe..

M.

Accepteret svar
Fra : katekismus

Modtaget 97 point
Dato : 19-03-14 19:46



Hvorfra stammer navnet jordemoder ?
Det danske navn “jordemoder” består af to dele. Den første del “jord” hentyder til, at fødsler i gamle dage foregik på jorden, hvor- fra fødselshjælperen løftede barnet op. Den anden del “moder” peger på, at hjælperen var en kvinde, der selv havde født. Både det norske “jordmor” og det svenske “jordgumma” fortolkes på sam- me måde som det danske.
En anden mulig forklaring, som dog formentlig ikke er den rig- tige, kunne være at navnet havde udgangspunkt i “gjordemoder”. Det vil sige en kvinde, der svøber barnet.
Den engelske betegnelse “midwife” betyder blot en kvinde, der er med til fødslen.
Det tyske “hebamme” kan enten hentyde til den kvinde, der hæver barnet fra jorden eller trækker i det for at få det ud. I Frank- rig er betegnelsen “sage-femme”, der betyder en klog kvinde. Her benyttes også betegnelsen “accoucheuse” i betydningen den kvin- de, der står ved fødelejet. Det klassiske navn “obstetrix” er benæv- nelse for en kvinde, der står foran den fødende for at tage imod barnet. Udtrykket er senere gået over til at være betegnelsen for en læge med speciale i fødselshjælp.

http://www.jmhs.dk/PDF-files/Obstetrik.pdf



Godkendelse af svar
Fra : svendgiversen


Dato : 20-03-14 09:05

Tak for svaret katekismus.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 20-03-14 09:10

Det var så afslutningen på dette afsnit af føljetonen "svendgiversen, samleversken og dagligdagen i Egernsund"



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste