/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21938
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
"Min nye kone"
Fra : bentjuul
Vist : 1159 gange
499 point
Dato : 08-03-14 10:58

Jeg læser ofte i forskellige spørgsmål herinde "Min nye kone", og så tænkte jeg om der er nogen der ved hvor længe ens kone er ny. Er det en måned, 1år, 10 år eller til hun bliver skiftet ud med en "ny"

I natholdet har Anders Breinholt noget der hedder "Vigtig viden, ligegyldig info"

Er det vigtig viden om ens kone er "ny"

Håber at jeg kan få hjælp til det svære spørgsmål... og ellers kan i skrive om hvad i har lyst til

Iøvrigt dejligt vejr og god weekend.

 
 
Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 08-03-14 11:14

Tænker du på nogen bestemt.
Og dagen i morgen skulle blive bedre end i dag.


Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 08-03-14 11:23

Citat
Tænker du på nogen bestemt.
Overhovedet ikke, men min kone og jeg undrer os over udtrykket


Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 08-03-14 11:39

Jeg omtaler normalt min nye samlever som min kone selv om vi ikke er gift,
kun hvis det er i forbindelse med, før og nu spørgsmål, siger jeg min nye kone.

Vi er begge enker/enkemænd, hvorfor ikke enke koner?
Vi har kendt hinanden i 5 år og hun er stadig ny, hvad skulle jeg gøre uden hende??


Accepteret svar
Fra : Mosebaek

Modtaget 509 point
Dato : 08-03-14 11:54


Der er jo altså mange "nye koner",i dagens Danmark.

Jeg har altid haft det svært med,at udskifte noget "godt gammelt" materiel. Det være sig både kone og biler. Med biler har jeg prøvet adskillige gange. Med koner,har jeg ingen erfaring...har kun haft den samme. Ikke engang een til venstre hånd.
Nu har jeg endelig fået hende nogenlunde dresseret,efter 41 år. Så det ville jo være dumt,at skulle starte forfra,med en ny.
Så jeg tror ikke begrebet "ny kone",bliver aktuelt for mig. Men man skal jo aldrig sige aldrig.

M.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 08-03-14 12:02


Citat
Vi er begge enker/enkemænd, hvorfor ikke enke koner?

Det hedder jo Enkefrue. En status Misse Møhge opnåede.

M.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 08-03-14 12:03

Alt er jo relativt, så når min kone siger til mig, at jeg er gammel - så må hun jo være ny.
Hun er også en del nyere end jeg er.
Hun er ikke for ny men for nylig blev hun ældre..........meget lidt ældre.


Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 08-03-14 12:05


Vi har jo hver især vores særheder.
Træk dog på smilebåndet

Eller send en privat besked og gør opmærksom på dilemmaet.

Svend er så god som dagen er lang, og fortjener ikke at blive gjort til smalltalk.
Det er en form for personfnidder, og jeg bliver utilpas, og selv om det er ment i sjov, kan det såre dybt.
Det skrevne ord kan være utrolig barsk og sårende, for det mellem linierne tydes forskelligt, afhængig af hvilket humør du befinder dig i, og hvilken form for humor du besidder.

Spørgsmålet er ikke om det er vigtig viden,
Min nye kone er kort og godt blevet en formulering, der ubevidst hopper lige direkte ned på papiret.
Jeg synes stadig ikke, at dette er en fair måde, at gøre opmærksom på bommerten, formuleringen eller hvad jeg skal kalde det.








Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 08-03-14 12:48

Du har vist totalt misforstået spørgsmålet katekismus, idet der ikke er henvist til nogen personer, men er alene et spørgsmål om ordformuleringen "min nye kone".
Dine tolkninger om en bestemt person må stå for din egen regning.



Kommentar
Fra : ans


Dato : 08-03-14 12:57

Jeg ved ikke i hvor lang tid, man er den nye kone.

Når man som ny kone, så bliver udskiftet men en anden ny, er man så pludselig blevet til en gammel kone?

svendgiversen,

jeg går ud fra at din nuværende samlever er enke og du er enkemand

Citat
hvad skulle jeg gøre uden hende??


så tror jeg, du skulle tage et kursus i madlavning

katekismus,
hvorfor nævne svendgiversen, det er jo ikke ham, det drejer sig om.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 08-03-14 13:25


Jeg ta`r da spørgsmålet som en humoristisk indslag. Er det ikke nogenlunde korrekt opfattet,bentjuul ?
Og forsøger at svare i samme ånd.

Men man kan godt blive misforstået. Derfor lader jeg heller ikke konen,læse mine indlæg.

M.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 08-03-14 13:34

Jeg var klar over, og er glad for, at det ikke kun er mig og min nye kone, det drejer sig om,
men tak, katekismus fordi du prøvede at forsvare mig; jeg er slet ikke så god som du tror,
da jeg i en årrække var censor på DTU og AAU, kaldte de mig "Slagteren fra Sønderborg".

> "Min nye kone" er ikke tidsbegrænset, der har været mindst én kone før,
mange finder en nyere model, min er et år ældre end min første kone.

Hun var 5 år om at dø, min nye kones mand døde på 5 sekunder, hvad er så bedst?
Hun, min nye kone, kunne ikke forstå jeg allerede efter et halvt år var ude efter en ny kone,
men jeg kan ikke være alene, og til alle der bliver alene, skynd jer at finde en ny kone...

og kloge ans har som sædvanlig ret:
>så tror jeg, du skulle tage et kursus i madlavning.

Nu får jeg ikke længere kun forårsruller, pitza og mou supper...

Og en ny kone ophører med at være Min nye kone, når man finder en ny Min nye kone.




Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 08-03-14 13:56

Dejligt med jeres tilgang til emnet.
Jargonen mellem gamle Kanduer kan være svær at følge, og i mit hovede udsprang den herfra, som jeg ikke lige øjeblikkeligt tolkede humoristisk.
http://www.kandu.dk/spg170454.aspx

Nu kender i årsagen til min reaktion, og jeg kender kun dig, Svend, der fortsat har ny kone

Jeg ved jo også godt, at du Bentjull ikke har for vane at ramme nogen personligt, og er nu helt med på at det er smalltalk.
Og så er den ikke længere

Men bortset fra det, synes jeg det er fantastisk, at du når at opfange, at der er noget der hedder vigtig viden, unyttig Info i Natholdet.
Jeg ser kun en person, der mosler med sine papirer, roterer med en kuglepen, læser og bladrer i papirer, - tænker om denne person dog aldrig ser sig selv gengivet på TV.
Skal jeg mon give ham et tip?





Kommentar
Fra : ans


Dato : 08-03-14 14:37

katekismus,
er det dette du tænker på

http://www.kandu.dk/spg170454.aspx#1951024

Så kan jeg kun sige, at svendgiversen ikke er den eneste, der udtaler på vegne af brugerne på kandu.

Jeg er meget enig i bentjuuls standpunkt, hvad man end mener, så er det kun på egne vegne.
Ingen her på kandu skal på mine vegne mene noget, som jeg ikke selv har givet udtryk for.

Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 08-03-14 15:41

Citat
Dejligt med jeres tilgang til emnet.
Jeg er egentlig ligeglad med hvad du syntes, kan du ikke lide min tone bliver du bare væk..... jeg skal ikke retfærdiggøre hvad jeg skriver overfor dig katekismus.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 08-03-14 18:38


Seriøst ment,uden skelen til hverken højre eller venstre:

Jeg synes bare det er helt iorden,at man efter en kortere eller længere peirodes samliv med en anden person,begynder en ny peirode,med et andet menneske,uanset årsag.

"Intet menneske er skabt til at leve alene". Tilføjelse: Uden egen vilje.

Citat
Jeg ser kun en person, der mosler med sine papirer, roterer med en kuglepen, læser og bladrer i papirer, - tænker om denne person dog aldrig ser sig selv gengivet på TV.

Her er jeg enig med katekismus. Til gengæld uenig med konen,som ser det hver aften,det sendes.
Jeg mener det er direkte fordummende tv....men enhver,sin smag.

Når jeg så finder en god gammel Spaghettiwestern på puteren,tænker hun sikkert det samme om mig.


M.

Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 08-03-14 19:21

Citat
Til gengæld uenig med konen,som ser det hver aften,det sendes.
Jeg mener det er direkte fordummende tv....men enhver,sin smag.
Pas nu på Mosebaek måske skal du snart finde dig "en ny kone" hvis hun ser dine skriverier her

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 08-03-14 20:38

Jeg udtaler mig ikke mere på klogere kandu brugeres vegne,

men da vi forhåbentligt er tilbage til den mere afslappede smalltalk her i kandu kun for sjov,
et par supplerende bemærkninger...

Da jeg blev alene, inden jeg mødte, Min nye kone, begyndte jeg selv at lave mad,
og jeg brugte næsten en time på at tilberede noget som jeg spiste på under 5 minutter.

Så begyndte jeg at køre ind til Quickly, spiste hurtigt, godt og usundt og tog ti kilo på.

Men noget jeg observerede: Der er faktisk mange enlige der spiser sammen
og ser frem til det daglige møde med andre enlige og hygger sig, selv i et cafeteria.

Jeg var begyndt at kende nogen af dem og kunne måske have endt der i et pseudo kollektiv,
men heldigvis fandt jeg så, Min nye kone..

Men se ikke bort fra,
at for mange enlige er fælles spisning dagens højdepunkt, og godt det samme....





Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 08-03-14 21:47


Citat
klogere kandu brugeres vegne,

Den forstår jeg ikke helt. Men jeg føler mig ikke ramt. Da jeg ved min IQ svæver lige over græsplænen.
Men jeg er trods alt,smart nok til at lytte på http://www.dansbandsdax.se/ en lørdag aften,hvor konen ser "melodonte grand prik". Og jeg sidder og nørder med Kandu. m.m. Det er noget mere humørfyldt musik.
------------------------------------------------------------------------------------------------
Ellers vil jeg ærligt sige,skulle konen falde bort før mig (Hvad gud forbyder) vil jeg prøve at finde mig en ny livsledsager. Ikke kun på grund af mine kokkeevner,som strækker sig til at skrælle kartofter. Men også fordi,jeg tror huset vil føles tomt,uden hende. (Selvom jeg nok ikke nu,kan forudsige min tilstand,hvis det blev aktuelt).

M.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 09-03-14 13:04

svendgiversen dette forstår jeg ikke

Citat
Jeg udtaler mig ikke mere på klogere kandu brugeres vegne,


Det er, efter min mening, noget vås at skrive. Uanset om man er mere eller mindre klog, så kan man kun udtale sig på egne vegne.

Et eksempel:

"Vi her på kandu er vilde med Justin Bieber",

så tror jeg ikke, at du ville være enig i den påstand. Du ville sikkert påtale det. Det har intet med klogskab at gøre, men at jeg, på dine vegne ikke skal skrive, hvad du er vild med.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 09-03-14 14:20

Jeg vil måske også være vild - øh hvem er Justin Piber.


Kommentar
Fra : Klatterup


Dato : 09-03-14 14:41

Se jeg har også titel af Enkefrue det er ikke kun Enkefrue Møhge

Ny kone - det er vel til man bliver træt af hende, så er hun bestemt ikke nu mere.

Kommentar
Fra : nosunshine5


Dato : 09-03-14 14:46

Ny og ny.

En bekendt fortalte han fik Nyt arbejder på et værksted.
Der var han så sidst ankommen og dermed den Nye Mand.

Den forrige "Nye Mand" som blev omtalt indtal da sådan. Havde været ansat der i ca 18 år.

Så ny er relativ.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 09-03-14 15:47

Nu har jeg aldrig haft en 'kone', så enhver kvinde i verden er potentielt 'Min nye kone'
..og det har hun så været i snart 54 år!
</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 10-03-14 12:59


Citat
Nu har jeg aldrig haft en 'kone', så enhver kvinde i verden er potentielt 'Min nye kone'


Meget frit efter Poul Erik Krogen:

"- Har du aldrig tænkt på at ta`dig en kone" ??

"- Jo tit,men ægtemanden bliver sku så sur,når jeg prøver".

M.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 10-03-14 16:36

Citat:/
Ny kone ønskes.
Gerne med eget hus og formue og bil.
Send venligst foto af bilen.
Hilsen supershopperen.
/Citat

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 11-03-14 15:31

>Uanset om man er mere eller mindre klog, så kan man kun udtale sig på egne vegne.

Ja, kloge ans, det er gået op for mig, og det vil jeg så gøre fremadrettet...

Og når jeg ikke har svaret før, vi har lige har haft to overnatninger i Odense,
hvad gør man ikke for sin, Min nye kone?

Her kan vi anbefale Ansgar Motel, fin service, værelse tæt ved åen, og udsøgt morgenmad
og stærkt fraråde Den Gamle Kro, et af de dyreste spisesteder der,
to retter for tusinde kroner incl. vin, men stegen var så salt at vi måtte levne.






Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 11-03-14 15:38

Min nabo's nye kone er en ...mand !!!
Tæller det med?
</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 11-03-14 16:58

Molo du forvirrer begreberne - en ny kone er ikke en mand, så det hedder en samlever.

Jeg skifter ikke min kone ud, for hun er bedre til at lave mad (læs: mine liv retter) end jeg er.
Men altså Svend Giversen, man køber ikke ny kone, og så gå ud og betale for et måltid mad.

Det svarer jo til, at købe en hund og så alligevel selv stå og gø.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 11-03-14 17:30

Ikke forstået Eyvind,

jeg bragte Min gamle hund med ud til Min nye kone og de gør begge deres bedste,
normalt vågner jeg først, lukker hunden ud og den gør/gøer det den skal om morgenen,
så småsnuer vi lidt igen og som oftest står Min nye kone først op og laver morgenmad.

Og vi stakkels sønderjyder er jo nu underlagt Region Syd, med en helt skæv hospitals fordeling,
så, uden at gå i detaljer, er der flere grunde til vort Odense besøg.

Da jeg var pionersoldat i Randers sagde vi: Er du en Kammerat eller en Fynbo?
Nu svigter de igen...





Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 11-03-14 18:30

Det var bare en vits.
Der skal ikke forstås noget som helst.......................................

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 11-03-14 18:36


Citat
Min nabo's nye kone er en ...mand !!!

Er naboen så ikke en kone (kig en ektra gang).....så passer pengene jo.
Citat
Og vi stakkels sønderjyder er jo nu underlagt Region Syd, med en helt skæv hospitals fordeling,

Det der fryder mig mest,ved at tilhøre Region Nord,er at vi er fri for Bent Hansen.

Pionersoldat i Randers....akja,sikke tider......Maxim,Nørreriis,Den Kolde Mave. Ind imellem,måtte man sige nej tak til flere (gratis) øl. Man skulle jo helst ikke kravle gennem hovedvagten.

Og den eneste sted her i DK,jeg har set damerne sad i vinduerne,og reklamere med deres ynder.
Jeg fik nu aldrig gjort brug af "tjenesten". Men der var netop et par sønderjyder,der var der,med rumsterstangen.

M.



Kommentar
Fra : ans


Dato : 11-03-14 21:44

Fra Danskordbogen

Citat
kone subst. -n, -r, -rne
1. en kvinde som en mand er gift med
2. en kvinde som ikke er helt ung, og som virker udslidt


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 12-03-14 08:28

Eyvind -> De skal altså snart giftes i Chistians kirke: Hr. Møller & Alexander +

..men ok. Alexander er meget..

..og så bliver de fejret af Cristianias Pigegarde ..præcis som da Frede fejrede 30 års fødselsdag:


</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 12-03-14 12:14

Jammen det ser jo festligt ud.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 12-03-14 13:06


Brudebuket ?? / Brudgombuket ??

Men nok ikke med slør. Det hører sig jo ikke til,hvis man har haft førægteskabelig omgang....

M.

Kommentar
Fra : Klatterup


Dato : 12-03-14 13:19

Så er der vist ikke ret mange der kan bære brudeslør

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 12-03-14 13:52

Citat
Så er der vist ikke ret mange der kan bære brudeslør

Jeg kan sikkert nok bære det brudeslør.....................hvis bare de andre tager slæbet.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 12-03-14 20:47

Det første om en kone er jeg med på:
1. en kvinde som en mand er gift med

men ikke det andet:
2. en kvinde som ikke er helt ung, og som virker udslidt

Der er intet i omtalen/forståelsen af en kone, der antyder at hun er udslidt.

Tværtimod: Hvad med konen med æggene?
Og der er mange flere eksempler på ikke helt unge koner, der stadig gør det godt...






Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 13-03-14 07:31

Koner er for længst gået af mode:

vaskekone = renseri arbejder
skurekone/regøringskone = regøringsassistent
spåkone = synsk/medie/sandsiger(-ske)/clearvoyant
grædekone = sjælesørger eller tudemarie.
kogekone = økonoma/kok
kone = hustru/ægtefælde/viv/damen.. og kærligt spøgende; madammen, den kornfede, overkommandoen, vagthavende, bestyrelsen, hobbitten osv.
</MOLOKYLE>




Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 14-03-14 17:21

Ja Molo - og mig kalder de "prins gemalen"

Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 14-03-14 17:34

Ja, og heldigt nok foretrækker kvinder de simple ting i livet,




så som mænd




Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 14-03-14 20:04

Min, altså ikke; din, vor, jeres
nye, altså ikke; tidligere, første, gamle, eks
Kone, ægtefælle, hustru, viv, samleverske, og altså ikke; alle molo´s pseudo ikke ægte(viede?) koner.

Min nye kone er hel unik, for mig findes der nu kun én: Min nye kone.
Og som nævnt indgår ny/nye ikke i en tidsrække, så længe jeg/vi lever: Min nye kone...




Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 15-03-14 09:42

Hvad så med: Min sidste kone?

..er det så den forrige kone?
..eller som i svendgiversens tilfælde; så længe jeg/vi lever: Min nye kone...?
</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 15-03-14 16:49

Min kone gik sidste fredag ....................så nu kommer der ikke flere fredage.

Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 15-03-14 17:08

Ikke flere fredage?
Kommer der da flere koner?

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 15-03-14 17:12

Jammen jammen - min nyere kone skulle bare handle lidt og er kommet tilbage.
Det er værre med fredagen som jo var den sidste.

Kommentar
Fra : nielsymer


Dato : 16-03-14 10:44

Man siger vel kun "min nye kone" hvis man taler med nogen, som også kender/har mødt den gamle kone, og der derfor er risiko for at der opstår forvirring. Jeg har også hørt nogen bruge udtrykket: " min nuværende kone"... Så er "min nye kone" alligevel mere positivt.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 16-03-14 11:18


Hørt i baren:

" Min kone irriterer mig. Hun taler hele tiden om sin forrige mand".

" Værre med min....hun taler hele tiden om sin næste mand".


M.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 16-03-14 14:30

nielsymer ->
Citat
Jeg har også hørt nogen bruge udtrykket: " min nuværende kone"...


Hø hø... dén bruger min far hver gang han holder tale og skal omtale min mor ...selvom de har haft Guldbryllup for flere år siden
</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 17-03-14 09:32

Jeg kan forstå at "min kone er ny" det er hun indtil der er anskaffet en ny.....

Godkendelse af svar
Fra : bentjuul


Dato : 17-03-14 09:33

Tak for svaret Mosebaek.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 17-03-14 14:43


Selv tak,bentjuul.
Har lige spurgt hende. Hun vil heller ikke skifte mig ud,si`r hun.

Skønt jeg godt ved,at hvis jeg var en bil,havde jeg været skrottet forlængst.

Vh. M.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste