|
| kræsen herre er da hankøn Fra : svendgiversen | Vist : 777 gange 131 point Dato : 15-02-14 19:25 |
|
Vi var igen uenige ved middags bordet, jeg levnede lidt til min lille hund,
og så sagde min kone, det spiser den ikke, den er en kræsen herre.
Da vor lille Debbie er en dame hund, prosterede jeg og sagde, du mener da kræsen dame,
men jeg fik ikke medhold, kræsen dame er der ikke noget der hedder,
ifølge min kone hedder det "kræsen herre" uanset køn.
Noget jeg ikke vil købe, hjælp mig med at dementere at en kræsen herre kan være hunkøn?
Det samme gælder Kræsen Per, men hvad hedder en kvinde med de samme egenskaber,
Kræsen Karen eller hvad??
| |
| Accepteret svar Fra : katekismus | Modtaget 141 point Dato : 15-02-14 20:02 |
| | |
|
Der hvor vi kommer fra kender vi ikke ordet kræsenpot, kun kællepot, om en kærlig, legesyg én.
Men vi kender ordet Kræsen Pind, måske det bedste køns neutrale ord for Kræsen Per/Herre?
| |
|
Jeg ved ikke hvordan det forholder sig med hunde, men min farfar lærte mig, at med katte forholder det sig som med skibe, de er alle af hunkøn.
| |
|
Er det ikke kun sejlskibe der er hunkøn?
Og de bornholmske hunde, lig hanhunde, minder mig om den kinesiske lørner,
der lærte at en dame hund hedder hun hun(d) på dansk,
hvorefter hun konkluderede at det modsatte køn måtte være en "han han".
Ud over Bornholm, som jeg ikke kender meget til sprogligt, kunne det være interressant
at vide hvor i landet man siger: Kræsen herre, Per, pot eller pind eller??
Min kone fra Mors siger som sagt Kræsen herre om begge køn, jeg fra Himmmerland
siger Kræsen Per men kender også Kræsen pind, der vist er landsdækkende??
| |
|
Citat Er det ikke kun sejlskibe der er hunkøn? |
Iflg. min længst afdøde farfar gjaldt det også katte.
Egentlig er det vel ikke anderledes end, at man nogle steder i Jylland kalder både drenge og piger for knægte ("knejter", i flertal "knejteren").
| |
|
Sejlskibe i modsætning til damp/motor skibe...
Antal svar i Bing på dansk:
Kræsen herre 286
Kræsen Per, kun 8
Kræsenpot, kun 9, skal i et ord og begge køn
Kræsen pind 33, mest hankøn
Der er sikkert endnu flere svar i gooogle, men tilsyneladende er Kræsen herre det mest brugte,
trods den store udbredelse tvivler jeg stadig på at det kan være hunkøn?
| |
|
Citat Sejlskibe i modsætning til damp/motor skibe... |
Ååh, jeg troede du mente skibe i al almindelighed, i modsætning til kattene.
Ved faktisk ikke, om der er forskel på sejlskibe og damp/motor skibe.
| |
|
Nissen er også hankøn
http://www.fynslatter.dk/index.php?page=nissens-liv
Begrundelse for hun om skibe
http://www.tv2fyn.dk/article/58378:Derfor-siger-man--hun--om-et-skib
http://dgcss.hum.ku.dk/presse/Fyens_Stiftstidende_Hunni_har_f_et_hvalpe.pdf/
https://www.facebook.com/VimedHundDk/posts/10150745926971635
I perioden, hvor broren var indlagt, tilbragte Allan Olsen langt mere tid i Vendsyssel, end han har gjort, siden han forlod byen for 35 år siden. Det resulterede i en genforelskelse i "modersmålet".
- Noget af det fantastiske ved dialekten i Nordjylland er jo kønnene. Hvis man går på stranden og ser et menneske på lang afstand, siger man: "Der kommer jet gående". Når man så kan se, om det er en mand eller en kvinde, ændrer man det til "je", hvis det er en mand, eller "jen", hvis det er en kvinde. Til gengæld er en hund altid hankøn, uanset om det er en hunhund. Så man kan sagtens høre folk snakke om, at "huj haj har fåt' hvalp" eller "huj haj hedder Sussi". Når jeg er hjemme hos mine forældre, gennemgår min mor og jeg stadig, hvilket køn forskellige insekter har. Myrer, hvepse og bier er hankøn. Sommerfugle er hunkøn. Jeg har fundet ud af, at alle de onde, der kan stikke eller ødelægge, er hankøn, fortæller Allan Olsen.
http://www.simonstaun.dk/kultur/portraetter/allan-olsen,-2013/
| |
|
Jeg stillede bare dette spørgsmål for sjov, fordi min lille hun hund blev kaldt en kræsen herre,
men med jeres kloge svar, også med lokal kendskab, har det udviklet sig.
Det med de 3 bevarede kasus i flere egne får mig til at tænke på tysk, lige her syd for,
det hedder jo der Hund og die Katze, men das Bot.
| |
|
>Kræsen Per, kun 8
Og nu blev Kræsen Peter også nævnt, kun 5 i Bing,
og selvfølgelig overvejende han køn...
| |
| Kommentar Fra : molokyle |
Dato : 16-02-14 17:12 |
|
På dan er køn ikke en del af grammatikken, som det f.eks. er på tysk. På dansk hedder det;
intetkøn eller fælleskøn = et ..eller en.
http://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_grammatik
en hund = fælleskøn
et skib = intetkøn
Så HAN/HERRE er nok korrekt i denne forbindelse.
Præcis samme 'problem' som ..en mand og ..en kvinde.
Begge dele er fælleskøn.
Der skelnes altså ikke på den biologiske faktor !
</MOLOKYLE>
| |
| Kommentar Fra : molokyle |
Dato : 16-02-14 17:19 |
|
Ps. Skibe omtales som 'hun/hende' i ovennævnte eksempel:
..hvorfor:
..logisk nok?
..må omtales som 'han/ham'
Men f.eks. herboende Islændinge, Færringe og Jyderer 'slemme' til at omtale intet-/fælleskøn som han og hun i een pærevælling
</MOLOKYLE>
| |
| Kommentar Fra : molokyle |
Dato : 16-02-14 17:25 |
|
Pps. I Danmark (dvs. København og omegn) bruger vi det danske sprog korrekt og omtaler derfor:
En hund som den
..og et skib som det
</MOLOKYLE>
| |
|
Sorry katekismus,
jeg kan ikke gætte en eneste af de 13 rigtige med sikkerhed,
selv om jeg har boet både i Himmerland, på Amager/Østerbro og nu i Sønderjylland...
Og ja gamle nabo? molo.
Jeg ved godt at vi på dansk kun officielt har to kasus med enten en eller et.
Men nogle kloge jyder har simpliciferet det til kun én, ligesom mange millioner engelsk talende,
i begge sprog/dialekter kan man dog ofte høre forskel på både køn og tal udfra betoningen...
Og så er der tilsyneladende landsdele med dialekter, der stadig har tre kasus ligesom på tysk,
og det skal man ikke se ned på, det giver en nuanceret sproglig berigelse,
som desværre nok snart vil forsvinde...
Lad os håbe der ikke sker det samme med dansk.
| |
| Kommentar Fra : Eyvind |
Dato : 16-02-14 19:36 |
|
Et sejlskib er hunkøn i omtale, da de kan være lidt svære at håndtere.
Et motoriseret skib omtales som hankøn, da det er mere stabil at styre.
Der findes ikke noget hunkøn som er kræsen...........................siger de selv.
Derfor kaldes det en " kræsen herre", da den sikkert også er "Herre" i huset.
Hilsen en gammel søulk, som i de unge dage sejlede som 1. styrmand.
| |
|
I går, hvor Debbie bakkede væk fra sin madskål, fik vi gulash suppe,
men i dag fik vi gule ærter, ikke med bævre flæsk, men med fint røget bacon.
Og da både hunden og jeg havde tømt vore madskåle sagde min kone,
du er ikke en "kræsen pind" Debbie, så hun har da så lært lidt...
Det primære spørgsmål er stadig om en Kræsen herre kan være om et hun køns væsen?
Sekundært, hvad skal man sige i stedet for om en kræsen hun hund??
Det udvidede spørgsmål går på dialekter, hvor hunde og andre dyrs køn er bestemt af dyre ordet,
noget jeg ikke kender til fra Himmerland, hvor vi har en og et, ligesom i Øst Danmark,
men kommer man bare 10 kilometer syd på fra min hjemby Skals, er der kun én kasus,
og så er der længere nordpå, hvor min kone kommer fra, tilsyneldende hele tre...
| |
|
Citat Sekundært, hvad skal man sige i stedet for om en kræsen hun hund?? |
En forkælet tæve.
| |
| Kommentar Fra : molokyle |
Dato : 17-02-14 08:39 |
|
På Ama'r siger vi om kræsne hunde af begge køn: Den er kræsen
Mærkeligt nok siger vi så til gengæld ofte: Det er en Kræsenper
..istedet for: Den er en Kræsenper
svendgiversen -> Gamle nabo? Tjaeh... jeg er fra Sundbyøster
..selvom; det må vi ikke hedde mere:
Citat Bydelene Sundbyøster og Amagerbro blev administrativt i 2007 sammenlagt under navnet Amager Øst. |
Ama'r Øst ? Det lyder som noget i Sverige
</MOLOKYLE>
| |
|
Tak for svaret katekismus.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|