Du skal ind i dørens indre og trække i låsemotorens trækstang, for at låse døren op.
Det betyder, at du må have sædehynden ud, så du kan få plads til at pille dørbeklædningen af.
Gå til arbejdet med tålmodighed, så er det ikke slemt.
Herefter skal du finde og fejlsøge låsemotorens 2 ledninger ind igennem dørstolpen og finde ud af hvor de er afbrudt.
Normalt er det i gummibælg mellem dør og dørstolpe, at én af dem er knækket.
Du skal være sikker på at du har fat i hver ende af ledningen, inde i døren og inde i bilen.
Ellers har du ikke mulighed for at trække en ledning igennem
Træk et stykke ny dobbeltledning (alm. 230V lampeledning) igennem, det bliver noget jask at forsøge at lave en reparationssamling i gummibælgen, det holder ikke.
Inden du samler det hele, skal du tjekke om du har polariseret ledningerne rigtigt, så bagdøren låser sammen med de andre døre, altså ikke kører modsat og i stedet åbner.