/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
kumfur med keramisk plade el. induktion
Fra : ee
Vist : 1207 gange
100 point
Dato : 28-05-13 10:01

er der nogen som har erfaring med hvad der er billigst i drift
hilsen
EE

 
 
Kommentar
Fra : Thyregod8


Dato : 28-05-13 10:59

Det er induktion. Induktion virker ved magnetstråler, der går direkte ind i gryndens bund. Derved vil al elenergien gå ind i gryden og opvarmningen. Der går kun en ganske lille smule energi tabt. En keramisk plade er blot i princippet en alm. kogeplade, elektriciteten varmer hele pladen op, hvorefter en del af varmen så går til grydens opvarmning.
Så skal man have nye kogeplader vil jeg anbefale induktion. Det koster efterhånden det samme som alm. kogeplader. Der er også en anden fordel ved induktion, idet man kan styre varmen meget hurtigere og bedre.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 28-05-13 11:01

Jeg har haft begge dele, og foretrækker langt induktion, det er blandt andet meget nemmere at holde pladen ren, maden brænder aldrig fast, og så skulle det være billigere i strøm.

Men bagsiden er, at induktion stadig er noget dyrere end keramiske plader, ALLE gryder mv skal være egnet til induktion, så du kan ikke holde en glas/keramikskål varm på pladen, kun i ovnen, og min fornemmelse/erfaring gennem ca 20 år med induktion er, at det oftere går i stykker, og reparationerne er dyre!

Alligevel vender jeg aldrig tilbage til keramiske plader, eller gas



Kommentar
Fra : skytten49


Dato : 28-05-13 13:08

Bare en bemærkning: Hvis nogen har pacemaker, må de ikke være i nærheden af et tændt induktionskomfur da magnetismen kan få pacemakeren til at sætte ud

Kommentar
Fra : fun2


Dato : 28-05-13 15:03

Ifølge hjerteforeningen er det ikke et problem med induktion og pacemakere:
http://www.hjerteforeningen.dk/leve_med_hjertesygdom/livet_med_en_hjertesygdom/praktiske_ting/elketronik_og_pacemaker/icd/

Vi har et induktionskomfur, det er vi rigtig glade for, specielt at det er hurtigt at justere varmen. Der er lidt mere spilvarme ved almindelige komfurer, der sidder mere restvarme i komfuret efter du har fjernet gryden.

Kommentar
Fra : skytten49


Dato : 28-05-13 16:18

det er en del år siden jeg fik den oplysning(jeg har pacemaker), men det kan være at induktion var så nyt at de advarede om det for en sikkerhedsskyld

Kommentar
Fra : fun2


Dato : 28-05-13 17:13

skytten49, jeg ved ingenting om pacemakere, undrede mig blot over at det skulle være et problem med induktionskomfurer. Det er muligt at man er blevet klogere siden du fik din.

Kommentar
Fra : skytten49


Dato : 28-05-13 17:21

det er fordi det virker ved magnetiske. Fx må man ikke MR-scannes når man har pacemaker. Og man må ikke opholde sig i de tyveristandere i forretninger men kun passere.

Kommentar
Fra : skytten49


Dato : 28-05-13 17:25

magnetisme kan ødelægge elektronikken i pacemakeren. Men magnetisme kan være mere eller mindre kraftig

Kommentar
Fra : fun2


Dato : 28-05-13 17:55

Er bange for at vi bevæger os væk fra emnet, undskyld. Hvis et induktionskomfur skulle kunne ødelægge en pacemaker, burde komfuret også kunne ødelægge en mobil, det har jeg aldrig hørt om at det kan.

Kommentar
Fra : ee


Dato : 28-05-13 19:59

Ja vi skal måske tilbage til mit spørgsmål som gik på hvad der var billigst i brug
Med hensyn til pacemaker vil jeg da jeg har en sådan kontakte pacemaker amb. Og få et råd fra dem
Ee

Accepteret svar
Fra : Thomas_Mygind

Modtaget 100 point
Dato : 28-05-13 20:34

Her er et uddrag omkring effektivitet af de forskellige komfurer. Bemærk at masseplader er det samme som gammeldags kogeplade.

Effektivitet
Rent praktisk ligger gas med en effektivitet på omkring 40-45 %, masseplader på 50-55 %, glaskeramiske plader på 60 – 65 % og induktion på mere end 75 % op til 85 %. Det eneste der slår induktionskomfuret er gode vandkogekander, som kan nå over 90 % (vandkogeren er altså den økonomiske måde at varme vand på). Økonomisk er det sådan, at hver gang ens madlavning koster 1 kr. med induktion (med nuværende priser), koster den ca. 1,4 kr. med glaskeramisk komfur og ca. 1,6 kr. med gas eller masseplader. Skal man opvarme vand med gas eller induktion er tidsforholdet ca. 1,75:1. Alene den hurtigere opvarmning betyder, at der afgives mindre varme til lokalet, og det giver altså en besparelse. Det er der naturligvis også brug for priserne på induktionsplader og kogegrej taget i betragtning, men pengene kommer hjem igen med brugen. Ser man på det beregnede CO2 udslip forholder de sig som: gas/induktion/glaskeramisk/masseplade som 1/1,25/1,65/2 dvs. her er massepladerne meget dårligere, end hvad som helst andet og glaskeramisk den næst dårligste


Kommentar
Fra : Thyregod8


Dato : 28-05-13 23:09

Citat
Økonomisk er det sådan, at hver gang ens madlavning koster 1 kr. med induktion (med nuværende priser), koster den ca. 1,4 kr. med glaskeramisk komfur og ca. 1,6 kr. med gas eller masseplader.


Energimæssigt er denne forholdsmæssige beregning sikkert korrekt. Men i beregningen skal indregnes, at 1 kwh el koster ca det dobbelte i forhold til 1 kwh naturgas. Gas er altså den billigste opvarmningsform.

Godkendelse af svar
Fra : ee


Dato : 28-05-13 23:12

Tak for svaret Thomas_Mygind.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste