/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Opskrift på suppen
Fra : pifo
Vist : 1594 gange
100 point
Dato : 22-06-12 20:08

Vi skal have en vognfuld glade studenter på besøg næste fredag. De kommer hos os ret sent, hvor de sikkert allerede er stoppet af pølsehorn, pizzastykker, små frikadeller, jordbær med chokolade etc.

Min datter har foreslået at vi laver suppe (gerne med kylling) og lidt godt brød samt et par andre småting, men hvilken suppe? Lad mig få en rigtig god opskrift på suppe, som de unge kan lide.

 
 
Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 22-06-12 20:41

God karrysuppe:

Fonden laves af eks.
Skroget fra en kylling, hvor man har skåret brystkød og lår fra, til en anden ret.
De rå kyllingeskrog, kan fryses ned til en god lejlighed og her kan det bruges til en god karrysuppe.

Kyllingeskroget koges i vand så det dækker.
Der tilsættes 4 gulerødder, 2 pastinak, 1 persillerod, 1 skalotteløg, 1 rødløg, 5 fed hvidløg, som alle skæres i grove stykker.(evt. porrer)
Salt og peber.
Det hele koger i omkring et par timer.
Skroget tages op og det kyllingekød der er tilbage tages af skroget og skæres i små stykker.
Grøntsagerne blendes sammen med et par suppeskefulde fond.
Yderligere 1 rødløg og 1 skalotteløg og 1 fed hvidløg, ristes let i olivenolie, til de er klare.
Her tilsættes 2 gode skefulde karry, alt efter styrke. 2 tsk. garam masala og nogle drys af gurkemeje.
Når karryen er brændt af tilsættes suppefond, ca. ½ liter og de blendede grøntsager.
Det hele koger op igen. Der tilsættes fond til man har den portion, som man ønsker og der smages til med salt og peber samt tilsættes ¼ liter piskefløde.
Kyllingestk. tilsættes.
Der kan suppleres med mere kylling med ny kyllingebryst i tern.

Der serveres naanbrød til.



Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 22-06-12 20:54

Først og fremmest, til lykke med junior

Min erfaring fra et par studenterbesøg er, at på et sent tidspunkt, er der ikke meget appetit (på mad) så jeg vil anbefale græsk olivensuppe.

Opskriften er meget enkel, lav en god Dry Martini, 4-7 dele gin til 1 del TØR vermouth, Noilly Prat er bedst, server den (kold) i suppetallerkner, med et par oliven i hver!

Om det passer med kylling i stedet for/ som supplement til oliven ved jeg ikke, men den passer fint til studenter (og som velkomstsuppe, hvis et selskab skal rystes lidt sammen).

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 22-06-12 21:10



Tillykke med den snarlige student

Ikke for at være lyseslukker, men jeg synes det er en rigtig skidt ide med suppe til unge der har så rigeligt med vædske i maven i forvejen, giv dem hellere noget fast føde.

Desværre har jeg ikke en perfekt ide, til hvad det så kunne være, de mangler jo ikke noget på det tidspunkt af døgnet, men jeg ville vælge noget der kunne "suge"

Kommentar
Fra : pifo


Dato : 22-06-12 21:31

Tak alle 3,

@vagnr: den opskrift tror jeg, at jeg gemmer til en anden god gang - jeg er lige så glad for mine gulvtæpper

@Smuller: Lyder lækkert, men ønsket er vist en lettere suppe (altså ikke en tyk variant) - måske noget med kokosmælk? eller en helt tynd suppe med lidt nudler? stadig med lidt kyllingekød og brød til. Nogen idéer til sådan en variant?

@Nordsted: Jeg ved fra flere andre, at suppe sent om aftenen faktisk gør lykke, så jeg tror, vi følger ønsket. Derudover er der jo brød til, så mon ikke det går? Og så skal vi da også have andet ved siden af. Sushi er det helt store hit iblandt de unge, så det skal nok også på bordet. Da vi har andre gæster den dag, er det fint med flere muligheder, så jeg hører gerne andre forslag også.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 22-06-12 21:48

pifo, vi havde heldigvis så fint vejr, at studenterne kunne holdes udendørs, bortset fra den ene, vi fandt i dyb søvn i et værelse et par timer senere

Da de ofte kommer meget senere end forventet, ville jeg nok gå efter noget forskelligt koldt/lunkent, fx grønne asparges svøbt i skinke, quiche lorraine skåret i hapsere, grisinni og chips, med god dip til. Skal det være kylling, ville jeg gå efter hotwings eller drumsticks.

Suppe kræver man sidder ned ved et bord, man kan ikke balancere en suppetallerken, ske og glas/flaske stående, og de bliver nok ikke så længe, de har jo et hårdt program, !


Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 22-06-12 21:58

http://www.aarstiderne.com/Opskrifter/Opskrift/mulligatawny

ja- der er kokosmælk i og desuden stadig det med kylling :)

Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 22-06-12 22:00

supper kan serveres i glas -med en lille ske til det grove i suppen og det er rigtig godt med karry- når procenterne er kommet indenbords.

Det har vi iøvrigt altid fået i en eller anden form, nytårsaften sent på natten- med stor succes.

Kommentar
Fra : pifo


Dato : 22-06-12 22:17

Citat
supper kan serveres i glas -med en lille ske til det grove i suppen og det er rigtig godt med karry- når procenterne er kommet indenbords


Ja, jeg har netop købt en særlig slags "plastik" kopper/krus, beregnet til det samme - og så med en lille ske i.

Citat
pifo, vi havde heldigvis så fint vejr, at studenterne kunne holdes udendørs, bortset fra den ene, vi fandt i dyb søvn i et værelse et par timer senere


Uha da, det minder mig om, at vi hellere på låse dørene til alle værelser - vi har alt for mange senge her i huset - tænk hvis jeg skulle beholde 8-10 stykker til næste morgen.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 22-06-12 22:33

Da vi fandt den sovende, ringede vi rundt til de andre forældre på ruten, og så kørte jeg ham til næste sted!

Prøv engang at stå og jonglere med en kop/glas med varm suppe, en ske og et glas/flaske i den tredje hånd

Selv uden græsk olivensuppe risikerer I pletter på tæpperne

Kommentar
Fra : m13ark


Dato : 23-06-12 08:58

Hvad med en god gang "chili con carne" og en "røvfuld" sprødstegt bacon. Godt for saltbalancen

Kommentar
Fra : nomore


Dato : 23-06-12 12:21
Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 25-06-12 16:10

En anden ide kunne være gullaschsuppe

500 g gullasch
25 g smør
2 grofthakkede zittauerløg
1½ ltl oksebouillon
2 spsk paprika
1 dåse koncentreret tomatpure
1 tsk. groft salt
Friskkværnet peber
500 g kartofler i tern
100 g Buko Hvidløg

2 dl creme fraiche 18%
Friskhakket persille

Skær kødet i tern, og svits det, tilsæt løgene. Svits dem med. Tilsæt øvrige ingredienser(undtagen kartofler og flødeost). Bring suppen i kog og skum den. Kog suppen ved svag varme og under låg ca. 1 time. Tilsæt kartoffeltern og flødeost og kog suppen videre til kartofler og kød er mørt ca. 15 min. Smag suppen til.

Ved serveringen kommes 1 spsk. creme fraiche i hver tallerken og der drysses persille over.


Accepteret svar
Fra : Tak_for_hjælpen

Modtaget 100 point
Dato : 27-06-12 19:07

Kyllinge suppe

Del kyllingen i 2 og læg den i en stor gryde. Dæk med vandet. Bring det i kog uden låg. Skum suppen lige før den koger.

Bind en suppevisk af 4-5 grønne porreblade, som lægges om et par blade fra selleri, persillerod eller persille. Kog visken i suppen sammen med hele gulerødder, selleri og persillerod.

Suppevisken tages op efter en 20 minutter og kasseres.

Grønsagerne koges til de er møre, og fiskes op, køler lidt af og skæres i små terninger.

Når kyllingen er mør fiskes denne også op af suppen, kødet pilles af benene og kødet skærres i mindre terninger.

Si suppen igennem et klæde. Hæld den tilbage i gryden og kog porreringene i den i ca. 5 minutter.

Tilsæt derefter de småt udskårne, kogte grønsager og kyllingen. Varm forsigtigt suppen, og smag den til med salt.

Du kan evt server den som klar suppe uden noget så den bare kan "drikkes" og så en skål med grønt og kylling ved siden af til dem som ønsker en "rigtig" suppe.

Denner version er vist ikke så hård ved dine gulvtæpper.

Kommentar
Fra : Tak_for_hjælpen


Dato : 27-06-12 19:09

Ud over øl mv så stil også sodavand og andet uden alkohol

Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 27-06-12 19:36

Har åbenbart ikke fået trykket på send knappen, prøver så igen, - godt nok noget sent...

Min yngste søn serverer en simpel karrysuppe, når han har besøg af vennerne.

1 løg
2 tsk stærk karry
2 ds. flåede tomater
1 lille dåse ananas
1 dl piskefløde
2 dl grøntsagsbouillon
rejer og kogte ris

Løget svitses i lidt olie og karryen brændes af heri. Tilsæt de blendede flåede tomater sammen med saffen fra anasen og grønsagsbouillon, snurrer i 15 min. Fløde og små stykker ananas kommes i. Tilsidst rejer ( husk at rejer blive hårde ved længere tids varmepåvirkning).
Han serverer med kogte ris og brød som tilbehør.
Til sin bror, som ikke kan tåle rejer, serverer han med kyllingefiletstykker.


Godkendelse af svar
Fra : pifo


Dato : 30-06-12 10:55

Tak for svaret Tak_for_hjælpen.

Suppen var perfekt. Og da flere af de unge var våde og kolde, så nød de at få lidt varm suppe. Vi var blandt de sidste på ruten, og de havde fået en masse sandwich, pindemadder og andre kolde snacks, så var det velkomment med lidt varmt. Gulve og tæpper led ingen nød

Jeg havde også lavet små skiver flutes med philadelphia ost og røget laks, de smagte rigtig godt, var alle os i familien enige om, men de blev stort set ikke rørt, da det mindede for meget om noget, de havde fået andre steder. Nå, så spiste vi dem selv, og det var ikke så ringe endda
I øvrigt nød vi at alle de unge var så søde og dejlige - der var kun en enkelt, der var dårlig - resten var bare voldsomt glade



Kommentar
Fra : Tak_for_hjælpen


Dato : 30-06-12 11:40

Det var godt at I have en god fest og endnu en gang tillykke med studenten.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste