Det lyder godt, at jeg kan montere forstærkeren et stykke nede på masten. Så slipper jeg for at lægge masten ned.
Der er også en der skriver, at den skal sidde så tidligt som muligt. Jeg havde tænkt på at sætte den endnu længere ned, på væggen under tagudhænget. Men nu sætter jeg den på masten.
I øjeblikket sidder der en ubrudt ledning fra antenne til fladskærm. Det er en 75 ohm. Det virker godt nok i stille vejr. Men hvis det regner eller blæser, bliver signalet forstyrret af nogle høje træer, der står ti meter fra sommerhuset, lige i vejen for antennesignalet. Nu sætter jeg en forstærker på. Hvis det ikke hjælper, så fælder jeg træerne. Noget skal der gøres.
Der er en der skriver, at en forstærker ikke hjælper det nye tv signal. Det tror jeg er misforstået. Det digitale signal er et UHF signal, så det kan forstærkes med en UHF forstærker.
Jeg har ikke tænkt på polarisering. Det vil jeg også tage med.
Sommerhuset ligger ved Vig. Det er 30 km nord for Jyderup. Som jeg ser det, er det træerne der er problemet. Men det er nemmere at sætte en forstærker på, end det er at fælde træerne, så det gør jeg.