Det er efterhånden nogle år siden, at "hvis hvedemel" kom på markedet, det kaldes også "groft hvedemel, så hvidt jeg husker.
Jeg lurede lidt på det, var jo lidt usikker på hvad det var for noget, men på et tidspunkt fik Netto det, som sådan en sæsonvare, og der var prisen 12 kr. for et kilo, det var jo til, at betale.
På posen var der en opskrift, som så vidt jeg husker var som følger:
500 gr, hvid hvedemel
600 gr. almindelig hvedemel
eller også var det omvendt.
50 gr. gær
2,5 dl vand
1 æg
1 tsk. salt
1 spsk. sukker
Efter at have prøvet denne opskrift kunne jeg konstatere, at hvid hvedemel fuldstændig svarer til det hvedemel jeg kan købe på en lokal mølle, bortset fra, at møllens mel er økologisk.
Første gang jeg bagte af "møllens hvedemel" bagte jeg boller med kun den slags mel, de var udmærkede, men smagte lidt af surdej.
Den hvide hvedemel indeholder alle skal- og kimdele, i modsætning til den almindelige hvedemel.
Netto har af og til økologisk hvedemel i poser med 2 kg., fra Søris, sådan en pose koster 20-25 kr. og svarer fuldstændig til "hvid hvedemel, bortset fra, at den fra Søris også er økologisk.
På "min" lokale mølle giver jeg 20 kr. for 2 kg., rugmel, hvedemel eller grahamsmel.
Jeg så godt, at Netto havde disse små poser med hvid hvedemel, men som du kan se af ovenstående er det alt for dyrt.
Den oprindelige opskrift fra posen med "hvid hvedemel" har jeg efterhånden videreudviklet til denne:
100 gr. knækkede hvedekerner og 100 gr. knækkede rugkerner gives et opkog og får lov at stå og trække det vand de kan suge, gerne til næste dag.
50 gr. gær
3,5 dl tempereret vand
1 æg
godt ½ dl olie
1,5 tsk. salt
1,5 spsk. sukker
150 gr. økologisk hvedemel
150 gr. økologisk rugmel
(enten købt i Netto, fra Søris, eller fra min lokale mølle)
Ca. ½ kg. almindelig hvedemel
Jeg smuldrer gæren i en skål, kommer den tempererede vand i og opløser gæren.
Æg, olie, salt og sukker kommes i.
Det økologiske hvedemel og rugmel kommes i, og så de kogte kerner.
Så kommes der alm. hvedemel i, dejen hældes ud på bordet og der kommes mere alm. hvedemel i, til konsistensen er tilpas, og det er her man skal passe på.
Både kernerne , rugmelet og det hvide hvedemel er fuldkorn, så det suger en del væske og derfor må dejen ikke være for fast/tør, da bag-værket ellers vil blive tørt.
Så sætter jeg en rist ovenpå komfuret, tænder ovnen på 225 grader og sætter skålen med dejen ovenpå i 1 times tid.
Nu hælder jeg dejen ud på bordet, deler dejen i 2, og hver halvdel deler jeg i 4, som så deles i 3, d.v.s. at der bliver 24 boller ud af dejen.
Jeg bruger en bred spartel-lignende ting (aner ikke hvad den hedder, men det må være noget murer-værktøj) til at dele dejen med, for den er for blød til, at man kan trille den til boller.
Pladerne med bollerne stilles på spisebordet (i køkkenet) til hævning, gerne et par timer, herefter bages de i ca. 15 minutter.
På vej ind i ovnen sprøjter jeg dem med vand, med en vandforstøver.
I starten satte jeg altid den ene plade boller på komfuret, til hævning, men jeg kunne se, at de boller, som var hævet ovenpå komfuret faldt sammen efter bagningen, de boller som var hævet på spisebordet faldt ikke sammen.
Det blev langt, men jeg håber du kan bruge noget af det.