/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Bedste opskrift på culottesteg ?
Fra : smuller54
Vist : 767 gange
100 point
Dato : 05-11-11 14:39

Hej kandusser

Jeg bliver altid i tvivl om hvordan det nu er bedste måde at tilbederede en culottesteg.

Ikke fordi, at det er blevet dårligt de gange jeg har lavet det, men det kunne være rart med nogle tip fra egne erfaringer-

opskrifter kan jeg selv slå op og dem har jeg masser af-

Gerne lidt af jeres egne opskrifter og metoder

Det er altså til i aften - så helst lidt hurtig på tasterne tak


 
 
Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 05-11-11 14:41

Det er en lille karl på 1,5 kilo


Accepteret svar
Fra : pifo

Modtaget 110 point
Dato : 05-11-11 15:19

Hejsa smuller,
tja, jeg er ikke sikker på at min metode er særlig sexet, men stegen plejer at blive god, og den bliver da altid spist op

Ofte sidder der en sene på undersiden af stegen, den skal væk. Derefter skærer jeg fedtlaget i ternet mønster. Lidt rørt smør med salt og hvidløg smøres henover stegen. Hvis ikke du vil bruge smør, så smør den med lidt olivenolie, gerne tilsat hvidløg. Jeg laver min egen hvidløgsolie, så det har stået i nogen tid og taget smag, og drys så fedtlaget med groft salt. Læg stegen i en smurt bradepande.
Stegen sættes i en varm ovn (250 grader), og der den skal stå i ca. et kvarters tid.
Derefter skruer du ovnen ned til ca. 160 grader og hælder et par deciliter vand ned til stegen.
Jeg sætter stegetermometer i og tager så stegen ud, når den er nået den temperatur, jeg ønsker.

Jeg vil tro, at din steg skal have 25-30 minutter, men det afhænger selvfølgelig af, hvor rød du vil have den?
Jeg kan lide en rosa steg, og den er klar, når midter-temperaturen er ca. 62grader. (mål på det tykke sted af stegen). Husk at temperaturen stiger helt op til 5 grader efter den er taget ud af ovnen, så den skal ud noget før.
Hvis du vil have stegen rød, skal den være ca. 60 grader (dvs. ca. 57 grader i ovnen), skal den være rosa er det som sagt 62 grader(ca. 58 grader i ovnen) og 68 grader, hvis den skal være næsten gennemstegt (63 grader i ovnen)
Pak stegen ind i stanniol og lad den stå yderligere et kvarters tid, til den har den ønskede temperatur. Håber det var nogenlunde forståeligt?

Jeg vil gerne slå endnu et slag for disse bønner, som er dejligt tilbehør:
http://www.kandu.dk/Tip21227.aspx


Jeg køber fisk hos Skagenfood, og der har jeg også en gang købt en culotte og lavet efter denne opskrift:

http://www.skagenfood.dk/article.html?articleid=235

Det var altså også rigtig godt, så den kan jeg såmænd også anbefale.

Velbekomme



Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 05-11-11 15:41

Super Pifo

Den snupper jeg - bønneopskriften har jeg ikke købt ind til.

Men det var dejligt at få en proff. opskrift- jeg har altid gjort det på gefül -.

Det behøver ikke at være sexet- det ordner jeg med tilbehøret

Jeg serverer alm. frisk sprød krølsalat til med tomater og agurk og feta- helt traditionelt.
Dertil dressinger.
en lille sovs med piske til .

og ikke mindst- kartoffelstave- kartoffel skåret i stave, kogt 5, min og derefter i bradepande i ovn med olie og salt.



Godkendelse af svar
Fra : smuller54


Dato : 05-11-11 15:43

Tak for svaret pifo.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 05-11-11 15:44



Smuller hva tid var det jeg skulle komme

Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 05-11-11 15:46

Fik ingen mail, da du kommenterede

Håber ikke det er konstant -

Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 05-11-11 15:47

Citat
Smuller hva tid var det jeg skulle komme


Du ved jo du altid er velkommen, men du kan næppe nå at starte bilen denne gang Nordsted- du kan jo bare sige til- så laver jeg det igen , hvis det bliver en succes

Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 05-11-11 15:49

Ok nu kom der mail


Kommentar
Fra : pifo


Dato : 05-11-11 15:51

Hov I to!!! Det er min opskrift, så jeg vil med!!!

Hvad tid??






P.S.
"gefül" er ikke det værste - det er såmænd også den måde, jeg laver det på -

Se lige hvad Skagenfood siger om temperaturen:
Bruges stegetermometer skal kernetemperaturen være:

55-60 grader for rosastegt
60-65 grader for svagt rosa
65-68 grader for gennemstegt

Kommentar
Fra : Thyregod8


Dato : 05-11-11 15:53

Hvis det er muligt må sådan en steg gerne hænges indtil den er ved at falde ned, så bliver alt gennemmørt. Jeg bruger langtidsstegning på 150 gr. Ellers synes jeg pifos opskrift er god, ligner den jeg selv bruger.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 05-11-11 15:59



Smuller, du fortæller lige resultatet - godt du lige har en prøveklud før jeg kommer - på den anden side, så er Pifo jo overlevet, så den må være go' nok

Velbekomme

Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 05-11-11 16:12

@pifo

Jeg skal nok - huske termometer-

jeg plejer også at sætte termometer i- var ikke lige klar over den med at den stiger 5 grader- godt tip.
nå- nu må jeg ud til kartøflerne


Kommentar
Fra : pifo


Dato : 05-11-11 16:25

jo, næsten alle stege stiger et par grader eller 5, når de er taget ud af ovnen og bliver pakket ind i stanniol.


Kommentar
Fra : pifo


Dato : 05-11-11 16:26

i øvrigt er jeg flere gange blevet positivt overrasket over kvaliteten af culotterne hos Føtex
Nå, det var et lille reklameindslag, og det må vi jo ikke - sorry


Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 06-11-11 11:50

Det blev helt perfekt

Jeg undlod at pakke ind i staniol- så jeg derved bevarede det sprøde på stegen.

Det tog lidt længere tid, end beregnet at nå de 62 grader.

Det gav jo bare tid til en lille glas rødvin inden start

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 06-11-11 11:54



Og næste gang, siger du til i bedre tid

Kommentar
Fra : pifo


Dato : 06-11-11 12:34

Citat
Det blev helt perfekt


Dejligt at høre, og med en god rødvin, så kan man godt vente et kvarter på det perfekte resultat


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste