Jeg kan godt forstå, at du synes, det er uretfærdigt, at du skal betale børnepenge. Der er dog et par forhold, der gør sig gældende i den forbindelse. For det første, så er det ikke din x's nye kærestes ansvar at tage sig af jeres børn, så det er klart, at han ikke hæfter i den forbindelse. For det andet, så er det normalt, at den ene part betaler sko, tøj, skoletasker, ture med skolen, fritidsinteresser o.m.a, så det er bl.a. dét, børnepengene går til.
Du vil måske sige, at du også køber tøj m.m. til børnene, men vi har nu engang et samfund, hvor børnepenge forventes at gå til den slags ting. Glæd du dig over, at hvis du giver børnene sko eller andet, så får de i hvert fald rigeligt, og trods alt er det dejligt at vide, at der bliver taget godt hånd om børnene. Der er mange, som dig, der siger: "Jamen, Han/Hun bruger slet ikke pengene på de ting, men er mere optaget af at bruge penge på sige selv". Verden er desværre ikke retfærdig, men glæd dig nu bare over, at du ser dine børn så meget som du gør, det er der nemlig andre forældre, der ikke kan få til at lykkes.
Når vi forelsker os i hinanden, så tror vi alt det bedste om den anden part. Ved skilsmisser så får vi et helt andet billede. Husk på, at det trods alt er dine børns mor, og hvis hun er glad, så er der en chance for at børnene også trives hos hende. De kan jo ikke gøre for at deres forældre ikke kunne finde ud af det sammen.
Lad børnene vide, at de er heldige! De har to forældre, der elsker dem, og som begge er gode for dem
men åhh, du er ikke alene....