|
| Afstand mellem pedaler på motionscykel Fra : fa.dk | Vist : 1657 gange 100 point Dato : 04-07-11 07:49 |
|
Er der nogen, der kan fortælle, hvor man kan finde ud af, hvad der er en passende afstand mellem pedaler på en motionscykel? ( - jeg måler fra den ene inderside af min fod til den anden fods inderside).
Jeg har brug for at bevæge mine hofter og har derfor købt en motionscykelt, der står i stuen, så jeg jævnligt kan tage en tur, f.eks. når jeg ser fjernsyn.
Cyklen er ellers god, men den nævnte afstand opleves for stor; den er 28 cm. Det opleves lidt ubehageligt/unaturligt, når man cykler; det gør dog ikke ondt i hoften. Afstanden gør også, at man ikke sidder ordentligt på sadlen; det opleves lidt akavet i lænden.
Jeg er naturligvis nervøs for, om jeg skader mine hofter og ryg, i stedet for at gavne. Jeg skal måske nævne, at jeg er 70.
I går havde jeg flere gæster oppe på den; de oplevede det også ubehageligt.
Så jeg vil gerne aflevere den tilbage og finde en ny, men ville gerne have nogle faglige argumenter med til forretningen, for de 14 dage er gået. Den er købt i Aldi.
Afstanden på min almindelige cykel er 19 cm.
Senere i dag vil jeg måle afstanden på cyklerne på mit motionscenter; der har aldrig oplevet det ubehageligt.
Vh. Frank
| |
| Kommentar Fra : hawaii7 |
Dato : 04-07-11 08:42 |
|
Der er ingen normer for den afstand. Det vil normalt ikke svinge fra den ene cykel til den anden. De forskellige fabrikater laver jo ikke en motionscykel ens, men der vil ikke være den store forskel.
hawaii7
| |
|
Min motions cykel har samme afstand og det føles ikke forkert for mig der også næsten 70 år
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 04-07-11 10:12 |
|
Uden at være uddannet har jeg en saglig grund, men har ingen anelse om den kan bruges som argument til at returnere cyklen.
Når skelet og muskler efter et langt liv pludselig skal vænne sig til nyt "arbejde" som ikke er meget langsomt oparbejdet sker der uværgeligt skader.
Næsten alle mærker smerter og ubehag når der påbegyndes nye uvante vedvarende bevægelser, det drejer sig om alt fra at slå mange søm i brædder til motionsdyrkning, og det er altså kroppens signal til at fortælle at der skal trænes op, det gælder for alle aldre.
Med mindre Du har fået besked på af lægen helt at undgå visse bevægelser ville jeg mene at Du kan vænne Dig til motionscyklen, men det er jo stadig et ubehageligt skift hvis Du to timer før har cyklet almindeligt.
| |
| Accepteret svar Fra : svendgiversen | Modtaget 100 point Dato : 04-07-11 18:00 |
|
Jeg har nu målt på min rigtige cykel, en tour cykel med 21 gear, og her er afstanden 18 cm.
Når en motions cykel har lidt større afstand, er det jo fordi der er indbygget bremse bagved,
de ekstra 10 cm man skal strede benene, er ikke noget problem for de fleste...
| |
| Godkendelse af svar Fra : fa.dk |
Dato : 06-07-11 11:07 |
|
Tak for svaret svendgiversen - og alle øvrige.
Jeg er klar over, at afstanden skyldes en indbygget bremse, men jeg har dog set motionscykler med mindre plads til bremsen.
I Aldi får man jo cyklen i en kasse og ser ikke noget, før man kommer hjem - og selv da den er samlet, og man går igang med at cykle, tænker man ikke så meget på det, for man skal nok lige vænne sig til det. Da det bliver ved med at være lidt ubehageligt, begynder man at tænke over det og undersøge og måle.
Jeg synes fortsat, at en afstand på 28 cm er for stor; det giver en unaturlig bevægelse i hofteleddet. Det svarer næsten til at løbe med lidt spredte ben.
Jeg kan forstå, at nogen har vænnet sig til bevægelsen med denne afstand. Jeg har cyklet hver dag i over en måned og har endnu ikke vænnet mig til det; synes det er ubehageligt.
Så det ender nok med, at jeg udskifter den, når jeg finder en med mindre afstand.
Med venlig hilsen
Frank
| |
|
Selv tak,
den større afstand generer ikke mig men jeg er også hjulbenet.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|