/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Dømt i retten til at betale, men nægter
Fra : Gasmanden2
Vist : 1476 gange
300 point
Dato : 20-06-11 10:05

Hejsa i kloge hoveder herinde.

Jeg har en kunde der er dømt til at betale mig nogle penge han skylder mig.
Han nægter, vi hører intet fra ham.

Hvad er mine muligheder nu?
Beløbet er ikke særligt stort ca. 2000,00 kr. men Jeg vil have dem, Jeg har udført timer for dem.

Næste skridt er vel fogedretten?.
Der skal vel så en advokat til. De omkostninger hertil, vil de blive pålagt skyldner eller skal Jeg regne med Jeg kommer til at betale størstedelen af dem?

Andre måder eller veje at gå ?


Hilsen

Gasmanden2

 
 
Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 20-06-11 10:09

Du kan naturligvis hyre en advokat til at indkræve pengene, eller du kan sætte et inkasso firma på ham, en del inkasso firmaer arbejder "gratis" det vil sige, at deres fortjeneste udgøres af de gebyrer der pålægges skyldneren, men de kræver naturligvis dokumentation for at du har pengene til gode, og at du har et cvr nummer.

Hvis du vælger advokatløsningen skal du huske på, at jura ikke er en eksakt størrelse, og du kan ikek være 100% sikker på at en dommer vil idømme skyldner at betale omkostningerne, og hvorfor skulle det iøvrigt også hjælpe noget at køre en fogedsag? Han har en gang fået en dommers ord for at han skal betale, så hvad skulle det ændre med en dommer mere?

Kommentar
Fra : Gasmanden2


Dato : 20-06-11 10:12

Inkasso firma ER brugt, det blev de inden vi endte i retten.........

De kunne ikke inddrive pengene, derfor endte vi i retten.

Jeg mener næste skridt er en fogedsag, eller hvad mener I ?


Gasmande2

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 20-06-11 10:13



Prøv engang at se dette

http://www.kandu.dk/questionhist.aspx?qid=156281

besvarelsen kan du godt bruge

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 20-06-11 10:21

Men hvis han ikke betaler efter inkasso og dom, hvorfor tror du så han betaler i en fogedsag?

Kommentar
Fra : Gasmanden2


Dato : 20-06-11 10:31

Fogedsagen betyder ikke en ny dom, den betyder gælden bliver inddrevet ved hjælp af fogeden.
Spørgsmålet går på de omkostninger der er forbundet med dette, betales af skyldner eller mig, eller om der evt. var et forslag til anden løsning.


Gasmanden2

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 20-06-11 10:31

Nogle, f.eks mobiludbydere, sender sager for selv 800 kr helt automatisk videre til incassofirmaer efter tre rykkere, og de pålægger straks et grundigt gebyr når de rykker skyldneren.

Nogle glemmer så desværre at oplyse kunden om at sagen går til incasso......men hvad, de kunne jo bare have betalt.
Jeg ved så ikke hvad der sker hvis firmaet ikke kan inddrive pengene, f.eks. om så de opgiver og sender kreditor en regning for arbejdet.





Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 20-06-11 10:37



Fra det link, jeg lagde ind

Citat
Der er principielt ikke noget i vejen for, at du fører sagen selv. I og med at sagsgenstanden har en værdi på under 50.000 kr., så falder sagen inden for småsagsprocessen, og så har retten en udvidet forpligtelse til at hjælpe dig med at føre sagen (det kan de dog godt glemme en gang imellem).

Hvis du fører retssagen selv, så skal du betale 500 kr. i retsafgift og det er det, men det kræver så også, at du varetager hovedforhandlingen, dvs. det retsmøde hvor der skal afhøres parter og eventuelle vidner og hvor sagen procederes. Når du har en dom, koster det 300 kr. at få sagen i fogedretten.

Hvis du skal have advokat på, så kan det ikke betale sig, for de fleste advokater fakturerer omkring 2000 kr. ekskl. moms i timen hvis man får fat i en advokatfuldmægtig koster det typisk omkring 1500 kr. ekskl. moms pr. time. Du får bestemt ikke dine omkostninger til advokatomkostninger dækket hvis du vinder sagen. Du vil formentlig ikke få tilkendt mere end 2000 kr. i sagsomkostninger, hvis du vinder - og det er kun hvis du har en advokat.

Din retshjælpsforsikring kan formentlig ikke hjælpe ret meget, da der som regel ikke gives dækning til inddrivelse af gæld. Samtidig dækker retshjælpsforsikringen ikke forberedelsen af sagen, da det er en småsag. Retssager falder groft sagt i 2 dele; forberedelsen og hovedforhandlingen. Der bruges typisk lige meget tid på begge faser. Det er i retsplejeloven bestemt, at man - uanset om man bruger advokat - ikke har krav på at få dækket sine sagsomkostninger under forberedelsen, da reglerne er tilrettelagt sådan, at man kan gøre det uden advokathjælp. Da man ikke kan få tilkendt sagsomkostninger for forberedelsen, vil forsikringsselskabet heller ikke dække i forberedelsen, så der skal du selv betale en eventuel advokat.


Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 20-06-11 11:03

I Fogedretten får du rettens ord for at han skal betale, men det er stadig op til dig selv at indkræve pengene

Kommentar
Fra : Gasmanden2


Dato : 20-06-11 11:13

Nordsted1
Det ER overstået, det er netop denne ret der har dømt ham til at betale.

Kontorverden
Hvordan indkræver Jeg selv pengene??

Inkassofirma og advokat har meldt hus forbi, da han ikke reagerer på nogen henvendelser, derfor endte vi i retten.
Nu er han dømt. Når han er dømt kan Jeg med fogedens hjælp få mine penge.
Men spørgsmålet er stadig:

Spørgsmålet går på de omkostninger der er forbundet med dette, betales af skyldner eller mig, eller om der evt. var et forslag til anden løsning.

Gasmanden2


Kommentar
Fra : bibsamie


Dato : 20-06-11 11:45

Glem det, du får intet ud af det selv når beløbet ikke er større, hvis du alligevel for ordnens skyld vil gå videre skal du lige undersøge om han ejer noget af værdi, hus lejlighed depositum bil motorcykel eller lignende, så kan du få gjort udlæg i disse effekter og kræve dem solgt på auktion, en lang og sej vej, men er det en prinsipsa, så klem på, det er et fan hvis man føler han sidder og griner af dig.

Per

Kommentar
Fra : alimak


Dato : 20-06-11 11:47

Synd det ikke er flere penge en 2000kr. for da kunde du gå til rockernes incasso, de får ind pengene hvis de finder manden.Det er nok for lidt at tjene når det kun er 2000 kr.
alimak

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 20-06-11 11:47

Der er desværre ikke ret meget du kan gøre, og det ved han åbenbart også godt, beløbbet er så småt, at det ikke kan betale sig at tage retslige skridt, men hvis det er en principsag så kæmp videre, bare vær instilelt på at du får underskud

Kommentar
Fra : Dulcona


Dato : 20-06-11 13:33

Dit problem i fogedretten er, hvis manden under ed erklærer sig insolvent. Så kan han ikke røres i ½ år. Er han ikke insolvent, kan dommeren på din begæring gøre udlæg i ting som tilhører ham - med visse begrænsninger - Hvordan det faktisk foregår ved jeg desværre ikke. Det nemmeste var jo at glemme ham, men jeg forstår dig godt. Man kan blive så edderspændt rasende, over ikke at blive betalt for den ydelse man har leveret. Good luck

Kommentar
Fra : snaptil


Dato : 20-06-11 13:48

Smid ham i fogedretten. betal de 300 kr. Så finder du af om der er noget at komme efter. Hvis manden lyver, så er det strafbart og dømmes med fængsel,


Ellers så kan du jo få meldt skyldsforholdet til RIBERS eller lignende. Det er jo surt for vedkommende ikke at kunne oprette en telefonabonnement, få nej fra banken konstant, og med meget mere.. og så pludselig så kommer pengene alligevel.

Eller du kan være dum som alimak foreslår og inviterer rockere ind i det.
Så kan du jo finde ud af hvem der har den største hær og hvor meget du så pludselig selv skal betale....

Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 20-06-11 20:43

næste skridt er at afskrive pengene. du kommer til at bruge mange tusinde kroner på ikke at få dine penge.
hvis han ikke betaler er det selvfølgelig træls, men du kommer til at stå med sorteper i sidste ende .
betragt det som lærepenge.

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 20-06-11 22:17

For nogle år siden mistede jeg selv en del huslejekroner, et større beløb end i denne tråd.

Min direktørs advokat fik jeg så i tale, hun sagde at hun gerne ville skrive en en enkelt for mig gratis rykkerskrivelse hvis hun fik alle relevante bilag, men hun fortalte også at i sådanne "småsager" var erfaringen at der ikke var noget at hente selv om debitor fik en dom, tværtimod kunne jeg miste mere end jeg allerede havde mistet.

Da hun så overhovedet ikke fik reaktion på den første rykker gav vi op.

De offentlige kreditorer er anderledes effektive, betaler folk ikke en p-bøde bliver den overgivet til SKAT der så trækker den i folks årsopgørelse.

Accepteret svar
Fra : Oldboston

Modtaget 300 point
Dato : 05-07-11 20:30

Mine egne erfaringer er fra et langt liv i advokatverdenen, og jeg kan kun give de brugere ret, der fortæller dig, at det ikke kan betale sig at inddrive et krav i den størrelsesorden. Du kalder dig "Gasmanden", måske er du autoriseret gas- og vandmester eller VVS'er, og selvfølgelig kan man sagtens forstå, hvis du er irriteret over sådan en "skodkunde", der gerne vil have dine arbejdstimer og din fagkundskab, men kun når det er gratis. Ligegyldig hvilken instans, der ser på sagen, vil jeg gætte på, at han er uden for pædagogisk rækkevidde. Og hvorfor dog bruge 2, 3 eller 4.000 kr mere på at gå efter ham; det er han ganske enkelt ikke værd. Han har sikkert heller ikke pengene, når det endelig kommer dertil.

Så det, du har brug for, er at bearbejde situationen og vænne dig til, at virkeligheden er anderledes end den, du (og mange andre) kunne ønske sig. Da jeg var selvstændig advokat skete det også, at jeg mistede penge på en klient, som regel fordi jeg selv havde vurderet hans kreditværdighed forkert. Så måtte jeg prøve at slå mig til tåls med, at hvis jeg måske mistede 5 eller 10.000 kr, så var det til gengæld også det største tab i hele det kalenderår .... og trods alt kun en mindre procentdel af min samlede omsætning. Og næste gang ville jeg måske bede en ny kunde, som jeg havde svært ved at vurdere, om at betale a conto et par tusinde, før jeg satte mig i bevægelse.

Du skal ikke ærgre dig for meget. Du kan måske stadig nå at føre beløbet ud af dit regnskab ved at give ham en kreditnota, så er skatten af de 2000 kr. sparet og så er den sag ude af verden. Det er mere bøvlet, hvis du har bogført indtægten og betalt skat af den. Men snak med din revisor om det, hvis du har en, og ellers få en, for det kan man ikke undvære som lille håndværker.

Rådet om at involvere rockere, er de dårligste af de råd, du har fået foran. Det er vist meget få, der går ind i et samarbejde af den art uden at fortryde det bitterligt senere. Jeg tror, at snaptil undervurderer din intelligens i den forbindelse.

Venlig hilsen
Oldboston

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 06-07-11 04:03

Citat
Rådet om at involvere rockere, er de dårligste af de råd, du har fået foran


Næh, man må vist ikke engang selv stille hos skyldneren sammen med en stor kammerat og love ham tørre tæsk eller bare skubbe til ham.

Godkendelse af svar
Fra : Gasmanden2


Dato : 06-07-11 09:25

Tak for svaret Oldboston.

Kommentar
Fra : snaptil


Dato : 09-09-11 14:24

hej Oldboston, ikke mig der foreslog rockere, og derudover så må du ikke skrive en kreditnota, det er ikke skattemæssigt eller bogføringsmæssigt korrekt.

Du kan oprette en konto der hedder tab på kreditorer. Hvis du har forsøgt at indkræve pengene og må give fortabt, så har du ret til at også at fradrag for det skattemæssigt.



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste