---

Jeg overvejer seriøst sterilisation, men vil først få det gjort efter et år hvis jeg stadig har det på samme måde. Hvilket jeg er sikker på at jeg har.

Jeg har læst rigtig meget om dette, MEN, jeg mangler noget info om de forskellige metoder der bruges ved sterilisation.

Det almindeligste er jo en kikkert operation hvor man lukker æggelederne.
Jeg har læst at "der i sjældne tilfælde kan graviditet godt forekomme trods sterilisation.
Det skyldes, at en æggeleder kan vokse sammen igen".
"Men selvom sterilisation er en af de allersikreste måde at undgå graviditet på, så er der alligevel en (meget lille) risiko for at du kan blive gravid. Det kan ske, hvis tillukningen af æggelederne ikke har været helt effektiv. Eller, hvad der måske er mere almindeligt, at kvinden uden at vide det er gravid på det tidspunkt, hvor hun bliver steriliseret. Det sker faktisk i to til tre tilfælde af 1000."


------------- Udover at fjerne livmoderen, findes der en metode der virker 100% og der INGEN chancer OVERHOVEDET er for at blive gravid? -------------



.....Fandt dette på nettet:

"Når du er blevet steriliseret, er der 99,9 % sikkerhed for, at du ikke kan blive gravid.

Der er to måder at sterilisere en kvinde på:

1) Et stykke af æggelederne fjernes.

2) Der sættes en clips på æggelederne.


Sterilisation af en kvinde er kun et lille indgreb. Det foretages på sygehuset under narkose. Under indgrebet lukkes æggelederne, så sædcellerne ikke kan trænge ind, og på den måde undgås befrugtning af æggene.


Ulemper ved sterilisation

--------- Når du er steriliseret, kan du ikke blive gravid igen (i meget sjældne tilfælde kan det dog forekomme, hvis man har valgt metode 2.) ---------------"

Dvs. at hvis man får fjernet et stykke af æggelederen så er der ingen chance for at blive gravid?

Og hvis man vælger metode 2 - at sætte clips på, at der så er en meget lille chance for at blive gravid?


-------------------------
Jeg håber at der er nogen herinde der ved noget om det her.
Eller måske kender en dygtig læge med speciale indenfor dette område som jeg så kan spørge?

Mange tak på forhånd.

---

Det er ikke 100% uundgåeligt at blive gravid (du selv kommer med ganske udemærket eksempler på, hvordan det kan ske). Heller ikke med den 1. metode!
Rent faktisk kan der opstå arvæv efter sådan en operation, og dette medfører en stigning i risikoen for at blive gravid - uden for livmoderen.

Men man kan få fjernet hele livmoderen, hvis det er nedsunkent - ved dog ikke så meget om det.

Vil dog ikke selv anbefale sterilisation, da rigtigt mange fortryder - specielt dem under 30. Men det er jo helt op til dig :)

Kilde: Jeg læser biologi, men sterilisation er ikke lige det jeg har haft allermest om

---

Du må spørge ind til statistikken for hvor mange der rent faktisk risikere at blive gravide igen.

Metode nr. 2 er så vidt jeg ved, meget sikker. Og den er meget hurtigt overstået og ingen gener, bortset fra et lille ar, på 1 cm. lige under navlen, som skal hele.
Naturligvis skal man være klar til beslutningen. Bla. hvad nu hvis jeg skal have et nyt forhold osv.

Men hvis man som kvinde mener man har de børn man ønsker sig- og desuden ikke, uanset fremtid, er interesseret i at føde flere børn, med det som følger med, så er det en god beslutning.
Tænk på hvormange år man slipper for bekymringer og p-piller eller anden prævention.

Det er en god beslutning, som du skriver, at hvis du føler det samme om xxx antal måneder- så vil du skride til handling. Naturligvis skal du gennem alle de følelser, der også følger med. Eks. er jeg nu en "rigtig" kvinde, hvis jeg ikke længere kan føde børn osv. Og det skal jo også være en fælles beslutning med partner. Nogle mænd tænder jo mere på, at de kan lave børn- i et sexliv- og hvad betyder det for jer.

---

Hej Creative1985

Jeg er selv en '80, jeg har 4 levende børn. Jeg har lige været ved samtale hos en gynækolog, som fortalte mig, at den med clipsene er den mest sikre. I gamle dage, det vil sige indtil midt i 90'erne ca. var der kun den ene metode, og det var netop den med at klippe et stykke af æggelederne af. Men man fandt hurtigt ud af, at hvis man ikke fik klippet nok af, ja så kunne de finde sammen igen.

Hvis du efter det år, stadig mener at du vil have det gjort, er der flere grunde til, i min verden, at vælge clipsene.

1. De bliver lukket helt sammen, ved at de bliver tvunget sammen af clipsen.
2. HVIS, du nu skulle ombestemme dig, fordi at du lige render ind i jordens dejligste mand, og som ingen børn har selv, og du ender med, at gerne vil opfylde dette ønske, så er det langt nemmere at "omvende" sterilisationen igen, for så går man bare ind og fjerner clipsene igen.
3. Infektionsrisikoen er større ved klipningen, da man der laver et åbent hul.

Statistikkerne siger, at omvende operationen igen, giver dig omkring 90% chance for at det lykkedes ved clipsene, og kun omkring 50% ved at fjerne et stykke af æggelederen. Det var hvad den gynækolog fortalte mig. Det syntes jeg da, havde en betydning for min beslutning.

Men som en oven over også er kommenteret, så skal du lige huske det psykiske også. Jeg valgte at tage en overvejningsperiode på 3 år. Jeg har fået lagt en kæp ind i armen, og så tager jeg beslutningen til den tid. Det største psykiske dilemma jeg har, er netop den der med, at en kvindes opgave er at være fødedygtig, eller at kunne reproducere børn, at være med til at give verdenen en ny befolkning. For mig sidder jeg med den følelse, at er jeg ikke fødedygtig, er jeg ikke en kvinde. Selvom jeg jo godt ved, at jeg ikke bliver mindre kvinde, ved ikke at kunne føde flere børn, men derimod får sovet mere, da jeg ikke skal have flere børn, og dermed ikke får flere der kan holde mig vågen om natten. Hvilket jeg er helt og aldeles afklaret med at jeg ikke skal. Mine de yngste er tvillinger på 6 år, har ikke noget ønske om, at skulle starte forfra. Men derfor føler jeg stadig lidt, at jeg mister noget af min kvindelighed, også selvom at beslutningen er taget.. Ikke flere ss

Men held og lykke med beslutningen. Men husk lige, at uanset hvilken du vælger, at der stadig kan lægge æg, der er på vej ud, så graviditet kan ske, og det er der du lige skal vente 1 måneds tid med at dyrke usikker lagen gymnastik eller sex. Så tjekker du de der statistikker, så vil du opdage, at næsten alle der er blevet gravide efter at de er blevet steriliseret, er blevet det inden for kort tid efter. Så brug gummi den første måneds tid eller 2. Better safe, than sorry.

Men som skrevet, held og lykke med den beslutning, husk bare at tænke på alle de situationer som kan opstå. Men du kan læse utroligt meget om det på nettet, bl.a. inde på www.medicin.dk

<3 hilsen Trille..

---

Meget godt beskrevet. Det tager lidt tid, at få den manet i jorden. Men det gøres bedst sammen med en partner- og at man får talt åbent om det. Hvad giver det af muligheder - for det giver jo bestemt et mere spontant sexliv. Men som sagt, det kræver også at partneren er indstillet på det- at det ikke fører til yderligere formering. :)

Jeg synes at det er rigtig godt at få dette perspektiv med i dine overvejelser. Det er ikke kun det kliniske, som er alt afgørende. Men iøvrigt meget enig i Trille7 s indlæg.

---

Lige en lille ting mere Creative1985.

Du efterlyste en måde, at sikre sig selv bedst på. Kom i tanke om, at der jo er andre muligheder end at lade sterilisere sig. Her er de 2 muligheder jeg har brugt, de sidste 6 år.

Du kan evt. vælge at få lagt en P-Stav eller P-Sprøjte i stedet. Den er lidt mere sikker end alverdens p-piller, årsagen til dette er hormonet. Når du er på alm. P-piller, og du så ender på penicillin, ja så gør du lige æglederen aktiv, og P-pillernes virkning udebliver, i op til 2 uger efter at du er stoppet på penicillinen igen..

Så det aller mest sikre er nok P-staven eller P-sprøjten.

P-Sprøjten får man hver 3 måned sprøjtet ind i låret, hvilket gør at ægløsningen helt forsvinder, hvilket dine perioder også gør. Prisen ligger omkring 125 kr. i kvartalet.

P-Staven Får man indopereret i enten i højre eller i venstre underarm. Den har samme funktion som P-Sprøjten, at ægløsningerne forsvinder sammen med blødningerne. Prisen ligger omkring 1400 kr. for 3 år.

1. Prisen for dem begge er den samme, det er ca. 125 kr. i kvartalet. Forskellen er bare, at du skal smide for 3 år på en gang ved staven, den anden betales hver 3 måned. Så hvis man ikke er glad for nålestik, ja så er staven nok den bedste. Der er det kun et lille indgreb der tager små 5 min når den skal ind. Og man mærker faktisk slet ikke at den sidder der, men ligesom så mange andre ting, man får sat i/på kroppen, kan man nemt komme til at lege med den.

2. For begge typer, gælder modvirker penicillin dem ikke, som det gør ved almindelige P-Piller. Da det er en anden slags hormoner der er i dem her.

3. Gældende for begge typer, er dog at der kan være blødninger det første ½ år.

4. I de fleste tilfælde forsvinder blødningerne, den fortsætter dog i omkring 3% af tilfældene.

Håber at du nu har noget at overveje. Du har da ihvertfald fået nogle alternativer for at undgå graviditet. Du kan jo gøre det, at du starter på indsprøjtningerne indtil, at du har fået sparet op til den anden, det var det jeg gjorde. Har ikke fortrudt det, og kunne også godt finde på, at få en ny stav i igen, når den her er udløbet. Begge dele fåes som alm. P-Piller gennem lægen på recept.

Bare en lille tanke, som måske kunne være værd at overveje.

Knuzz Trille

---

bare rolig, det skal nok komme. Især når man opdager alle fordelene - det giver en fri fornemmelse-og man skal ikke tænke -men bare handle

---

Hej smuller54

Jeg takker ss Vil så også sige, at det er ikke altid lige nemt for det modsatte køn at forstå det. Men når man har fået snakket om det, ender de som regel med at se fordelen ss Øvelse gør jo mester. Og man kan øve sig alt det man vil, helt uden risici, hvis man altså er i et fast forhold.

Knuzz Trille

---

Hej igen smuller54

Det er jo så heller ikke umuligt, men det er stadig lige noget man skal vænne sig til ss

Knuzz Trille

---

Helt klart og det hænger jo meget sammen med overvejelserne. Kan bare sige, at når man har taget en beslutning- ?så er det lige overstået med det- men nej, for så kommer realiteterne på banen. Og så skal man igen igennem en proces, hvor "nu er der ingen vej tilbage"- og hvis man er i et fast forhold, så skal kvinden ikke lukke sig inde med de overvejelser og problematikker- som et alene kvindeproblem- det er en fælles udfordring. Det skal man få gjort klart fra starten.

For hvis partneren ikke er med på at det er en fælles sag- at få løst det der kommer undervejs- så er det mere hårdt at komme igennem. Det kræver lidt tilvænning- især hvis man har taget mere løst på det, at der kom børn ud af det - og vi tager lige dem der kommer agtigt. Jeg kan kun gentage- det er vigtigt at få afstemt forventningerne.

---

Smuller54

Det tror jeg faktisk lidt på.. Min mand han klarede på spørgsmål med et andet, hvis du gerne vil blive ved med at føle dig som en kvinde, jamen så ordner jeg det da bare..!! Sødt af ham ss

Men jeg er helt og aldeles afklaret med at jeg ikke skal have flere børn, det er bare lige det der psykologiske der også lige mangler at være lige så afklaret..

Men mon ikke at det ender med at gå fint ss

Jeg skal til i seng smuller54, så jeg svarer dig nok først i morgen..

Knuzz Trille

---

Hej og mange tak for jeres indlæg, det hjalp alt sammen ?
Min kæreste og jeg har været sammen i 7 år (Han 29 og jeg 26 år), og har det rigtig godt sammen. Det er et seriøst forhold, hvor vi snakker om alt det, der går os på + vi er ærlige overfor hinanden.
Jeg ved med sikkerhed, at det er ham jeg vil være sammen med resten af livet, og er også sikker på han har det på samme måde.
Min kæreste, Martin har sagt at han gerne vil have børn. Men han sagde så også, at hvis der ikke var mulighed for det, kunne han acceptere det, og vil ikke gå fra mig hvis jeg fandt ud af at jeg ikke ville.
Jeg har altid sagt ’måske’ når der var nogen der spurgte om jeg ville have børn.
Her de seneste par år har jeg tænkt meget over om jeg ville have børn eller ej. Mest her de sidste par måneder, hvilket er MEGET irriterende at tænke så meget på. Her snakker vi hver eneste dag flere gange om dagen.
Jeg tænker allermest på alle de ulemper der er, ved at få børn. Fordi jeg er en person, der sætter min frihed og hobbyer meget højt. Og den frihed og alle mine hobbyer (male/tegne, dyr, hus og have + mange andre ting) vil jeg jo gerne blive ved med at have. Og når jeg nu ved at børn kræver tid og energi, bliver der altså ikke tid til mine hobbyer og interesser. Og det kan jeg bare ikke leve med.
Jeg SKAL have tid til mine interesser, længere er den ikke
Jeg kan selvfølgelig godt se alle fordele ved at have børn, men sjovt nok er det ikke de ting jeg tænker på.
Jeg synes de fleste børn er søde og sjove at være sammen med, men jeg har bare ikke lyst til at være sammen med dem hele tiden.
Jeg er ikke en af dem der stopper op og siger ’neeeej hvor er hun/han nuttet’ til en baby og dets mor/far, og jeg kigger ikke engang ned i barnevognen for at se hvem der ligger der. Det har så simpelt ikke min interesse.
Jeg har selvfølgelig et moderinstinkt, det tror jeg ikke man kan blive fri for. Men jeg tror bare jeg må lære at leve med, at der dukker en lille tanke og lyst op, til at få børn. Fordi de lyster har været der et par gange. Det er bare ikke noget jeg har reageret på, og jeg har ikke tænkt videre over det, da jeg er nødt til at sætte mine egne ønsker først. Og hvis jeg ikke kan gøre det, som jeg har lyst til kan jeg ikke fungere.

Efter at have læst jeres svar, hælder jeg mest til sterilisation med clips – men jeg vil stadig vente det år, så jeg har god tid til at tænke på det i. Og jeg vil gerne snakke med en kirurg om det også, så jeg er så afklaret som muligt.
Det, at komme til at føle mig som en kvinde igen, er jeg sikker på ikke bliver noget problem, fordi jeg er en kvinde – en kvinde der til den tid ikke kan føde børn. Den tanke har jeg det helt fint med.

---

Hej igen,

Som sagt er der ikke en metode der er 100% sikker - de fleste er mellem 97 - 99,9 %
Nu er jeg heller ikke en kvinde (hvilket nok er bemærket ) men er dog stadig tæt på det er emne rent personligt.

I første omgang undlod jeg komme med kommentarer om hvorfor du ikke vil have en anden form for prævention, da folk som regel hader på de kommentarer, men efter at have læst din anden post, vil jeg nu gerne tillade mig at komme med et par kommentarer:

Men min kæreste har en spiral, som holder i op til 5 år. Ulempen ved dem er dog, at den måske kan giver smerter men det er slet ikke alle det sker for - og det vil ikke være noget problem at have vildt lagengymnastik med den oppe i sig.. Så det er også en mulighed.

Jeg studere på Universitetet, er 21 år og har en datter på 2½ år sammen med min kæreste.
Her udover er min kæreste formand i vuggestuens forældreråd, repræsentant i lokalområdets bestyrelse, med i en frivillig organisation for humanitært arbejde, løber dagligt, studere, arbejder... du forstår min pointe.
Jeg selv er med noget mere - og vi skaffer os tid det det hele. Jeg har flere hoppy'er end de fleste på min alder og min kæreste har også hendes, selvom det måske ikke er lige så mange, men det er heller ikke få. Der er ikke noget vi har måttet sige farvel (ingen af os gik i byen inden vores datter kom til, men det havde klart været en af de ting man nok skulle sige mest farvel til).
den eneste hoppy vi ikke har nu, efter at være blevet forældre, er at vi begge holder af at spille musik. Det gør vi ikke pt. da vi spillede i samme orkester og nu er flyttet til og ikke synes der er noget i vores smag. Det er også derfor vi har fået nogle flere hoppy'er efterfølgende.

Så det jeg prøver at sige, er at du ikke behøver sig farvel til dine hoppyer - jeg ved godt at mange gør det, men det er også tit dem, der går på barsel i 1 helt år og KUN vil fokusere på deres barn og mødregrupperne.
Men et barn kan også blive FOR knyttet til ens forældre. Så du kan jo evt. sende barnet i vuggestue lidt før, så man kan gemme noget barsel og bruge det når barnet er ældre (så kan arbejde i haven sammen med det osv.).
Det er lykkedes for os og vi har stadig en fantastisk lille pige, der ifølge pædagogerne er den klogeste i hele vuggestuen og en del foran hendes alder.

Tænk også på, at hvis du gerne vil have en form for karriere, så du kan få penge til dine hoppyer, så tage det jo også en smule tid..

Om ikke andet, så (hvis du på et tidspunkt vælger at få et barn) har du jo en til at tage overfor dig eller give en hånd, når din kæreste er væk i længere tid. Det er en rar følelse at kunne give det videre, som man har lært.
Og hvis du så skærer ned på en/flere af hoppyerne for en stund, så kan du jo sagtens komme tilbage til dem... Du kan endda få ENDNU mere tid til dem (det er der faktisk også mange, der gør på barsel!)

Men det var min holdning, tænk over det og prøv evt med nogle andre præventioner først, der mere eller mindre fungere lige så godt som en sterilisation.

PS: Håber ikke jeg har ramt nogen under mit skriveri, det var slet ikke meningen - har bare skrevet som jeg nu tænkte i det øjeblik

---

Tak for svaret Trille7.

---

Jeg er steriliseret ved hjælp a clips. Jeg fik af vide, at det netop kun er 99 % sikkert og hvis man så bliver gravid alligevel er der en stor chance ( 25 % ) for, at den sætter sig udenfor livmorden. !! Så skulle man blive gravid skal man være HURTIG - mht hvor den har sat sig.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.