|
| Græs Fra : Troldmester | Vist : 1496 gange 50 point Dato : 19-04-11 08:16 |
|
Hejsa
Hvorfor spiser hunde nogen gange græs?
Mvh Troldmester
| |
| Kommentar Fra : Annela |
Dato : 19-04-11 09:29 |
|
Min hund spiser græs som brækmiddel, hvis den har uorden i maven.
| |
|
Og det er ikke hvilken som helst slags græs, det plejer, at være den der lidt grove en, der er ru på den ene side.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 19-04-11 14:01 |
|
Silke spiser græs fordi hun synes det smager godt. ISÆR de allerførste små sprøde strå om foråret.
Hun brækker sig ikke, men græsset bliver heller ikke fordøjet. Det glider uspoleret igennem hende.
Der er nok mange forskellige gode grunde til at de spiser græs.....
| |
| Kommentar Fra : smuller54 |
Dato : 19-04-11 20:38 |
|
Min hund elsker at spise det grove græs- især om morgenen med lidt dug på lige nu. Den brækker sig ikke, det kommer også ud helt ufordøjet.
Katten derimod, den spiser græs - som den kan kaste op- sjældent, men der er som regel for at få evt. hårrester fra maven op igen.
Hunden spiser derimod nogle gange en fuglekugle, fordi den åbenbart smager eller lugter lækkert- men den kommer op igen. (Gerne på tæppet)
| |
| Kommentar Fra : smuller54 |
Dato : 19-04-11 20:39 |
| | |
| Kommentar Fra : smuller54 |
Dato : 19-04-11 20:42 |
|
Citat FORKLARING PÅ HVORFOR HUNDE SPISER GRÆS:
Jeg (D.) læste for mange år siden en artikel i et dyreblad, som lå hos dyrlægen og hæftede mig ved en bestemt artikel om, hvorfor hunde spiser græs. Jeg havde på dette tidspunkt min første tysk jagtterrier og det må mildt sagt siges, at hun var glad for græs og netop derfor kan jeg huske det paradoksale i artiklen: At hunden som hører til kødædere ikke må få for meget kød. Det kan de ikke tåle.
Kødædere kan kun omsætte celluloseholdige fødemidler efter kogning og mange af os hundeejere har da også oplevet at fx rå radisser, gulerødder og majs mv. stort set kommer ufordøjet gennem en hunds tarmsystem.
Men hvorfor spiser hunde så af og til græs? Der har sikkert været mange meninger om årsagen til hundens græsspisning, men i artiklen stod der, at de gjorde det, enten fordi de godt kan lide smagen af frisk græs, eller også fordi de har ondt i maven. Mange hundeejere har ofte set, at hunden går ud og spiser græs og så brækker den sig.
Det menes, at det ubehag og den kvalme, hunden har i forbindelse med en akut mavekatar, kan udløse en trang til at spise græs. Her er altså tale om en lidelse, som i sig selv medfører, at hunden brækker sig. Hunden får så trang til at spise græs, og det udløser yderligere brækning. Der er med andre ord ikke tale om, at den spiser græs for at brække sig, for den brækker sig alligevel.
Der er derimod tale om en ganske ubevidst handling udløst af kvalme el. lign. Helt tilfældigt udløser det at hunden spiser græs samme mekanisme (brækning) som den til grund liggende lidelse.
Men der er også hunde, der spiser græs - simpelthen fordi det smager godt. De har ikke dårlig mave, men kan alligevel godt brække sig - især hvis de spiser for meget, for græs er nu engang en unormal bestanddel i en hundemave. Man hører ofte, at hunde spiser græs, fordi de mangler "noget". Det er imidlertid ikke rigtigt.
Hunde kan kun registrere mangel på ganske få ting:
De kan registrere mangel på føde, hvilket viser sig i form af sult og de kan registrere mangel på væske, hvilket viser sig i form af tørst. De kan også registrere mangel på salt og vil ofte få salt ved at slikke på vores hud eller på vægge m.m. Mangel på andre ting såsom kalk, vitaminer etc. kan hunden ikke registrere.
Kort sagt: Hvis din hund gerne vil spise græs, behøver det ikke være, fordi den er syg. Det er heller ikke, fordi den mangler et eller andet næringsstof. Den kan sikkert bare godt li´ det. |
http://www.den-tyske-jagtterrier.dk/index.php?menuid=5&siteid=41
| |
| Godkendelse af svar Fra : Troldmester |
Dato : 28-04-11 22:18 |
| | |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|