/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Er sagen stoppet nu?
Fra : bjarnefilm
Vist : 1427 gange
50 point
Dato : 07-04-11 14:39

Først er der en lang sag, som det vil komme for vidt at komme ind på.
Her begynder mit spørgsmål:

Et firma sender mig et inkassovarsel. Regningen er på 550.- for varer og 400.- i gebyrer, ialt 950.- Brevet er dateret 2/3 2011, sidste indbetalingsdag er 15/3 2011, jeg modtager brevet fredag 18/3 2001. Mandag 21/3 2011 sender jeg en email om at jeg ikke vil betale og giver en grund. Jeg gør også opmærksom på, at jeg alle rede for tre måneder siden har bestridt fordringen. Firmaet sender en email tilbage og fastholder deres krav, og siger at sagen nu er gået til inkasso. Jeg svarer at jeg ikke vil betale. Firmaet svarer at jeg skal ringe til inkassofirmaet. Firmaet vil ikke diskutere sagen, jeg skal henvende mig til inkassofirmaet og snakke med dem. Det gør jeg nu ikke.

Så bliver det søndag 3/4 2011. Jeg sender en email til firmaet om at jeg gerne vil betale, hvis sagen derved stopper. Mandag svarer firmaet tilbage, at de ikke vil diskutere sagen, og jeg skal ringe til inkassofirmaet. Tirsdag betaler jeg hele regningen på 950.-. Så har firmaet fået pengene og jeg får fred.

Men sagen ligger alligevel og gnaver. Så vidt som jeg kender reglerne, så er der ikke mere.

Men da jeg tilbyder at betale hele regningen siger firmaet nej. Hvorfor vil de have en inkassosag istedet for pengene i hånden?

Den regning jeg betaler, er den sidste firmaet har fremsendt. Den er betalt efter sidste indbetalingsdag. Kan firmaet så fremsende en ny regning med gebyr for for sen betaling?

Tilsyneladende har firmaet sat et inkassofirma igang med at kradse pengene ind. Inkassofirmaet har dog ikke henvendt sig til mig. Hvis inkassofirmaet sender en regning, er det så firmaet eller mig, der skal betale?

Det er mange spørgsmål. Alle bidrag modtages.

MVH
Bjarne

 
 
Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 07-04-11 15:07

Citat
Tilsyneladende har firmaet sat et inkassofirma igang med at kradse pengene ind. Inkassofirmaet har dog ikke henvendt sig til mig. Hvis inkassofirmaet sender en regning, er det så firmaet eller mig, der skal betale?


Det er måske kun en tom trudsel.
De truer så folk besinder sig og betalet...nøjagtigt som du gjorde.

Kommentar
Fra : Stouenberg


Dato : 07-04-11 15:09

- at firmaet har truet med incasso, er ikke ensbetydende med at de har sat det i gang...

- hvis du ikke har hørt fra incasso-firmaet p.t., kan du betragte sagen afsluttet. Gem alle relevante papirer/mails o.s.v. på sagen hvis firmaet no.... i det!

Kommentar
Fra : bjarnefilm


Dato : 07-04-11 15:15

Jeg gemmer alle papirer. De er scannet og ligger på harddisk. Der får de lov at ligge i lang tid.

Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 07-04-11 17:12

når først firmaet har kontaktet inkassofirmaet, skal de betale for ydelsen. derfor får du en regning på det.

Kommentar
Fra : transor


Dato : 07-04-11 17:28

Nå så du er blevet skræmt til at betale noget du ikke mente var berettiget, og tilmed et fedt (og formentlig ulovligt ) tillæg oveni.

du er blevet bondefanget.

Så længe man bestrider at skylde noget har et inkassoforetagende ikke noget at gøre.
Hverken dårlig betaler register eller foged vil gøre noget ved det.
Så firmaet har kun at gå rettens vej, og så er det selvfølgelig et spørgsmål, om du har en god eller dårlig sag.

Kommentar
Fra : alka


Dato : 07-04-11 17:40

Nogle firmaer "sælger deres fordringer" til inkassofirmaer. Således får firmaet deres penge - eller nogle af dem og inkassofirmaet står så med "smerten" for om de får deres tilgodehavende. Det kunne tyde på, at det er den model der er brugt her, da "dit firma" henviser til inkassofirmaet.

Kommentar
Fra : Thyregod8


Dato : 07-04-11 18:26

Jeg vil også mene at firmaet skulle stoppe inkasso, da du har betvivlet lødigheden af regningen.

Kommentar
Fra : bjarnefilm


Dato : 07-04-11 19:16

Jeg føler også jeg er blevet bondefanget. Men så siger jeg, det var billige lærepenge. Jeg håber jeg har stoppet sagen, ved at betale før inkassofirmaet henvender sig. Men tilsyneladende kan det ske, at inkassofirmaet sender en regning for deres arbejde, måske om 3 måneder. Det er lang tid, før der kommer afklaring.

Accepteret svar
Fra : RyeJensen

Modtaget 50 point
Dato : 07-04-11 21:20

I og med at du har betalt fordringen inden, at du har fået meddelelse fra inkassofirmaet om, at kravet er taget til inkasso, kan de ikke på nuværende tidspunkt tage fordringen til inkasso, og således heller ikke pålægge dig gebyrer. Hvis inkassofirmaet skal have penge for det arbejde de skulle til at udføre, må de kræve betaling hos kreditor.

For så vidt angår spørgsmålet om at tage en bestridt fordring til inkasso, er det en udbredt misforståelse, at dette ikke er tilladt. Højesteret har taget stilling til spørgsmålet, og har fastslået, at så længe kreditor forholder sig til og afviser de indsigelser, som debitor er kommet med. Der er derfor ikke nødvendigvis noget galt med, at kravet sendes til inkasso. Dette forudsætter dog, at der er givet et varsel i overensstemmelse med inddrivelsesbekendtgørelsen § 3, der kræver, at der gives en betalingsfrist på minimum 10 dage, at det oplyses at manglende betaling vil medføre yderligere omkostninger, samt at disse omkostninger skal betales af debitor.

Umiddelbart kunne det lyde som, at der er opkrævet for mange gebyrer. Man er berettiget til at opkræve maksimalt 3 rykkergebyrer, der ikke må overstige 100 kr. pr. rykkergebyr. Derudover er debitor berettiget til at kræve 100 kr. i et inkassogebyr, der skal dække overgivelse af sagen til en inkassator, men eftersom du ikke har hørt fra en inkassator, er det nok lidt svært at fastholde, at han skulle være berettiget til et sådant gebyr.

Kommentar
Fra : pedroso


Dato : 08-04-11 21:41

Husk lige, at hvis du bestrider regningen, så har firmaet ikke ret til at sende sagen til inkasso. Du skal bare være sikker på at du kan bevise at du har bestridt regningen.

Det, firmaet kan gøre er at sende sagen til en advokat, som så kan trække dig i retten. Det, skal du huske, kan blive dyrt. For du kan jo tabe sagen.

Men nu hvor du har betalt det, som de forlanger, har de ikke mere at komme efter. Fra nu af skal du bestride alle regninger, og kun reagere, hvis de truer med advokat. Og i så fald bør du jo have en rigtig god sag, for du kan jo bevise at alt er betalt.

Kommentar
Fra : RyeJensen


Dato : 08-04-11 21:43

@pedroso: Som jeg skriver ovenfor, er det ikke korrekt, at man ikke må tage en bestridt fordring til inkasso. Højesteret har tilladt dette, såfremt kreditor forholder sig debitors indsigelser.

Godkendelse af svar
Fra : bjarnefilm


Dato : 08-04-11 23:11

Tak til alle, der har brugt tid på mit spørgsmål. Jeg kan desværre ikke dele pointene, så RyeJensen får det hele. Der er ellers mange gode indlæg.

MVH
Bjarne

Kommentar
Fra : bjarnefilm


Dato : 01-06-11 23:07

Nu er der kommet et inkassobrev.

Den 5/4 2011 betaler jeg 950.- Så går der ca. halvanden måned. Den 20/5 2011 modtager jeg et inkassobrev. Der står at jeg skal betale 950.- plus 350.- i inkassoomkostninger. Ialt 1300.- Det har jeg 10 dage til. Jeg har scannet inkassobrevet og det ligger på min harddisk.

Jeg har ved en tidligere lejlighed haft en sag ved samme inkassobureau. Jeg afviste sagen og det accepterede bureauet. Men de talte meget groft til mig. Jeg har ikke lyst til at snakke med dem igen, og få et møgfald smidt i hovedet.

Så vidt jeg kan se, så behøver jeg ikke reagere på inkassobrevet. De kan ikke gå i retten med en fordring, der er betalt, Jeg vil ihvertfald helst undgå at snakke med dem igen.

Har jeg ret i, at jeg ikke behøver at reagere på inkassobrevet?

MVH
Bjarne

Kommentar
Fra : RyeJensen


Dato : 01-06-11 23:19

Det er korrekt, at de ikke kan gå i retten med et krav der er betalt, men det forudsætter, at de ved, at kravet er betalt. Hvis de fortsat tror, at du forholder dig passivt og ikke betaler, så sender de sagen i retten.

Du bør derfor reagere på brevet, men der er ingen grund til at ringe til dem. Send den en e-mail eller et brev, hvor du forklarer hvor meget og hvornår du har betalt. Så tvivler jeg på, at du hører ret meget mere fra dem.

Kommentar
Fra : bjarnefilm


Dato : 03-06-11 12:43

Jeg har ringet til inkassofirmaet. Jeg forklarede at regningen var betalt, og opgav dato og beløb. Så sagde medarbejderen at det ville hun undersøge. Hvis firmaet ikke kunne bekræfte, at regningen var betalt, så ville inkassofirmaet henvende sig igen, og bede om en kvittering fra mig. Som jeg ser det, er sagen stendød. Men man ved aldrig. Jeg vender tilbage, når der er nyt i sagen.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste