...og hvor meget software er det så lige der er skrevet (endnu) som kan udnytte 64-bit arkitekturen?
http://windows.microsoft.com/da-DK/windows7/understanding-hardware-and-software-for-64-bit-windows
Med Office 2010 har Microsoft endelig selv set lyset og giver mulighed for at installere en 64 bit udgave af programmet. Og det selvom første XP x64 til Itanium processor-arkitekturen blev lanceret helt tilbage i 2001! Jeg har bare lidt svært ved at se hvor mange muskler det egentlig kræver at køre Word....
Men det kan give mening med krævende fotobehandlingsprogrammer, CAD software (særligt ved rendering), og sandsynligvis flere og flere pc-spil.
Men til internetsurf, husholdningsregnskabet i excel og den slags, så er det nok begrænset hvilket udbytte du får af 64 bit operativsystem og software.
Det samme gælder antallet af kerner - kun de mest krævende software-produkter er skrevet på en sådan måde, at de udnytter de mange kerner.
RAM .... tja..... det er godt med RAM - men hvor meget RAM bruges der egentlig? På min arbejds-computer har jeg XP x64 og 3D CAD (SolidWorks) i 64 bit udgaven - jeg har 6GB RAM og udnytter virkelig computeren intenst - men jeg har ikke til dato været over ca. 3,5GB RAM inkl. det som XP selv allokerer....
Adobe har først for nylig frigivet en 64-bit udgave af deres flash-player. Indtil da, var det nødvendigt at bruge 32-bit browsere for at kunne se flash-animationer....
64-bit, og senere 128 bit er klart fremtiden - men softwareudviklerne følger slet ikke med i det tempo som hardwaren udvikles i ...
Så er der hardware-driverne som andre har været inde på ... det kan være lidt af et cirkus, for ikke at sige en umulighed, at finde drivere til alt fra printere og lydkort, til web'cams og scannere.