|
| Hvornår er naturen kønnest ? Fra : Provsten1 | Vist : 1432 gange 300 point Dato : 18-03-11 12:32 |
|
At færdes i naturen er en pragtfuld tilfredsstillelse, men hvornår synes I dén, og specielt skoven, er kønnest ?
Gerne indsat med små vers, helst hjemmelavede men ellers fra vor danske sangskat.
Med venlig hilsen
Provsten1
Multi-X
Snesede
| |
|
Den er vel skønnest når man kan bevæge sig i den uden at risikere at løbe ind en flok våbenglade tosser, som ikke kan se et smukt dyr uden at få lyst til at myrde det
| |
| Accepteret svar Fra : Øjenvidnet4 | Modtaget 310 point Dato : 18-03-11 12:43 |
| | |
| Kommentar Fra : kryds |
Dato : 18-03-11 12:57 |
|
- hvornår skoven smukkest står?
det gør den sommer, ved løvfald, vinter og vår!
Om sommeren i skønneste pragt
og hen i oktober på jagt
Når vinterens kulde og frost
på gravjagt i snetykning på post
Når om våren den atter bliver grøn
da er den mindst lige så skøn...
- så kan du selv lave melodien
Kryds
| |
| Kommentar Fra : granner01 |
Dato : 18-03-11 13:09 |
|
Og så et vers fra en gammel sang fra min gamle sangbog fra 1903:
Vaarmorgen
Alt glimrende bæver det duftende blad,
og lærken alt svæver mod himlen så glad.
I bækken henflyder den brogede sky
og morgensang lyder fra vaagnede by.
O, jeg vil forglemme hver kunstlede tvang
og blande min stemme med fuglenes sang
Snart enkelt de kvæde med sorgløse slag
og hilse med glæde den voksende dag.
Nu solen fremsiger så prægtig og klar
og rimfrosten viger, som græsstrået bar.
Rundt om millioner forenes i kor,
højt hvirvle de toner "Vor Skaber Er Stor".
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 18-03-11 13:25 |
|
Når unge mennesker ikke laver traktose på de smukke steder med deres mountainbikes og smider pizzabakker.
| |
| Kommentar Fra : Heidi-Ho |
Dato : 18-03-11 13:32 |
|
Absolut, skoven er køn og dejlig om foråret - Meeen, om efteråret er skoven kønnest.
Farvernes spil - og med blade der daler tyst imod mod jorden.
Pludselig glimter solen imellem trætoppene - og duften af skovens muld og blade, finder vej til sanseapparatet.
Indtrykket og stemningen er så smukt, at øjne bliver blanke.
Nu, hvor vi taler om sange - eller vers - kan vi så komme udenom den smukke sang.
I skovens dybe, stille ro,
hvor sangerhære bo,
hvor sjælen lytted mangen gang
til fuglens glade sang,
der er idyllisk stille fred
i skovens ensomhed,
og hjertets længsler tie her,
hvor fred og hvile er.
Hør landsbyklokken lyder ned,
bebuder aftenfred,
småfuglen, før den går til blund,
end kvidrer lidt en stund.
I mosen kvækker højt en frø,
stærkt damper mark og sø,
nu klokken tier, - aftnens fred
sig stille sænker ned.
http://www.google.dk/url?sa=t&source=web&cd=4&ved=0CCoQtwIwAw&url=http%3A%2F%2Fwww.youtube.com%2Fwatch%3Fv%3DQ0MCuVgFO2A&ei=rVKDTYq7DJHFswaBn9yBAw&usg=AFQjCNHDAl92ZL0iDLy6mg7uyCj7ULY4DA
Mvh.
HH.
Ydmyg som bare fanden.!!
| |
| Kommentar Fra : Eyvind |
Dato : 18-03-11 15:56 |
|
Hvornår er naturen kønnest>>>>>>>>>>>
Når jeg er der ude............................ellers ved jeg ikke hvordan den ser ud.
| |
|
Bravo kryds - bravo
Iøvrigt vil jeg gerne slå et slag for Lone Hertz !
Sejr Volmer Sørensen lavede en tekst og Otto Francker musikken til en pragtfuld lille vise: Solskinsvisen, som blev sunget i en revy i 1960'erne af Lone Hertz. Nu er/var LH ikke nogen stor sanger, men hun forstod at synge og foredrage så ikke et øje var tørt ! Jeg har forsøgt at få fat i den på plade, men det er helt umuligt !
Men i 1989 indspillede Birthe Kjær, Lars Hannibal og Kim Sjögren en aldeles pragtfuld cd med titlen: På en anden måde EMI 7936122, hvis andre skulle være interesserede. Herpå er 12 dejlige gamle sange/viser, bl.a. også Solskinsvisen.
Øjenvidnet4
| |
|
Naturen forandrer sig jo i løbet af året, og er man i det rette humør på det givne tidspunkt, falder det hele sammen i en stor positiv og sanselig oplevelse.
En af de største oplevëlser i naturen fandt sted lige før løvfald, hvor det hele flammede op i farvenuancer. Der skete et eller andet med fronterne, og engen var indhyllet i tåge. Den svage vind skabte lysninger i tågen - og sollyset skabte lysende pletter i græsset. Midt i en af disse pletter stod en rå med to lam. I kikkerten kunne jeg se helt ind i dyrenes klare øjne. Det var edermageme smukt.
Bortset fra det, så holder jeg mest af juli, hvor termometret er oppe at ringe omkring de 30 grader, og hvor man kan gå rundt i næsten ingenting - det samme gør kvinderne. Svømmeture i Kattegat og en fed cigar i skovkanten med udsigt til en dejlig hvedmark med valmuer og kornblomster.
Mvh.
Tonganeseren
| |
| Godkendelse af svar Fra : Provsten1 |
Dato : 19-03-11 15:18 |
|
Tak for svaret Øjenvidnet4.
Også en tak til de øvrige deltagere for god ro og orden
Med venlig hilsen
Provsten1
| |
|
Tak for poings, Provst
Iøvrigt hørte jeg fra en af mine venner i det Østjyske, at bb1 sad hele fredag aften på sit ydmyge kontor i garagen. Lyset var slukket i garagen, men et vindue som givetvis er sat i mellem garage og kontor, lyste op hele aftenen - så mon forfatteren har været ved at udfærdige en ny bog eller måske har lavet propaganda-materiale for jagtforeningen - gad vide om han har lidt varme på i kontoret, ellers kan det da nemt blive en kold omgang. Eller er han blevet forvist fra huset - fruen gik i køkkenet og så, efter sigende, ganske godt tilpas ud !
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|