/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Tætning af sammenføjninger i eternittag?
Fra : bluesky
Vist : 7477 gange
200 point
Dato : 10-02-11 15:34

Hejsa

Vort hus er fra 1973 og monteret med Eternit/Asbest plader. For ca. 5 år fik vi renset det røde tag og fik det malet sort med fint reslutat. Alt gjort af fagmand.
Til tætning af overgangen mellem pladerne er der i sin tid anvendt hvad ligner en slags skumgummi. Dette er nu meget porrøst og utæt for vejr og vind (som idag) hvilket bevirker at der bliver blæst regn/sne ind og giver dryp fra loftpanelerne ;-(
Til info har vi høj rejsning på taget.
Hvilket produkt anvendes idag til tætning og er det noget en forholdsvis "handymand" selv kan gøre?

Pft
Bluesky

 
 
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 10-02-11 15:43



Skumgummiet findes stadig, måske ikke lige den helt samme slags, men der er noget i samme stil


Bare vi dog også havde fået malet vores tag i stedet for at skifte det.... vores nye tag er allerede blevet skiftet pga fejl

Kommentar
Fra : bluesky


Dato : 10-02-11 16:23

Hejsa Nordsted1

Vor tagmand checkede taget med henblik på udskiftning og hans konklusion var klar!
"I har et super tag som indeholder asbest" og derfor anbefalede han rensning og maling da et nyt eternittag ikke ville have samme holdbarhed. En hel del billigere og selvom vi bor op ad skov står det stadig flot sort - men men med porrøst skum

Jeg har lige checket lidt rundt på Google og det ser ud til at formede skumklodser stadig anvendes. Er der virkelig ikke alternativer?

Trist at høre at I fik skiftet taget med uheldigt resultat.

Bluesky

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 10-02-11 16:26

Hvis det er oppe i rygningen, så findes der hos tømmerhandleren noget sort klistret skumgummi i den bølgestørrelse som du har. Det kan som regel monteres inde fra loftet.
Det sorte klistrede kan gråspurve ikke bruge til redemateriale.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 10-02-11 16:31



Ja, vi ærgrer os også, men vi troede jo vi gjorde det så godt, da vi skiftede taget i stedet for at male det..Nr 1 nye tag blev skiftet nr 2 nye tag er allerede blevet malet.... på 5 år .. det var blevet helt skakternet i farven, og ikke til at holde ud at se på

Helt oppe i rygningen på vores nye tag, er der lagt nogle plasticbølger pga udluftningen, de passer også til de gamle plader... men så skal pladerne helt af, og hvis det kun er skumgummi'et der er mørnet, så behøver du jo ikke plasticbølgerne

Kommentar
Fra : bluesky


Dato : 10-02-11 16:34

Hej Eyvind

Det er også midt på taget. Pladerne fejler intet, men skumgummiet er mørnet/forsvundet 5-6 steder så under de værste vindretninger har vi vandindtrængen. Men jeg skal også have gjort noget ved rygningen da der før jul var fygesne flere steder.

Bluesky

Kommentar
Fra : Benjamin.Hansen


Dato : 10-02-11 17:53

Hvis det er overgange imellem pladerne, blev der da tage belv lagt lagt en selvklæbende skumgummi strimmel, af næsten samme type der anvedes ved døre og vinder til eftermontering.

Disse selvklæbende bånd kan købes i et hvert byggemarked. Det kræver blot at pladen løsnes og løftes lidt så kan du sætte nye "bånd" i.

vh Ben

Accepteret svar
Fra : simonanton

Modtaget 200 point
Dato : 10-02-11 21:13

hej

Det er helt korrekt at asbest tag er det bedste, jeg har skiftet adskillige tag-belægninger, hvor pladerne kun var 15 år gamle. Pladerne lige efter asbest forbudet var simpelthen for dårlige.

Forhen brugte man en slags vat til at lægge imellem samlingerne, idag kan du købe skumgummi-bånd i 5mtr ruller med klæber på den ene side.

det du kan gøre er, at løsne skruerne og lige løfte pladen med et koben og så ligge et bånd, og så er det klaret.

Ved rygningen og evt skotrender findes der noget tjæret skumgummi til at putte ind, her løsnes skruerne også, derefter puttes skumgummiet ind og der spændes til igen.

Alt dette kan købes ved tømmerhandelen

Kommentar
Fra : bluesky


Dato : 11-02-11 11:36

Hejsa igen

Tak for jeres gode bidrag

Jeg vil nu smutte i trælasthandlen og få det sidste på plads. Derefter kommer jeg´tilbage til jer

Bluesky

Kommentar
Fra : alka


Dato : 11-02-11 14:03

PÅ vores tidlegerhus, var tætningen "en slags asbestbånd", som ikke klæbede til pladeren, men lå løst. Huset vra bygget i 1980.

Kommentar
Fra : bluesky


Dato : 11-02-11 19:18

Godaften,

Så er der blevet købt ind til en weekends arbejde

I havde fuldstændig ret Eyvind og Simonanton og tusinde tak for jeres råd

Det viser sig at det faktisk er de samme materialer (omend måske bedre kvalitet) der anvendes idag og jeg håber på at undgå at skulle på den udvendige side da jeg ikke har de rette stiger eller sikkerhedsudstyr. Det ville din løsning Benjamin jo have krævet.

Da både Eyvind og Simonanton kom med de rette svar, vil jeg lige bede dig Eyvind om at kigge ind på det "Nonsens" spørgsmål jeg opretter nu og så får du selvfølgelig også dine points

Godkendelse af svar
Fra : bluesky


Dato : 11-02-11 19:19

Tak for svaret simonanton.

Kommentar
Fra : bluesky


Dato : 11-02-11 19:43

Hejsa,

Lige en tilføjelse.... jeg fandt ud af at det var zinkinddækningen ved et Velux vindue som skabte problemet midt på taget. Men det havde Icopal lavet en zink-tape som kunne løse, så nu har jeg ihvertfald de rette produkter, så skal det "bare laves"

Bluesky

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177551
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408825
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste