/ Forside/ Interesser / Fritid / Jagt / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jagt
#NavnPoint
Øjenvidne.. 26575
betterwis.. 21324
Tonganese.. 21280
Kaptajn-T.. 11178
Provsten1 10595
katekismus 8070
Heidi-Ho 7412
dabj 6124
Sandhedsv.. 5655
10  TheRealDe.. 4815
ude er godt........
Fra : Heidi-Ho
Vist : 1100 gange
50 point
Dato : 27-01-11 15:49

Åh, hvor må jeg sande det gamle ord: Ude er godt, men hjemme er bedst.
Ikke fordi, at jeg ikke havde det godt der, hvor jeg har været henne. Jeg har såmænd haft det som blommen i et æg. Men som sagt - det, at være hjemme, det er anderledes. Her kan man ryge, drikke kaffe, prutte og bøvse som man vil.

Nå, men sagen var den, at jeg var inviteret til en lille by ved navn Long Stratton, som ligger ca. 25 km. sydvestlig retning fra Norwich - England. I øvrigt sammen med 3 andre tekstforfattere.
Alle ved fra deres Danmarks historie, at vikingerne holdt store plyndringstogter i Norfolk- området – og alle ved, at Norwich/Long Stratton ligger i Norfolk.
Vores opgave var, sammen med 4 englændere fra Long Stratton, at skrive små sketchs om vikingerne - hvis og såfremt vikingerne havde levet i 2011. En meget morsom opgave der foregik over 5 dage.

Men det er slet ikke det jeg ville fortælle om. Nej, jeg vil berette om noget meget mere jordnært. Noget livgivende. Om et venskab, der blev udviklet imellem to nationaliteter - nemlig en englænder og en dansker.
Det med vikingerne, gider jeg ikke fortælle om - det var det sku’ for kommercielt og seriøst til – kort sagt - jævnt kedeligt og kulturradikalt - når det er værst.

Under hele seancen var jeg indlogeret på Bed and Breakfast i en lille engelsk landsby ved navn, Gt. Mouldon, som lå ca. 4 -5 km væk fra Long Stratton. 300 meter væk fra Bed & Breakfast, lå en rigtig gammeldags indrettet Pub, ved navn ” Fox and Hound”. Når man åbnede døren og gik ind på pubben, var det som at skrue tiden 300 år tilbage – Pubben var indrettet i gammeldags stil - og jeg følte mig helt nøgen uden mit sværd. Jeg forventede hvert øjeblik, at Robin Hood dukkede op – men det gjorde han af gode grunde ikke. Men der dukkede en anden herre op – og det er ham jeg vil fortælle om.

En aftenstund var jeg røget på pubben og sad helt for mig selv og nød et par øl – dejligt mørkt øl. Jeg sad og funderede lidt over livets herligheder – og ikke mindst livets fortrædeligheder, da døren ind til pubben gik op, og ind kom en meget stor mand. 210 cm høj (har jeg senere fået at vide) Og med en bygning der svarede til højden. Langt rødt og meget kraftigt hår - og ovenpå det, en solidt plantet sixpence/kasket. Resten af beklædningen var jagttøj af tweed. Sammen med ham kom hans hunde – en springer og en labber, som lystrede hans mindste vink. Han sad for sig selv drak et par store glas øl. Jeg kunne ikke lade være at mærke til hans store skovlblad af en hånd. Hånden dækkede næsten hele glasset når han holdt om det. 2 øl drak han - og smuttede sammen med hundene igen. Jeg skimmede igennem vinduet, at han kørte i en halvgammel Land Rover.

På en eller anden måde, var der noget fascinerende over denne mand. Næste aften besluttede mig for at gå hen på pubben igen. Måske var jeg heldig at få en samtale i gang med ham.
Næste aften kom han igen. Han kom ind og bestilte en øl. Jeg gik over til ham og præsenterede mig. Jeg fortalte hvorfor jeg var i England - og hvorfor jeg egentligt var havnet i flækken, GT. Mouldon.
Han præsenterede sig som Mike Hawthorne, og fortalte, at han stammede fra Skotland - og var havnet her for mange år siden. Det var nærmest tilfældighedernes spil. Han var ansat på et nærliggende gods som Game Keeper. Vi sad og snakkede længe den aften. Vi var som gamle venner, der ikke havde set hinanden i lang tid. Vi aftalte at mødes næste aften - igen over par øl.
Næste aften kom, vi mødtes – fik et par store Pint – eller 3 – 4 stykker, og vi hyggede os efter kunstens regler. Da vi skulle sige bye bye, spurgte han mig, om jeg havde mulighed for evt. at forlænge opholdet et par dage, idet han ”manglede” lige en mand til at skyde et par duer. Det mente jeg nu ikke der var noget i vejen for, men skulle da lige - før jeg svarede ham, ringe hjem til konen og høre hvad hun mente. Konen, det vidunderlige væsen, sagde; Selvfølgelig skat, bliv du bare et dage længere.

Duejagten……I helvede med duer.!!! Det vrimlede med duer. Mike og jeg sad i hvert sit skjul og skød som sindsyge. På to dage skød vi tilsammen 450 duer.
Jeg havde lånt et gevær af ham. En halvautomat, der kunne indeholde 5 patroner ad gangen – ikke al det laderi som i gode gamle Danmark.

Nå men, alting har jo en ende – en spoleorm har to. Jagten fik en ende – og jeg skulle hjemad.
Jeg forespurgte selvfølgelig, hvad jeg skyldte for jagten – intet, absolut intet.! Men jeg afregnede selvfølgelig for de blypatroner i størrelse 7 jeg havde brugt.
Som tak for et par gæstfrie dage med masser af duejagt, mad, whiskey og ikke at forglemme øl i lange baner, inviterede jeg ham til Danmark på bukkejagt på præmierdagen – og det skal ikke koste ham en nikkel. – og han kommer sku’.! Det glæder jeg mig meget til.

HH.







 
 
Kommentar
Fra : Stouenberg


Dato : 27-01-11 16:08

- syns nok der har manglet nogle duer herhjemme...

Tak HH - SLC har ik' levet forgæves...

God weekend

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 27-01-11 16:11

Er der nogen som har set noget til mine præmieduer.

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 27-01-11 16:19

Fin beretning, og jeg har selv samme indtryk af englænderne. Samme humoristiske sindelag med hang til det syge. Her er der heller ingen duer, og så forstår jeg bedre. Nu må du dyrke venskabet, så du fremover kan få nogle fine jagtoplevelser derovre.

Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : kryds


Dato : 27-01-11 16:25

- Hej Hejdi-ho. Sikke da en på opleveren - jeg ville godt have givet alle mine point for at møde sådan en herre, men nu er jeg jo ikke ligefrem "skrivebent".
Skal på besøg i Wales til efteråret - der er vel også muligheder for en eller anden form for jagt, om ikke andet har de vel også der nogle gamle hyggelige ølstuer

kryds





Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 27-01-11 16:55

Efter 8 rejser i Irland kender jeg også disse gamle pubber.

Sidste gang sad jeg og snakkede med en gammel gubbe over en Guinness, eller var det 3 ?
Never mind, pludselig bryder han ud i en sang på Keltisk.

Hvis det skete på en dansk bodega........hva` fanden bilder den idiot sig ind ville det lyde pr. omgående.

Kommentar
Fra : malmin


Dato : 27-01-11 19:27

Rigtig god beretning.

Jeg bliver så glad, når jeg læser at du har haft sådan en god oplevelse. Det der gør mig glad er at du vil dele dette møde med Mike Hawthorne med os andre. Min glæde udspringer også i at du fortæller en positiv oplevelse.

Vi mennesker har desværre en tendens til at fortælle om al det negative vi oplever, og det smitter af på dem vi fortæller det til. Så eskalerer det med den ene negative oplevelse der overgår den anden.

Jeg glæder mig til at læse om Mike Hawthornes besøg i Danmark.

Mange hilsener malmin

Kommentar
Fra : Heidi-Ho


Dato : 27-01-11 19:29

Tak for alle jeres replikker.

Når engelsmændene begynder at høste majs og korn - Juli/august, drager jeg igen til GT. Mouldon på duejagt.
Og jo, jeg fik sku en ordentlig en på opleveren.

HH.


Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 27-01-11 21:09

Hej Heidi-Ho.

Hvor er det en dejlig oplevelse du har haft i England, som svarer helt og aldeles til de ophold jeg og min familie har gjort og stadig gør i GB. De er meget ligefremme og uhyre gæstfrie at besøge - typisk måde at møde nye mennesker på, nemlig via pub'en.
Duejagt er en spændende måde at drive jagt på. Der er rigeligt af "de blå" og de bliver faktisk anset for at være skadedyr, så jo flere duer der skydes, des bedre ! Det samme gælder vilde kaniner, som bl.a. må skydes med lys om natten (hvilket ikke er så let som det lyder).
Hvis man vil, er der muligheder for at knytte tætte venskaber til de lokale og de elsker ligeledes at besøge os i DK.
For en del år siden boede vi selv i England i små 3 år og det er nok den bedste tid i vores liv - så snart jeg har mulighed for at rejse dertil, er det bare afsted og nyde livet i selskab med de sjove briter. Dejligt at andre også er af samme mening - det fortjener beboerne i GB og Irland.

Øjenvidnet4
Fuldblods anglofil

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 27-01-11 23:54



Se sådan kan det gå, du har fået dig en ven for livet. Jeg mødte for mange år siden en pige, vi fik vores første børn sammen, lå på samme stue. Vi klikkede og begyndte at komme sammen, hun var som en søster.

Vi flyttede efter 3 år, 150 km væk og vi mistede forbindelsen. Jeg har tænkt på hende og hendes mand mange gange, men jeg kunne ikke finde dem, jeg vidste ikke hvad de hed til efternavn.
Men så fik jeg profil på Facebook, og de fandt mig. Efter 30 år. Og vi besøgte dem og vi snakkede som om vi sidst sås i sidste uge. Og nu holder vi kontakten.

Det er en sælsom oplevelse at få profil på facebook. Jeg har indtil nu fundet niecer og nevø i Australien, en kusine i USA, gamle skolekammerater og tidligere kolleger. Skønt.

Men Heidi-Ho. Du har oplevet et af livets undere. Du har fået en ven for livet.

Accepteret svar
Fra : Øjenvidnet4

Modtaget 50 point
Dato : 28-01-11 12:29

Heidi-Ho

Jeg har lige modtaget et "tilbud" på duejagt i Oxfordshire i England fra en dansk rejsearrangør. De tillader sig den frækhed at forlange næsten kr. 8.000,- for 4 dages jagt og b&b, incl. morgenmad og frokost, MEN EXCL. FLYREJSEN TIL ENGLAND !!!!! Rent og skært tyveri, da de stort set ikke betaler noget for leje af duejagten !!
Så derfor Heidi-Ho: Hold du godt fast i denne nye ven du der har fået - jeg er sikker på han kan fortælle andre lignende historier fra det virkelige liv, hvor rejsebureauer tager sig godt betalt !
Du ynder jo din cal. .243, ikk' ? Den kan bruges til jagt på store dyr som kronvildt i GB, da man mener det udelukkende er et spørgsmål om at ramme rigtigt !! Blot til din orientering !!

Øjenvidnet4
004 Eye witness

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 28-01-11 15:33

I met and old man in an old pub.

-Oh lord, oh lord.
-What`s wrong ?
-Can You se the old chimney in the wall ? I build it by my own hands, do You think they call me Harold the Chimneymaker.....Oh My god.

Ten minutes later.
- Oh lord, oh lord.
-What is it now ?
-The stonefloor under Your feet I build with my own hands and bag. Do You think they call me Harold the Floormaker ?.....Oh my god.

Five minutes later.
-Oh lord, oh lord.
-One more of Your sad stories ??
-Yes, my wife had the period, so I went out on the field and enjoyed a sheep, whhat do You think they call me all years ?......oh my god.

Kommentar
Fra : Heidi-Ho


Dato : 28-01-11 16:19

Ooohhhh LuffeA - den var god.!!


Hej Øjenvidnet.
Det var godt nok dyrt for duejagt.
Jeg modtager Scotsport årlige katalog, der mener jeg at ha' læst, at de tager 6000 kr. for 4 dage med duejagt + fly og div. tilladelser.........men er ikke helt sikker, da konen har smidt samtlige jagtrejse- kataloger ud.

Du har ret i, at jeg godt kan lide at skyde råvildt med min cal. .243 Dels fordi jeg synes, den laver et pragtfuldt arbejde - knald og fald effekt -og dels fordi, den har et behageligt rekyle.
-Og jo, .243 er meget benyttet i England.

Mvh.
HH.
Nu med pisse ondt i halsen. Der er nok en en forkølelse på vej.
Mon man overlever.???

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 28-01-11 16:29

Der findes kun to slags sygdomme. Dem man overlever, og dem man dør af. Så friskt mod - og husk, at et flag altid er kønnest i modvind. Snaps eller andre livgivende væsker plejer at hjælp. Husk at gurgle.
God bedring fra en lidelsesfælle.
Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : Heidi-Ho


Dato : 28-01-11 16:40

Tak Tonga. Også god bedring til dig.

HH.

Godkendelse af svar
Fra : Heidi-Ho


Dato : 29-01-11 15:38

Alt imens jeg sidder og nyser og snotter - og har pisse ondt af mig selv, vil jeg gerne takke Øjenvidnet for svaret.

Nu vil jeg snuppe en ord'lig skvæt 80% rom i lidt kamillete
Ikke fordi jeg tror det hjælper - men det gør det da unægteligt sjovere at være forkølet.

HH
atju.....atju....host...host...og pøj

Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 29-01-11 17:42

Hej Heidi-Ho.

Tak for point !! Nu vil jeg sgu' da håbe du overlever - englænderen skulle nødig rejse forgæves !!

Rigtig god bedring.

Øjenvidnet4
Spragelse

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste