Allerede i 1860 nævnes finker i forbindelse med slagtning af gris
http://www.ellingelyng.dk/jul%20paa%20en%20bondegaard.htm
Et alternativ til disse kogte hverdagspølser var retten finker (på sønderjysk
plukkefinker). Hertil brugte man nemlig samme slags omrask –
i Nørrejylland dog fortrinsvis af får, i Sønderjylland mest af køer –, nu
blot kogt med eddike, løg, krydderier, evt. også øl eller kærnemælk,
samt findelt æble, pære eller svedske. Også her kan bunden være skrabet
mht. kødindholdet, som når folk i Salling slagtede får og "brugte
både æ knus (= brusken) og æ lunger til finker, og var det en ronnevædder,
så brugte de også æ rædder (= pungen med testikler)"13 Ældre
kilder fra Viborg-Randers-egnen kalder retten hakkemad.
Kogt i suppe og hensat på krukke med fedtlåg holdt finkerne sig
godt: man kunne i månedsvis efter slagtningen brase noget af det henkogte
på panden og så spise det direkte herfra med tørt rugbrød til. Det
foregik med ske, for retten var temmelig flydende (især i Sønderjylland,
hvor flere kilder nærmest omtaler den som suppe). Finker var
almindelig brugt til morgenmad eller som efterret, og gårdens folk
kunne (som det siges af en meddeler) "efterhånden blive grundigt trætte
af finkerne der stod i deres lage og blev mere og mere sure" – hvis
de ikke omvendt mugnede.
I Sønderjylland, hvor man skelnede mellem korte og lange plukkefinker,
gælder det her sagte kun de korte. De lange regnedes for bedre
mad der kunne spises som hovedret med kartofler til, og som man
endnu i sidste halvdel af 1800-tallet kunne traktere gæster med under
bryllupsforberedelserne.14 Men de blev – trods navnet – også lavet helt
anderledes: alene på komave som efter grundig rensning blev skåret i
strimler, krydret og rullet til en slags rullepølse; kun kogning og kon-
13 Festskrift til Skautrup (1956) s. 354.
14 Heimatsblätter für den Kreis Sonderburg 1914 s.107.
servering foregik som ved de korte finker. Før serveringen blev de lange
plukkefinker skåret i skiver og ristet på panden.15
Nu til dags er begge slags finker gået af brug de allerfleste steder.
Finker kendes kun som navnet på en art små spurvefugle (og brugt
overført om impertinente pigebørn). Men hvordan kan finke nogensinde
være blevet navnet på en hakkemadsret? Sandsynligvis også ved
betydningsoverførsel fra fuglenavnet, idet de korte plukkefinker måske
godt har kunnet minde om plukkekød fra småfugle. I hvert fald sammenholdes
betegnelsen finker i M.B.Ottsen: Hostrupdansk (1963-69)
bd.II,3 s.89 med navnet på en anden ret: "benløse fugle".
Det er i øvrigt ikke på dansk grund retten finker har fået sit navn.
I formen "plukkefinker" kan vi følge den gennem nedertyske kilder så
langt tilbage som til Rostock anno 1604 hvor plückede vinken også kaldes
pottpastei (= pottepostej).16
kilde:
http://jysk.au.dk/fileadmin/www.jysk.au.dk/publikationer/centrets_publikationer/ord____sag_1_-_25/ordsag16.pdf