Hej alle,
Vi står for at skulle have lavet nyt badeværelse i vores hus (1976) som er beliggende på 1.sal.
Som så mange andre huse fra 70'erne er væggene på 1. sal udført med træplader (ca 25mm tykke hårde plader) og træplader på gulvet.
Mureren var forbi igår og skal stå for støbningen af nyt gulv efter alle kunstens regler, med vådrumsmembran, uni-drain og hele pivtøjet. Så langt så godt.
Dog vil vi gerne have fikset væggene op også, og vi vil gerne have gipsvægge op i rummet. Der skal derefter vådrumstapet på væggene - ikke fliser på hele væggen (der skal dog sokkelfliser på hele vejen rundt). I brusenichen (bliver aflukket af 2 vægge i "multiplader" - mener jeg mureren kaldte det) der sat fliser på væggene naturligvis så der bliver lukket helt af for vand/fugt.
I resten af rummet skal der som nævnt blot være vådrumsgips med vådrumstapet på.
Mit spørgsmål er nu: Kan jeg sætte et lag vådrumsgips udenpå de eksisterende træplader uden at skulle flå dem ned først? Jeg har set at man kan få vådrumsgips der er godkendte ved 1-lag, som burde jo så være rigeligt bare at sætte dem udenpå de oprindelige træplader?
Se her:
http://www.olt2.dk/index.asp?Action=vb&SeltypeQ=250090&Vnr=2500000650
Er det en lovlig løsning jeg har gang i her?
Håber nogle fagpersoner kan hjælpe lidt.