|
| Med eller uden "t" i afhængig ?? Fra : PeterPeter | Vist : 7561 gange 50 point Dato : 23-09-10 14:16 |
|
Hej Hej
Vi sidder lige og drøfter, hvorvidt man skriver følgende i et dokument:
Projektet er dog afhængigt af…(X)” eller ”Projektet er dog afhængig af…(Y)”
- altså med eller uden "t" ??
Jeg mener løsningen er Y - men hvad siger I ???
På Dansk sprognævn hjemmeside kan man læse følgende:
Adverbialer med eller uden -t
Adverbialer med eller uden -t: ordentlig(t), væsentlig(t), særlig(t), hjertelig(t), inderlig(t)
Spørgsmål: Hvornår skal der -t i adverbialer (biord) som ordentlig(t), væsentlig(t), særlig(t), hjertelig(t), inderlig(t)?
Svar: Det skal der når de optræder som mådesadverbialer, altså når de betegner den måde noget foregår på: Opfør dig nu ordentligt!, De hilste hjerteligt på hinanden.
Egentlig er der tale om adjektiver (tillægsord) der bruges adverbielt. Sådanne adjektiver kan også optræde som gradsadverbialer eller med andre funktioner, og så er der valgfrihed mellem former med og uden -t i de tilfælde hvor der i opslaget i Retskrivningsordbogen står: som adv. også (jf. § 38) uden -t: Jeg er inderlig(t) ligeglad, Resultatet var væsentlig(t) bedre end man skulle have troet, Personlig(t) er jeg ikke i tvivl.
Hvis der ikke står sådan, er biords-t'et obligatorisk.
Man skal dog være opmærksom på at der også findes "fødte" adverbier der ender på -lig, og da adverbier ikke bøjes, optræder de altid uden -t: Han kommer antagelig i morgen.
Man kan læse mere om biords-t i Retskrivningsordbogen, 3. udg., 2001, s. 681-686, § 36-39, i Erik Hansen: Rigtigt dansk, 2. udgave, 1993, s. 41-48 og i Henrik Galberg Jacobsen og Peter Stray Jørgensen: Håndbog i Nudansk, 4. udg., 2001, s. 27-31 og 405-406.
... men jeg kan ikke lige gennemskue den korrekte måde at skrive det på !!!
Nogen der kan hjælpe ???
/Peter
| |
|
Tak - Men hvordan tolker du det, som DK Sprognævn skriver ???
Siger de ikke, at man kan skrive det både med og uden t ??
/Peter
| |
| Accepteret svar Fra : IBM760 | Modtaget 50 point Dato : 23-09-10 15:40 |
|
Prøv evt. at se denne side: http://www.fyldepennen.dk/skrivetips/?view=articles&id=2784
Hvor der står følgende:
Citat Afhængig af eller afhængigt af?
Af af Morten Roth
Vælg formuleringen med -t, når du ikke bruger afhæn-gig(t) som tillægsord.
Denne artikel er ikke lang, men er kommet med, fordi jeg har fået et par mails om netop dette afhængighedsproblem. Aviserne kan heller ikke finde ud af det.
Det hedder:
I.Lyden udbreder sig afhængigt af omgivelserne.
II.Røntgenstrålerne vil svækkes, afhængigt af hvilken type væv de går igennem.
Det gælder altså også, selvom navneordet er fælleskøn (fx lyden). Det skyldes, at afhængigt af er biordsforbindelse, der lægger sig til et udsagnsord (i ovenstående udbreder sig og svækkes). Afhængig(t) kan derimod også bruges som tillægsord, der kendes på, at det lægger sig direkte til et navneord. Så skal det bøjes:
En alkoliker er afhængig.
- Afhængig lægger sig her til alkoholiker, og det hedder en alkoholiker, derfor er det uden -t.
Barnet er meget afhængigt af moderen de første år.
- Afhængigt lægger sig til barnet, og det hedder et barn, derfor er det med -t.
De benzin-afhængige biler ødelægger miljøet.
- Benzin-afhængige lægger sig til biler, og det står i flertal, derfor bøjes det afhængige. |
| |
| Godkendelse af svar Fra : PeterPeter |
Dato : 24-09-10 10:26 |
| | |
| Kommentar Fra : IBM760 |
Dato : 24-09-10 11:57 |
| | |
| Kommentar Fra : jqb |
Dato : 24-09-10 18:56 |
|
@Pifo
Nej, begge dele er ikke rigtigt. "Afhængigt" er i spørgerens eksempel et tillægsord (adjektiv), ikke et biord (adverbium). Derfor skal det bøjes og kongruere med grundleddets køn. Grundleddet "projektet" er intetkøn, der for skal "afhængigt" også være det; og altså ende på "-t".
Hvis jeg er i tvivl om den slags, vælger jeg altid at omskrive. I det aktuelle tilfælde til "projektet afhænger af". Det lyder endda bedre (synes jeg).
| |
|
You got a point !!!
Lyder også fornuftigt
/Peter
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|