/ Forside/ Interesser / Hus og have / Vand og VVS / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Vand og VVS
#NavnPoint
3773 14761
bennymand.. 7918
pbp_et 6990
pallebhan.. 5552
Keldd 4833
transor 4068
Hejdu58 3787
Fijala 3125
smuller54 2625
10  e.c 2605
Varmeveksler
Fra : refi
Vist : 3689 gange
100 point
Dato : 17-08-10 18:32

Haves:
Ejendom på ca. 1000m2 - indeholdende 25 beboelser.

Problem:

Varmvandsbeholder trænger snart til udskiftning - den er på ca. 1000-1500 liter (ved det ærlig talt ikke helt præcis)
Ejendommer er tilsluttet fjernvarme.

Ideen var at udskifte denne beholder med en varmeveksler til fjernvarmen....

Hvor stor skal en være og hvad vil den ca. koste ????

Der skal selvfølgelig fagfolk på men jeg kunne godt tænke mig at have en "forhandlingspris" INDEN forhandlingerne

Og indrømmet - jeg aner ikke hvad noget sådant koster, men en NY tank skulle koste omkring 50.000.- incl. udskiftning (og hvad ellers skal skiftes)

Nogen der har nogle ideer

 
 
Kommentar
Fra : spam-free


Dato : 17-08-10 18:39

spørg den lokale vvs mand

Kommentar
Fra : refi


Dato : 17-08-10 18:42



Han skal også ud og spørge

Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 17-08-10 18:47

du kunne jo prøve at ringe til vvs-eksperten og spørge. de er rimelig billige.
så har du jo noget at sammenligne med og måske også noget der kan bruges til at presse smedens pris med.

Kommentar
Fra : bennymanden


Dato : 17-08-10 21:31

Hej refi.
En varmeveksler som sådan er ikke beregnet til det du ønsker, den bruges normalt til centralvarmeanlæg, hvor den er forbindelsen til fjernvarmesiden, som normalt har et højere tryk end dit eget centralanlæg, i centralanlægget er der så for det meste også indbefattet en varmtvandsbeholder....
Hvis du tænker på en gennemstrømsvandvarmer, som i princippet ligner en varmeveksler, så findes der mange slags og størrelser, som helt kommer an på forventet forbrug af varmt vand -
ellers skal i alligevel tilbage til en "gammeldags" varmtvandsbeholder - 1500 liter skulle nok kunne opfylde det behov du beskriver - her findes også typer som er specielt beregnet til fjernvarme.
Typisk skal du nok have ændret på installationen, have skiftet de mest tilkalkede rør, have ny sikkerheds og contraventil og iøvrigt have det hele tjekket og installeret af en aut. installatør - du kan med fordel indhente tilbud fra mindst 3 sider inden arbejdet sættes i værk.
Held og lykke med det
Bennymanden

Kommentar
Fra : refi


Dato : 18-08-10 07:16

Jamen se - så blev jeg da allerede lidt "klogere"

Det er nu ellers kommunen der kom med oplysningen om varmeveksler til fjernvarmen

Har du nogen ide om det billigste er udskiftning af beholder eller helt at fjerne den og bruge et andet system ??

Det skal måske nævnes at den "gamle" skal sønderdeles på stedet og den nye opbygges på stedet - der er INGEN mulighed for at fjerne endsige installere en ny i HEL tilstand - rummet ligger aller bagest i kælderen..... (der kommer fjernvarmen ind)

Kommentar
Fra : transor


Dato : 18-08-10 08:53

Når du skriver varmeveksler går jeg ud fra, at du mener en gennemstrømningsvandvarmer.

Til enfamiliehuse er de ikke så egnet, på grund af det stærkt varierende forbrug.

Men mange brugere giver en udjævnning, som gør den mere egnet.
Med de forhold du beskriver, er det sikkert en god ide for dig.

Men få nu en kyndig vvs ingeniør (evt fra producent eller leverandør) til at dimensionere den.

Vvs installatører har det med at vælge i blinde, og både for lille og for stor er skidt.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 18-08-10 09:42

Nu er det jo IKKE et enfamiliehus - men et ejendomskompleks bestående af 25 lejligheder (og 25 beboere - ikke familier men enkeltboende) med hver deres køkken og bad.

Forbruget er selvfølgelig størst morgen og aften - og der kniber det med varm vand til de "yderste"

ellers er det næsten "kogende"

Og ja - selvfølgelig skal der "fagfolk" på, min interesse var blot at vide "lidt" om priser inden jeg får tilbud - så der var lidt forhandlingsbasis....

Om det "hedder" varmeveksler eller gennemstrøm, skal jeg ikke gøre mig klog på......

De priser jeg selv kan finde bygger alle på enfamiliehuse...

Det jeg søger var noget i stil med pris pr. beboer/lejlighed for at sikre at ALLE har lige adgang til varmt vand.

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 18-08-10 09:48

Kan man tænke sig en lille varmeveksler til hver lejlighed, den koster en 500 kr. seddel.
plus arbejdsløn.



Kommentar
Fra : refi


Dato : 18-08-10 10:49

??????

Hvordan havde du forestillet dig den skulle tilsluttes fjernvarmen ???????

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 18-08-10 11:28

du har jo varmt vand til radiatorerne

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 18-08-10 14:57

Eller en varmeveksler for hver opgang

Kommentar
Fra : refi


Dato : 18-08-10 15:09

Jeg kan ikke gennemskue hvordan du mener det skulle blive billigere....

Det vil jo tage en mand en måned at montere/installere 25 vekslere

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 18-08-10 16:59

Jeg påstår ikke at det er billigere, det kræver en lommeregner.


Accepteret svar
Fra : f.elsborg

Modtaget 100 point
Dato : 23-08-10 23:22

Hej REFI.

Det er ganske vist lidt sent at komme på banen, men ferie osv., så jeg håber du forstår.

På mit job (varmemester) skifter vi da ind i mellem beholdere og vekslere.
Pris svinger lidt mellem knap 80.000kr for en præfabrikeret 800l beholder af GE-type og op til en halv million, hvis de skal bygges på stedet, afhængigt af størrelsen.
Disse priser er incl. rørarbejder, isolering osv.

Vi anvender ikke gennemstrømningsvekslere, hvis vi kan blive fri.
Dette skyldes krav fra varmeværket om en minimumsafkøling af fjernvarmevandet på (i vores område) ca. 30 grader.
Kan dette ikke opfyldes vanker der strafafgift.

En veksler kan sagtens opfylde dette, når der bruges varmt vand (et par timer morgen og aften), men resten af tiden, hvor det bare er det cirkulerede vand der lige skal varme op fra 50 -> 55 grader er afkølingen mildest talt elendig.

Du skriver, at jeres beholder nærmest står og koger det meste af dagen.
Det tyder på, at den er for stor. Ikke i volumen, men i varmefladen, eller at Jeres styring af beholderen trænger gevaldigt til at blive gået efter i sømmene.
.
En beholder skal have en størrelse og en effekt, hvor der kun lige er varmt vand nok til at dække spidsbelastningen - typisk morgen og aften - og den skal have en effekt så den kun lige når at varme beholderen op inden næste spidsbelastning.
Derved vil den altid have iskoldt vand i bunden.
Der vil være en ret skarp overgang mellem koldt og varmt vand (hvis tingene er dimensioneret korrekt), og denne grænse vil nærmest vandre op og ned i beholderen i takt med forbruget.
Derfor kan en beholder som er lagt rigtigt ud levere langt bedre afkølingstal end veksleren.

Glem alt om VVS eksperten og tilsvarende forhandlere til den her slags opgaver.
De gør det de er bedst til - nemlig at sælge.
Du skal kontakte en energikonsulent der kan lave de nødvendige beregninger for Jer.
Han har forstand på de her ting, og ved hvordan tingene skal skrues sammen (og hvis det så alligevel viser sig ikke at fungere efter hensigten, er det ham der står med lommesmerterne).
Han koster lidt penge her og nu, men tro mig, de kan vise sig at være givet godt ud i forhold til måske at købe et anlæg der ikke er optimalt, og derfor skal laves om.

Hvis i ikke allerede har det kan jeg anbefale at i får monteret en eller anden form for CTS-styring eller vejrkompenseringsanlæg på Jeres varmeanlæg (pris fra 20 kkr. og op).
Sådan en dims tjener sig hjem på et par år i form af sparede varmeregninger, ligesom den også vil kunne styre en varmtvandsbeholder med legionellaprogram osv. afhængigt af hvor mange penge i har lyst til at spendere.

Min erfaring med at gå direkte til VVS'eren for at få rådgivning omkring større anlæg er, at man kan sagtens få nogle guldkorn ind i mellem, men det er svært for ikke fagfolk at sortere, hvornår det er guld, og hvornår det er VVS'erens avance der rådgiver.

Derfor - kontakt en uvildig rådgiver, og betal hvad sådan en fætter nu engang koster. Så slipper I for ubehagelige efterregninger.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 24-08-10 08:08

Det var dog et spændende indlæg der giver lidt stof til eftertanke

Energikonsulent HAR der været på, det var faktisk ham der "luftede" forslaget om at droppe beholderen.

Anlægget (og beholder) er efterhånden 40 år gammel og "fungerer", men beholderen er begyndt at tære.

Det skal siges at det eneste der er lavet på anlægget i de 40 år er en udskiftning af en cirkulationspumpe - så det trænger HELT SIKKERT til at føres "up to date"....

Det sjove af det hele, hvis man kan bruge det udtryk, er at de 25 lejligheder faktisk bruger forsvindende LIDT varme (og bygningerne er ret uisolerede) - det er kun det varme vand der af og til giver problemer for de "yderste" på strengen - alle rør osv. er dog gennemisolerede, også i krybekældrene der går under bygningerne.

Men det kan da godt være at vi blot skal beholde det nuværende system og blot køre det "up to date" - de 50.000 er måske godt givet ud alligevel....

Kommentar
Fra : Zeusen


Dato : 21-09-10 20:10

Hej REFI

Om du skal bruge en veksler eller ej kommer b.la. an på dit lokale fjernvarmeværk. Nogle værker kræver at man bruger beholder for at undgå for store svingninger i deres forbruge. I en beholder kan man jo oplagre noget energi (varmt vand) modsat en veksler som skal have tilført energi (varmt vand)så snart der er forbrug.

Hvis dit fjernvarmeværk tillader veksler (gennemstrøms vandvarmer) ville jeg foretrække denne løsning da den er betydelig mindre i omfang og dermed nemmere og billigere at montere.



Kommentar
Fra : refi


Dato : 21-09-10 20:49

Citat
Hvis dit fjernvarmeværk tillader veksler (gennemstrøms vandvarmer) ville jeg foretrække denne løsning da den er betydelig mindre i omfang og dermed nemmere og billigere at montere.



Det var jo netop ideen i det
Citat
Det er nu ellers kommunen der kom med oplysningen om varmeveksler til fjernvarmen


Jeg formoder de ved hvad de snakker om

Godkendelse af svar
Fra : refi


Dato : 29-10-10 09:16

Tak for svaret f.elsborg.

Vi "lukker" her....

Tak også til andre der kom med gode råd.

Indtil videre kører det hele, så jeg venter nok til foråret med yderligere tiltag.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste