---

Nu er min labradorhvalp, Balder, blevet 7 måneder og 31½ kg tung
Han har krudt i rumpetten og der må rigtig gerne ske noget - helst hele tiden - men han er også god til at slappe af og er dejlig rolig herhjemme. Det tager jo tid at lære sådan et nyt lille væsen at kende, og han er endnu så hvalpet, at hele personligheden slet ikke er trådt frem, men de ting vi oplever med ham nu, er særdeles dejlige og tegner godt:
Han er meget meget glad og elsker alle mennesker og alle hunde med stor passion (det er dog ikke altid lige gengældt ) Han er nysgerrig og omstillingsparat, tager enhver ny situation med oprejst ro og tillid. Han er hengiven og mild og underkaster sig med glæde og uden frygt enhver hund, der gerne vil vise sin dominans. Han er lærenem og kvik, og i det hele taget viker han som en lille glad hund med en super sund psyke.
Da vi hentede Balder hjem i oktober, havde jeg købt legetøj til ham, som lå og ventede. Blandt andet købte jeg en lysebrun bamse af noget blødt materiale, som var ca. ligeså stor som ham selv. Den fik han med sig i sit bur hver nat, for jeg tænkte, at den måske kunne minde ham om hans brødre, som han jo indtil sin 8. uge havde sovet sammen med. Bamsen blev også brugt til rigtig mange ting: Balder lå gerne med hovedet på den om natten, og om dagen fik den på skift tæsk og blev bollet
Fra han var 3-4 mdr gammel begyndte han imidlertid at kravle op på skødet af os, når han skulle have en hyggestund, og gerne med bamsen i munden. Så lå han og suttede på bamsens ører og blev helt stille og salig - han gør det endnu, enten når han ligger i fodenden hos os om aftenen, kommer op i sengen om morgenen, eller når han bare trænger til en hyggestund med sig selv. Er der nogen af jer, der kender til dette fænomen med en "suttebamse" eller lignende??
Jeg har gået til træning med ham fra han var 12-13 uger gammel. Lige nu går vi på brugshundehold igennem Labrador klubben. Balder er så udpræget den vildeste og den frækkeste af dem alle, her kan jeg tydeligt se det "ekstra gear", som opdrætteren sagde at Balder havde i forhold til de andre hvalpe. Han har svært ved at holde sig i ro og koncentrere sig om træningen, når alle hans allerbedste venner sidder dér i rundkreds omkring ham eller går rundt om ham. Så det er en stor udfordring for mig, men ind imellem er han bare rigtig rigtig god, og det vidner jo om, at træningen alligevel bærer frugt og at tingene nok skal synke ind.
Der er flere garvede jægere på holdet, og de siger, at hvis de skulle vælge en hvalp på holdet, så ville de vælge Balder, fordi han har så meget energi og er så tændt og nysgerrig hele tiden + han er meget stærk. Åbenbart gode egenskaber for en jagthund. Så er det jo bare synd, at jeg ikke går på jagt, men nu lærer jeg i det mindste at stimulere ham alligevel.
Han viser udpræget anlæg for at opsnuse fugle på jorden og apportere. Jeg har efterhånden slet ikke tal på alle de hele og halve døde fugle, han har fundet i skoven og afleveret pænt i hånden på mig men jeg roser ham jo voldsomt hver eneste gang selvfølgelig
Jeg joker med at lave en "Balder-gryde" til vennerne snart: Hvis jeg puttede alle de hele og halve fugle i fryseren, kunne der nok blive til en dejlig gryderet en skønne dag

Men for at vende tilbage til hans energi til træning, så sørger jeg for at give ham 45 min. tur i skoven et par timer før, så han har rendt det værste krudt af sig, men alligevel er der MASSER af krudt tilbage. Jeg vil jo ikke vænne ham til alt for megen motion, og det må han iøvrigt heller ikke få, sin alder taget i betragtning, så jeg holder mig til dagligt til 45-60 minutter i skoven (han kommer i skoven ca. 5 gange om ugen) samt en morgen- og en aftentur på ca. 20-25 min. hver.
Jeg sørger også for at stimulere ham mentalt ved at lade ham søge al sin mad eller løse opgaver, hvor han skal finde godbidden eller få mad ud af sin foderbold.

Herhjemme er han glad, nysgerrig og rolig. Når han er ude, er der fuld fart på, og jeg øver "ro på post" og apportering, når vi er ude i skoven. Han er også rigtig god til at komme, når jeg kalder/fløjter......bare ikke lige, når han lige har mødt en anden hund, som han gerne vil lege med!
Jeg ved at den såkaldte lømmelalder snart sætter ind - er der nogen der har kommentarer eller gode råd til ovenstående?

---

Jeg kan svare på dette



Min schæferhund, som nåede at blive ca. 14 år, havde sin suttepude, som den fik med i graven.

Puden blev brugt hver dag. Puden blev da udskiftet, men det var altid den gamle pude, som var den foretrukne. Hunden var stille og rolig, lå og slappede af med sin pude i munden

Så din hund er ikke den eneste, der kan lide en "sutteklud"

---

Tak for din skønne og underholde forsættelse af Balders liv. Elsker og læse om ham og du er bare så god til og skrive.

Sigurd har også en bamse, som han elsker og "bolle" og tæve, det er det første han gør når vi kommer hjem fra en tur, eller hvis vi har været væk på weekend. Han har haft den siden han kom til os og utrolig nok holder den endnu. Jeg lader ham gøre som han vil med den, men det er så også det eneste han får lov til og "bolle" og det ved han, så den får hele armen. Jeg kan ikke se noget forkert i det.


Det med lømmelalderen...................... fniiiiiiiiiiiiis, det går over engang

---

Orrk. Det går jo fiint.. Det er dejligt at høre.

Og det er dejligt, at I har fundet et træningshold, der passer til både dig og Balder.
---Du aner ikke, hvor mange gange jeg har tænkt, at det er synd for Silke, at hun ikke skulle bruges til jagt. HUN har også fra starten haft den der umætteligt nysgerrighed og lyst til at arbejde. Og hun har elsket træningen. Ikke kun frikvartererne.
Vi har så i stedet gjort meget ud af lydigheden og gået til prøver og sådan noget. For noget skal der ske for sådan en hund.

Silke fik også sådan en bamse, der skulle erstatte hendes søskende, da jeg fik hende hjem. Og hun har troligt rendt med den i munden eller bare ligget med den som om hun nærmest er i coma.
Efterhånden har hun fået samlet sig en hel kasse med bamser, for når der er loppemarked i nærheden, så går vi hen og bruger alle hendes lommepenge: Hun udvælger selv, hvilke bamser, hun vil have. Nogle gange spadserer hun stolt videre med bamsen i munden, -andre gange skynder hun sig at dumpe den ned i den bærepose, jeg har med til det samme. Så er der plads til en ny bamse i munden.
Bamserne koster som regel 2 til 5 kroner, så det bliver ikke nogen formue at fylde en pose.


Balder skal nok dæmpe sig .... om 2-3-5-8 år...
Hvis du tænker på at lave gryderet af hans fund, så kunne det være, at du skulle finde et sted med mange hjorte. Silke har fundet hjorte to gange i løbet af denne strenge vinter, så hvis jeg havde "tænkt på det" så kunne jeg have haft 4 hjortekøller og et par dyrerygge i fryseren nu.... Nu røg de bare i en skraldepose.. For jeg er ikke så vild med at Silke rende og ruller sig i resterne.

---Men er du ikke overrasket over, hvor stor forskel der er på Balder og Axel? Det overraskede i hvert fald mig at Silke som ung var SÅ forskellig fra Ramses, der var en berner sennen.
---Tænk, en hund, der ligefrem BEDER om at træne... --Ramses gjorde tingene for MIN skyld. Selv om han egentlig ikke gad. Silke synes virkelig, det er sjovt!

---

Mine schæfere har alle haft sutteklude, en stofble med en masse knuder på. Og de sutteklude var højt elsket.

---

Nej, hvor er det sjovt! Jeg anede slet ikke, at sutteklude og suttebamser var så udbredte blandt jeres hunde Jeg synes det er noget så kært, så Balder får bare lov til at gøre hvad han vil med sin bamse. Den blev mest bollet i starten, nu bliver den kun tæsket og suttet på.....madrassen fra kurven er bedst at bolle med lige for tiden, siger Balder Og den er så til gengæld også det eneste, der bliver bollet. Vi ønsker ikke at lægge ben til, men Balder har nu heller aldrig (endnu) forsøgt på det.
Jo, Birgitta, du har helt ret i at det er sjovt så forskellig Balder er fra min gamle Axel. Axel var nærmest halvt menneske, ham kunne jeg aflæse og kommunikere med fra første færd. Balder er meget mere "dyrisk" om man så må sige. Han har udpræget nogle hunde-sanser, som slet ikke er udviklede i f.eks. en bulldog.
Til træning er Balder "klassens klovn", for hvis han kan se sit snit til at stjæle min vante midt i "fri ved fod" -øvelsen, så galopperer han sejrende ned forbi alle kammeraterne og forsøger at opfordre dem til at lege med Hans vilje er meget stærk, men han er heldigvis samarbejdsvillig, så det ender altid med at jeg får "byttet". Jeg har jo lært at graduere godbidderne afhængig af hans indsats, for når han finder et næsten tomt yoghurtbæger på gaden her på Frederiksberg, så gider han på ingen måde bytte med en lille godbid, som blot er en tørfoder-knap Der skal absolut noget bedre til. Det samme ved indkald i skoven og apportering, så jeg har lommerne fulde af allemulige godbidder i enhver tænkelig størrelse. Sidste lørdag imponerede klassens "gadedreng" (som de kalder ham) dog dem alle ved pludselig at være den bedste til "ro på post" øvelsen. Vores træner havde markeret banen til brugshunde-prøven, og der slutter man af med at sætte hunden af og gå tilbage til startstedet. Herfra fløjter man så og kalder sin hund til sig. De fleste af de andre løb efter ejerne, men Balder syntes pludselig at fatte, hvad øvelsen går ud på, så han sad ligeså fint og ventede og kom som en raket, da jeg fløjtede. Jeg blev SÅ glad og stolt, og de andre kaldte ham kærligt for "dengse", fordi han pludselig viste sig fra sin artige side
Jeg er spændt på hvornår han begynder at lette ben og om hans blide væsen ændrer sig. Han er plettet som en leopard, når vi går tur, for han kaster sig ned på ryggen for alle de andre hunde, men han bliver slet ikke bange, når de skælder ud og sætter ham på plads. Vand er endnu for farligt - jeg har her til formiddag været ude ved Bagsværd Sø, hvor han har boltret sig med adskillige labradors, som alle gik i vandet, men ikke Balder næh nej, det skal han ikke nyde noget af. Men mon ikke det kommer???

---

Jeg er sikker på at vandpjaskeriet komme, så kan du slet ikke få ham op ad det igen. Sigurd går i vandet hele året, han fik bare ikke lov mens der lå is, det turde jeg ikke. Når han har være i vintervandet bliver hans maveskind helt lyserødt. Han elsker en rulletur i sandet efter et bad.

---

Det lyder vel nok godt Jeg håber Balder bliver ligeså dygtig som Sigurd!

---

Tak for svaret ans.
Spændende om Balders suttebamse holder hele livet

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.