|
| Beregning af SU-lån Fra : pleif | Vist : 7838 gange 200 point Dato : 17-02-10 10:28 |
|
To spørgsmål, der hænger sammen:
1) Hvordan beregner man den samlede udgift ved et SU-lån?
Eksempel:
Lånesats: kr. 2.000 pr. md. (et rundt tal for nemhedens skyld).
Rente: 4% (tilskrives for hver måned jf. http://www.øs.dk/sw73561.asp)*
Jeg vil låne kr. 2.000 i 4 år og selvsagt først begynde afbetaling efter de fire år.
Hvis min beregning er rigtig, ender jeg med at skulle betale kr. 278.526 tilbage efter 4 år (48 md), selvom selve lånet kun udgør kr. 96.000. Jeg håber ikke, det passer.
Har lavet et regneark således: Md 1: 2.000. Md 2: ((2.000*1,04)+2.000)= 4.080. Md 3: ((4.080*1,04)+2.000)=6.243. Og så fortsætter det indtil måned 48, hvor lånebeløb+renter+rentes rente er nået op på de førnævnte kr. 278.526. Er det rigtigt beregnet?
2) Min tanke er at beregne, om det kan svare sig for min kone og mig ved evt. huskøb at betale af på banklånet med en ydelse, der består dels af reel lønindkomst, dels af SU-lån, da SU-lån skulle være noget af det absolut billigste. Min formodning er, at det må kunne svare sig at "konvertere" banklånet til et SU-lån. Kort sagt: Giver det mening at optage SU-lån for at nedbringe banklån (og evt. også realkreditlån)?
Mvh. PLeif
* Citat fra økonomistyrelsens hjemmeside: "Der tilskrives renter på dit studielån hver måned, og forrentningen starter måneden efter låneudbetalingen."
| |
| Kommentar Fra : 3773 |
Dato : 17-02-10 10:31 |
|
4% om måneden er rocker og Leasy renter.
Det er formentlig den ÅRLIGE rente der er 4% på et SU lån. Satsen for hvor meget de tilskriver skal du så have i banken. Det er et eller andet med NUL komma noget pr måned.
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 17-02-10 10:35 |
| | |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 17-02-10 10:39 |
|
Skift lige batterier i den regnemaskine...
Men eller er det rigtigt....
Renten er 4% divideret med 12 og tillægges HVER MÅNED - så effektivt betaler du mere end 4% p.a. (renters rente)
| |
| Kommentar Fra : 3773 |
Dato : 17-02-10 10:39 |
|
Nej det er langt fra korrekt.
Korrekt skal oplyses ÅØP dvs årlige komplette låneomkostninger. Og når renten tilskrives måned for måned får du en del renters rente. Derfor kan du ikke bruge 4/12 det giver ikke det helt rigtige tal.
| |
| Kommentar Fra : pleif |
Dato : 17-02-10 10:46 |
|
refi: Citat Skift lige batterier i den regnemaskine... |
Ups ja, det gik lidt for hurtigt. 0,33, selvfølgelig. . Men det stemmer åbenbart ikke helt alligevel:
3773: Citat Derfor kan du ikke bruge 4/12 det giver ikke det helt rigtige tal. |
Men hvordan beregnes det så?
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 17-02-10 10:56 |
|
Citat Men hvordan beregnes det så? |
Det er rigtigt nok....
Men du skal HVER MÅNED lægge de 4/12 oveni
Måneden efter betaler du jo igen 4/12 af den rente du betalte måneden før....
Altså måned 1 2000
Måned 2 2000+(2000*4:12:100) = 2000 +2000 + 6,66 = 2067 (afrundet)
næste måned 2000 + 4067 + (4067*4:12:100) osv....
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 17-02-10 10:57 |
|
Der smutte 2000
4067 selvfølgelig
| |
| Kommentar Fra : pleif |
Dato : 17-02-10 11:29 |
|
Tak for svarene så langt!
Så vidt jeg kan regne ud, bliver lånet efter år 1 på 24.445, hvor de 445 er renter (afrundet). Det udgør 1,82% af 24.445 og ÅOP må så være 4%+1,82%= 5,82%. Stemmer det?
Det må betyde (jf. mit spørgsmål 2), at det godt kan svare sig at "konvertere" et banklån til et SU-lån. Ikke mindst da renten efter endt uddannelse kun er på diskontone + 1% (p.t. 1,75% i alt). Eller hvad?
Citat 2000 +2000 + 6,66 = 2067 (afrundet) |
Det giver vel 4007 (afrundet)
| |
| Kommentar Fra : myg |
Dato : 17-02-10 11:48 |
|
Du skal bruge en rentetabel (Erlangs - for dem, der kan huske den) der hedder (1+r) i n'te (ved ikke hvordan man skriver en opløftning i potens på kandu).
Her finder du i den vandrette række din rentesats p.a. og i den lodrette antallet af terminer, og den faktor, der står her ganger du så bare med 2000, så får du det endelige beløb.
| |
| Kommentar Fra : transor |
Dato : 17-02-10 11:56 |
|
Matematik er svært
renten er 4 % om året, og det burde de have skrevet tydeligere på hjemmesiden.
Når den tilskrives månedlig er det 4/12 % man tillægger 4/12 = 1/3 og det er ikke 0,33
hver måned skal du gange restgælden med 301/3 i stedet for de 1,04 du anvendte.
Nu er der jo mange som har glemt at regne med brøker , og vil have akt omskrevet til kommatal. De glemmer bare at det i almindelighed så kun bliver tilnærmet, og at en lille fejl summerer sig op.
Når du har fået udbetalt 48 gange er der lagt renter på 47 gange og gælden er 103919,202
deraf er 7919 kr renter
| |
| Kommentar Fra : transor |
Dato : 17-02-10 12:00 |
|
Undskyld skrivefejl
brøken der skal ganges med er selvfølgelig 301/300
| |
| Kommentar Fra : pleif |
Dato : 17-02-10 12:13 |
|
Et eller andet siger mig, at vi slet ikke skulle have bragt ÅOP (og vel ikke ÅØP) på bane...
ÅOP har noget at gøre med udgiften på en lån, hvor man får alle pengene på én gang og derefter afdrager bid for bid. I dette tilfælde stiger lånet derimod måned for måned, og når det når et vist trin (ved uddannelses afslutning) påbegyndes nedbringelsen af gælden. Og først her giver det mening at tale om ÅOP.
Citat brøken der skal ganges med er selvfølgelig 301/300 |
Hvordan når man frem til den brøk? Kan ikke umiddelbart regne det ud ud fra 4/12. Og så var de 1,04, jeg skrev først jo helt forkert, da det var den årlige og ikke månedlige rente og derfor (som decimaltal) skulle have været 1,0033.
Mht. brøker, har jeg i mit regneark blot sat den til at beregne således: Md 1: 2000. Md 2: (2000*(100+4/12)%)+2000 = 4007.
Citat Det er en ganske anden tabel (annuitet) |
Den findes måske her på s. 3, hvor den går ned til 5%!? http://virksomhedsoekonomi.systime.dk/index.php?id=244
| |
| Kommentar Fra : pleif |
Dato : 17-02-10 12:34 |
|
Tak for jeres indspark
transor: Selvom jeg som nævnt ikke forstår din brøk, får jeg samme resultat som dig i mit regneark (7919 i renter). Så det tyder på, jeg er ved at fatte det .
myg: Desuden passer det fint med annuitetstabellen jf. dit indlæg og mit link ovenfor. Formlen er (((1+r)^n)-1)/r).
| |
| Kommentar Fra : transor |
Dato : 18-02-10 00:36 |
|
4/12 % er lig 1/3 %
For at udtrykke at et beløb på en termin vokser med renten ganges med en faktor som er
1 + procensatsen/100 Det var her du brugte 1+ 4/100 = 1,04 da du regnede med 4% om måneden
Nu skal du bruge 1+ (1/3)/100 = 1+ 1/300 = 301/300
Den sidste omregning er nem nok hvis man kan huske brøkregning.
Det kan også skrives som en uendelig decimalbrøk 1,0033333333333333------
Den ægte brøk er nemmere og helt præcis.
| |
| Kommentar Fra : pleif |
Dato : 24-02-10 12:16 |
|
Tak for svarene!
Kan jeg dele pointene mellem jer?
| |
| Accepteret svar Fra : jjust | Modtaget 200 point Dato : 16-03-10 23:51 |
|
Rente-satsen der oplyses af SU-styrelsen er den årlige rente.
Den månedlige rente er IKKE 4/12.
Den korrekte månedlige rente findes i stedet ved følgende beregning (1,04^(1/12) - 1) * 100 ~ 0,33%.
At de to tal er næsten ens er en tilfældighed. Forskellen vil være tydelig ved mange rentetilskrivninger.
Efter 4 år vil et lån på 2000 være vokset som følger (ved månedlig rente-tilskrivning benyttes formlen ovenfor til at finde rentesatsen, men det giver samme resultat):
4% om året: 2000 * 1,04^4 = 2339,72
Benyttes den forkerte beregning 4/12 for den månedlige rente fås i stedet:
4/12 om måneden: 2000 * (1/300 + 1)^(12*4) ~ 2346,40
Låner du 2000 hver måned gennem de 4 år kan du betragte lånet som en "opsparing" hvorpå der tilskrives renter. Du kan derfor benytte formlen anuitetsopsparing som du kan finde under simple regneregler for matematik på www.formel.dk.
Den ser ud som følger:
A = b * ((1 + r)^n - 1) / r
hvor n er antal terminer (48)
b er kapital-fremskrivningen (de 2000 du låner)
r er rentefoden (1,04^(1/12) - 1)
og A er din gæld efter 4 år
Det giver ca. 103770,35
Heraf har du fået 2000*48 = 96000 udbetalt.
Det kan formentlig godt svare sig at nedbringe banklånet ved huskøb med SU-lånet, men uden at kende de årlige omkostninger på bank-lånet er det selvfølgelig ikke garanteret.
Om det kan betale sig ved real-kredit lånet kommer helt an på hvilket lån du tager...
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|