/ Forside/ Interesser / Fritid / Foto / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Foto
#NavnPoint
dova 15981
Klaudi 7333
refi 7267
o.v.n. 6442
IBM760 5420
severino 3705
emesen 3101
bentjuul 3076
Teil 3020
10  Nordsted1 2955
Teleconverter til Powershot G7
Fra : ingelein
Vist : 1267 gange
50 point
Dato : 22-01-10 19:02

Hej
Jeg kunne tænke mig at komme lidt "tættere" på fuglelivet. Til mit Canon Powershot G7 Kamera kan man købe en teleconverter 2 x. Er der nogen herinde, som ejer sådan en ekstra telelinse og tilhørende adapter - og synes det er værd at investere i ?
Jeg er ikke en gang klar over hvad de 2 x står for. Er det mon det oprindelige 6 x zoom, som kan blive til 12 x zoom?
Kameraet har også digitalt zoom 24 x men det er alt for grovkornet - eller jeg for dum til at indstille det ordentligt.
mange hilsner
Ingelein

 
 
Kommentar
Fra : IBM760


Dato : 22-01-10 19:15

Hej ingelein

jeg har selv et ældre Canon G5, hvortil jeg også har købt en teleconverter 2 x.
Uden at kende Canon G7 i detaljer, vil jeg tro virkemåden er den samme.

På G5 fjernes den ydre beskyttelse på objektivet, og derefter monteres så telekonverteren i stedet for. Telekonverteren er en forsatslinse der forstærker 2 x.

D.v.s. den oprindelige Zoom værdi bliver dobbelt så stor:
Canon G5 går fra 3 til 6 gange og Canon G7 går fra 6 til 12, som du selv skriver.

Ang. digital Zoom - glem den, da kan kun bruges i yderste nødstilfælde.

Kommentar
Fra : IBM760


Dato : 22-01-10 19:36

Jeg fandt følgende side, der viser lidt om Canon G7/G9 med telekonverter i forskellige udgaver:
http://www.lensmateonline.com/newsite/G7tele.html
Både med 1.4 x og 2.3 x.
Men det tyder på, at den originale Canon telekonverter kun er 2 x - se på
http://www.amazon.de/Canon-TC-DC-Tele-Konverter-f%C3%BCr-PowerShot/dp/B000IOM4Z2


Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 22-01-10 20:21

Hej IBM 760
Tak for det - det var et fint link med de mange eksempler på zoom- muligheder.
Jeg prøvede også for sjov skyld at få det oversat til dansk og fik igen et billigt grin:
"
Klik på en tommelfinger for at se fuld størrelse billede
eller klik rektangel for kvartal afgrøde for at reducere download-tiden"

Den skal du ha som tak for linket

Jeg får vist også brug for en adapterring.
Mange hilsner
Ingelein





Accepteret svar
Fra : dova

Modtaget 50 point
Dato : 22-01-10 23:42

Det kommer til at svare til at tage billeder gennem et vindue med sådan en teleconverter, fordi det er en såkaldt forsatslinse.

Derudover/derfor snupper den noget lys, så din lukkertid bliver en smule længere.

Og det bliver langsommere og sværere at fokusere. Nu er jeg ikke lige klar over, om der er billedstabilisator i dit kamera (IS), men hvis ikke vil det også blive svært at undgå bevægelsesuskarphed ved brug af fuld zoom med teleconverteren monteret.

Men under gode lysforhold kan du da få rimelige resultater, selv om min umiddelbare vurderíng er, at det alligevel ikke er optimalt til fuglebilleder.
Du skal stadig inden for et par meters afstand for eks. at få billeder af småfuglene i haven, medmindre billederne skal beskæres kraftigt bagefter

Nej, du er ikke for dum..Digitalzom, slå det skidt fra, det ødelægger billederne som bliver alt for kornede.

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 23-01-10 12:31

Hej Dova
Tak for svaret. Ok - jeg kan forstå at det er en generel betragtning du skriver og ikke har erfaring med hverken G7 eller teleconverteren. IBM760 har medsendt et link, hvor man tydeligt kan se forskellen ved brug af forskellige forsatslinser.
Ja, G7 har mange finesser, det er ligesom G9 modellen lige før spejlreflekskameraet. Der er billedstabilisator - og det er faktisk et ret tungt kamera - hvilket nok ikke siger noget om kvaliteten
Mange hilsner
Ingelein

Kommentar
Fra : dova


Dato : 26-01-10 23:16

Jeg har prøvet andre Canon Powershot med forsatsconvertere, blot ikke en "G"-model, men de virker ens og har samme effekt på alle kameraer. Jeg forsøgte med det på mine første kameraer, før jeg fandt ud af, at hvis man vil have noget der kan zoome noget mere, så kan man lige så godt købe noget der kan i stedet for lappeløsninger.

Og nej, jeg vil ikke anbefale det, jeg synes resultatet bliver for dårligt.


Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 03-02-10 20:52

Hej IBM760
Endelig har jeg fået både adapter og teleconverteren i hus. Jeg var så heldig at vinde en TC-DC 58C på EBÁY i Tyskland til godt 11 Euro. Adapterringen kostede faktisk 285 kr. inkl. fragt.
Nu står jeg så med begge dele - uden nogen brugsanvisning. Mit første forsøg efter at have monteret skidtet fik kameraet til at skrive: obj.fejl - genstart kamera.
En opringning til Canon fik opklaret, at der også skulle foretages nogle indstillinger i "rec". hvor kameraet skulle have at vide at det skulle samarbejde med en converterlinse. Ok. Så langt så godt.
Men jeg får stadigvæk fejlmeddelelsen når jeg zoomer mere end de 6 x.
Har Du et forslag til løsning? eller viser kameraet bare ikke mere end de 6 x. forstørrelse i sit display? Hvad viser dit display med monteret teleconverter?
Der er ikke noget i vejen med kameraets funktioner, når converteren er pillet af og jeg har slået converterindstillingen fra.

Iøvrigt kan man på G7 gemme sine egne indstillinger på en C1 knap, så man ikke hele tiden skal stille personlige indstillinger om.

Har Du et godt råd?
Mange hilsner
Ingelein

Kommentar
Fra : IBM760


Dato : 03-02-10 22:26

Hej ingelein

nu er det en ældre Canon G5 jeg har, og den er ikke så avanceret som din G7.
Den viser intet om 1-4 x forstørrelse, og når jeg monterer telekonverteren har det kun en optisk betydning.

Min telekonverter er originalt beregnet for Canon G3, men fungerer også på G5 - eneste ulempe er, at konverteren er sølvfarvet og kameraet er sort - det ser lidt specielt ud.

Jeg monterer konverteren ved, at afmontere et beskyttelses hylster (udløses ved knap på forsiden af kamera). Der er ingen kontakter der bliver blottet og ingen kontakter i konverteren. Derefter monteres konverteren i stedet for beskyttelses hylster. Der benyttes ingen adapter.

Telekonverteren er kun et rør, med en forsatslinse og det originale objektiv bevæger sig inde i dette rør. Jeg kan forstå, at funktionen i G7 er noget mere avanceret.
Jeg kan forstå, at du har købt/modtaget 2 dele - relekonverter og adapterring.

Så jeg er bange for, at jeg ikke kan komme med en løsning på dit problem!

Beklager!

Godkendelse af svar
Fra : ingelein


Dato : 14-03-10 14:09

Tak for svaret dova.
Jeg fik heldigvis købt en billig ny konverter på Ebay og en Adapter hos Pixmania - men det er ikke hvad jeg havde forventet. Nu har jeg købt et Olympus E-520 med 3 objektiver i stedet for.
mange venlige hilsner
Ïngelein

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste