Du får aldrig en ny maskine der er så god som den du har nu.
Lejer og pakdåse kan du købe ved:
http://broendum-elektro.dk/
Varenumre:
617024 pakdåse
606206 6206 leje
606207 6207 leje
Jeg vil tro delene koster ca. 400kr incl. forsendelse.
Det er ikke særlig svært, da din maskine har lejekryds.
Så nej, du skal IKKE have hele karret ud
Bagpladen af.
Motoren afmonteres, den sidder med to bolte og ligger under karret mens reparationen foregår.
Det store remhjul afmonteres, der sidder en bolt i midten der skrues ud, bagefter skal remhjulet måske have et dask af en hammer i midten for at gå løs, den sidder på en konisk aksel.
Lejekrydsen skrues af de 3 steder det er boltet på karret og kan trækkes af akselen.
Lejer bankes ud af lejekrydset med hammer og en stor dorn.
De nye lejer bankes i, men husk kun at slå på yder ringen af lejet.
Husk at skifte pakdåsen, det er sikkert fordi den er slidt at der er løbet vand i det forreste leje og det har ødelagt fedtet.
Hvis det er første gang du prøver det tager det nok ca. 2 timer, hvis du giver dig god tid