Alle bør lære at svømme
Men selv om forældrene kan være de værste vandforbilleder for deres børn, er der intet krav til landets kommuner om, at børnene praktisk skal lære at svømme i skolen.
Derimod er Undervisningsministeriets krav til folkeskolerne kun, at eleverne efter 5. klassetrin skal kende til bjærgning og livredning. Men det behøver ikke nødvendigvis at foregå i vand.
Formanden for Rådet for Større Badesikkerhed, Michael Aller, mener, at det burde være obligatorisk med undervisning i vand for alle børn. Det er for stort et ansvar at lægge på forældrene, siger han:
Svømning vigtigere at læree end fodbold
»Det er vigtigt at lære at svømme i vand i idrætstimerne. Der er ingen skade sket, hvis du ikke er god til fodbold, men du kan komme i en situation, hvor du er nødt til at kunne svømme«, siger Michael Aller.
Han og formanden for Dansk Skoleidræt, Lene Mygenfort, der er svømmelærer i Odense Kommune, henviser til, at Danmark er ét stort vandland med badestrande og svømmehaller overalt.
Drukneulykker kan undgås
»Vi ser jo, at der er drukneulykker hver eneste sommer, så det er vigtigt at kunne svømme, når man er ved stranden. Selvfølgelig skal svømning være obligatorisk i folkeskolen. Det er jo ikke alle forældre, der har råd til at sende deres børn til svømmeundervisning«, siger Lene Mygenfort.
Det er en kommunal afgørelse, om svømning skal stå som et obligatorisk element på skemaet, fordi det ikke er alle skoler, der har adgang til en svømmehal.
http://i.pol.dk/tjek/dagligliv/fritid/article673605.ece