|
| XP efter Vista Fra : jeanettesmor | Vist : 651 gange 120 point Dato : 11-11-09 06:52 |
|
God morgen :)
Jeg har meget for nylig købt en Compaq Presario 61-215 notebook. Den var født med Vista Home Basic + en masse unødvendig skidt. Alt dette ville jeg gerne erstatte med XP Pro, men det kan tilsyneladende ikke lade sig gøre. Kort efter indlæsning af nogle filer kommer den forhadte blå skærm med en 0x0000007B meddelelse om, at Windows lukker ned for at beskytte… osv., osv.
Jeg har snuset efter løsninger og udsatte maskinen for bl.a. virusskan og rensning af reg.basen, men uden resultat. Så tog jeg tyren ved hornene og kørte engang Killdisk. Det hjalp lige så lidt, XP kan ikke engang installeres på en jomfruelig ren HD.
Der er derimod overhovedet ingen problemer med Vista Home Premium, den tog med største selvfølgelighed bolig på maskinen.
Nu er det så jeg spørger: er der en eller anden fiffig måde, jeg kan få lagt XP ind på den notebook?
Det vil sikkert ikke give problemer at lægge Windows7 ind, men jeg vil helst vente nogle måneder med at købe det, til trods for alle de roser, programmet har fået.
På forhånd tak for hjælpen
Venlig hilsen
jeanettesmor
| |
|
Problemet ligger sansynligvis i en bios der er sat op til at kun fungere med Vista, den skal flashes om til en alm bios, men det kan jeg kun anbefale gøres af en der har styr på det.
Alternativet er at have 2 styresystemer på computeren Xp og Vista, hvilket sagtens kan lade sig gøre og hvordan man gør kan uden problemer Googles.
Hvad gør du vil nedgradere til Xp fremfor Vista, ??
Held og lykke
Mvh NoNo
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 11-11-09 08:31 |
|
Klart ingenting virker når du fjerner alle de drivere maskinen er født med...
Du kan ikke bare nedgradere et styresystem uden at have alle de hardwaredrivere der skal bruges til NETOP den maskine...
NETOP Notebooks er oftest fremstillet til et bestemt styresystem og med mindre du kan fremskaffe drivere til netop DIN type notebook (og ofte findes de slet ikke) får du den ikke til at køre ordentlig med andet end det den er født med...
| |
|
Tak for svar.
refi - Jeg har naturligvis alle de nødvendige (og rigtige) drivere, hentede dem på HP's hjemmeside inden jeg gik i gang med at killdiske.
NoNameNoLife - Jeg kan ikke li' Vista, så simpelt er det. Men dual boot ville ikke engang være en mulighed, for XP kunne simpelthen ikke installeres. Jeg kikker på det med at flashe BIOS.
Foreløbig tak for jeres svar :)
| |
|
Du ka også få Vista til at ligne Xp og opføre sig sådan ved at ændre udseenet i selve Vista eller DL en shell der får den til at ligne Xp...??
Det med du ikke kan li Vista ændre sig, jeg havde selv samme problem da jeg i sin tid købte en bærbar hvor Vista var lagt ind på, det ændre sig ret hurtigt...??
Kom til at tænke på HVORDAN lægger du Xp ind på din computer..booter du op på Xp disken eller..!!
Da mine forældre skulle ha nedgraderet deres computer kunne jeg heller ikke, fik nogenlunde samme problem, hvilket skyldes en driver fejl, så jeg kopierede hele Xp skiven over i en mappe i roden på C drevet og instalerede derfra og det virkede og når den booter anden gang lægger jeg bare skiven i dvd drevet og den installerede resten..uden problemer..!! Mon det var held..ved det ikk..??
Mvh NoNo
| |
|
Jeg booter fra CD'en - som jeg altid har gjort. Man er vel et vanedyr? :)
For ca. 1 år siden købte jeg Vista Home Premium - kun fordi jeg ville lære den at kende, så jeg kunne hjælpe mine døtre når de råbte på hjælp - jeg er nemlig familiens og vennekredsens computernørd :) (i hvertfald når det gælder XP). Hidtil har der kun været problemer med stationære pc'er, så jeg er på ukendt grund når talen falder på bærbar - og ovenikøbet med Vista, som jeg skrottede fra min stationære. Der var en masse bøvl med nogle af mine Xara programmer, og dem kan jeg ikke undvære, da jeg laver en del grafik.
Vista er for mig i samme kategori som ME var i sin tid.
Nu tror jeg at jeg vil følge dit råd og kopiere XP ind på den bærbare efter din anvisning og se hvad der sker. Vender tilbage med resultatet :)
Vh
| |
| Kommentar Fra : Eyvind |
Dato : 11-11-09 09:23 |
|
Det er vel SATA driveren som mangler.
Den driver har Vista med, men det har XP ikke.
Nogle bios har selv en driver til SATA diske, og det har din comp. nok ikke.
Du skal nok bruge en driver til SATA disken som lægges ind i starten når XP installationen startes .................F6 står der nederst på skærmen.
| |
|
Eyvind...jeg sad lige og tænkte det samme...!!!
MEN nye Xp dvd fandt en sata disk på en stationær bærbar, mon det er i den seneste SP til xp som er inc i den seneste(og sidste) Xp..??
| |
| Kommentar Fra : Eyvind |
Dato : 11-11-09 09:43 |
|
Det er muligt - men min Zepto bærbare kan køre med alle styresystemer på de 3 SATA harddiske jeg har til den. Det er bios som selv har driveren indbygget på samme måde som alle computere har en driver til IDE harddiskene.
| |
|
Hej igen :)
Har desværre ikke haft lejlighed til at rode meget med problemet i dag, jobbet gør et alvorligt indhug i min fritid :)
Har fundet og hentet SATA driveren, og brændt den ned på en skive.
Når jeg trykker på F6 i XP installationen får jeg at vide, at disketten ikke er fundet - ingen mulighed for at vælge CDrom-drevet, hvor driveren jo befinder sig.
Driveren blev derfor installeret på maskinen, men det hjalp heller ikke - problemet er altså ikke løst.
I morgen forsøger jeg forslaget med at kopiere XP til en mappe på C:\ og ser hvad der sker.
Jeg vil gerne vente med at lukke tråden til operationen enten er lykkedes, eller jeg har givet op. Jeg giver det de næste 24 timer.
Men jeg siger under alle omstændigheder rigtig mange tak for svarerne.
| |
| Kommentar Fra : Eyvind |
Dato : 11-11-09 18:47 |
|
Der er slet ingen hastværk - og kan bare spørge undervejs.
| |
| Accepteret svar Fra : Eyvind | Modtaget 120 point Dato : 11-11-09 19:03 |
| | |
|
Hej Eyvind -
- den artikel havde jeg læst og det var faktisk den foreslåede metode, jeg brugte :)
| |
| Kommentar Fra : Eyvind |
Dato : 11-11-09 19:30 |
|
På dette site fandt jeg:
http://www.hardwareonline.dk/traad.aspx?tid=405781&fid=0
Med denne mulighed:
Windows XP understøtter først SATA fra og med SP2.
Altså, hvis din XP CD ikke har SP2 på, vil det ikke virke.
Under disse omstændigheder skal du bruge en driver diskette. Det er selvfølgelig et lille problem på en bærbar uden diskettedrev
Og denne: (noget i stl med det jeg gjorde på min Zepto)
I bios på mit bundkort kan man vælge om SATA diskene skal køre i i IDE eller SATA mode.
I IDE mode kan XP installeres, og så kan man altid skifte tilbage bagefter. Måske din bios har noget lignende?
Hov - du minder mig om at jeg har slået noget fra, for også at kunne køre XP på min Zepto.
Ellers er der jo den gode gamle metode med diskettedrev (billigt USB drev)
Så kan du endda bruge de 6 XP startdisketter. + den med Sata-driveren.
| |
| Kommentar Fra : Eyvind |
Dato : 11-11-09 19:47 |
| | |
|
Min XP er med SP2 - så den side af sagen er i orden.
Mangler derimod disketterne, har aldrig haft dem. Har ganske vist en XP startdiskette - kun en enkelt, en jeg har lavet engang i tidernes morgen. Har aldrig haft brug for den.
Jeg har snuset lidt i BIOS men kunne ikke rigtig finde noget jeg kan ændre på.
Vender tilbage i morgen.
Ha' en god aften og tak fordi du tog dig tid til at hjælpe mig på vej :)
| |
|
Opfølgning:
Jeg har lige bestilt et USB Floppydrev og regner med at have det i morgen. Getmore plejer at være meget hurtige.
Startdisketterne ligger klar.
Jeg har dobbeltchecket BIOS - det eneste, jeg kan ændre på der, er dato og klokkeslet.
NoNameNoLife > Jeg har kopieret XP til roden af C:\ og forsøgte at installere derfra. Resultat 0.
Vender tilbage når forsøget med disketterne er gjort - forhåbentlig med et positivt udfald.
| |
|
Hej igen.
Nu er jeg efterhånden kommet så langt, at jeg giver op - i hvertfald i denne omgang.
Har fået fat i en USBFloppy, og det eneste, jeg har fået ud af det er, at installation siger, at txtstartup.oem ikke kan findes. Har friskdownloadet fra microsoft, kopieret på nyformaterede disketter, har prøvet med den oprindelige XPpro, derefter med XPpro 2003 med SP2 - intet hjælper.
Jeg har læst mig skeløjet om hvordan man laver sådan en txtstartup-fil - men det orker jeg ikke lige nu.
Summa summarum - operationen er alt for besværlig for en gammel bedstemor, som nu har bestemt sig til at lade Vista være Vista, indtil hun investerer i en Windows7. Har den faktisk på en skive og har også haft den afprøvet engang i sommers.
Tak for svar allesammen og "God jul og godt nytår" :))
Venlig hilsen
jeanettesmor
| |
| Kommentar Fra : Eyvind |
Dato : 17-11-09 16:11 |
|
Der skal 6 stk disketter til at starte XP op når den ikke selv kan boote.
Når man så starter op på disketterne skal driveren lægges ind undervejs. (F6)
Men Vista er nu ikke så ringe endda, og du kan jo køre de fleste XP programmer i kompatibel tilstand.
Hvis du er ked af at Vista vil bestemme for meget så bliver du nok lidt sur på windows 7
Jeg kører selv skiftevis med XP / Vista / Windows 7 på forskellige harddiske.
(heldigvis kan min Zepto bærbare selv køre med SATA diskene)
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|