Ledning:
I. Ledning, en. ['le·ðnenTegn, der ikke kan vises[ng] ell. (nu alm.) 'leðnenTegn, der ikke kan vises[ng]] lêdning. Moth.L77. “med langtonet E.” VSO. flt. -er.
1) som vbs. til IV. lede.
1.1) (sj.) til IV. lede 1. jf. Ledningsgarn.
1.2) til IV. lede 2. jf. Lednings-streng, -væv. || især (fys.) til IV. lede 2.2. Opdagelsen af Lynildens elektriske Natur (og) Opfindelsen af Lynildens Ledning. Ørst.I.110. Det er . . ved Ledning, at en Kakkelovn opvarmes, og at Siderne af en Beholder, hvori der findes varmt Vand, blive ophedede. Paulsen.II.101.
1.3) (jf. Haandledning; m. overgang til bet. 1.4; nu næppe br.) til IV. lede 4(1): vejledning. fattige Folk . . sætte deres Børn paa Jorden, og lade dem uden Ledning hielpe sig selv paa Beenene. LTid.1759.380. den Mand . . til hvis Ledning I ere betroede. Mynst.Tale.(1843).16.
1.4) (nu næppe br.) til IV. lede 5: ledelse; m. præp. af ell. gen. til betegnelse dels af den handlende (ledende) person: næsten alle Skoler staae under Ledning af indfødte Lærere. StBille.Gal.III.53. under K.s og P.s Ledning (foregaar) en Samling af høire Side og høire Centrum. Krieger.D.I.116. dels af virksomheden, det ledede (foretagende): Regjeringens directe Ledning af Fabrikker. Blich.(1920).XIV.117. *Husets Ledning og Bestyrelsen | Af Alt, hvad mig er underlagt, har jeg | Alt nu ham overdraget. Hrz.XIII.106. W. (bad) sin Veninde . . at overlade det Heles Ledning til ham alene. Hauch.Slottet vedRhinen.II.(1845).48. Krigens Ledning fordrede hans (dvs.: kongens- Nærværelse andensteds. Mansa.(HistTids) skr.III.487).
2) til IV. lede 2: ting (kanal, rør, metaltraad, forbindelse af maskindele olgn.), som leder noget, i en vis retning, til et sted. jf. Aksel-, Blæse-, Damp-, Enkelt-, Føde-, Gas-, Jord-, Telefon-, Telegraf-, Vandledning ofl. samt dykket ledning u. II. dykke 2.2. || uden for ssgr. især (fys., ) til IV. lede 2.2: elektrisk leder (2.2) (metaltraad), som overfører elektricitet fra et sted (en kraftkilde) til et andet (elektrisk ledning). Den electromagnetiske Kraft, der strømmer igjennem sin Ledning. Bergs. PP.56. det er paa et Gadehjørne i Chicago, og den magiske Gnist drypper fra Ledningen oppe over Sporvognslinjen. JV Jens.Br.136. elektriske Ledninger snoede sig i krogede Bundter gennem den sorte Jord. sa.IM.111. Bardenfl.Søm.II.135. billedl.: ved Blik, Miner, Haandbevægelser gaar der telegrafiske Ledninger mellem Kompositionens (dvs.: maleriets) forskellige Led. JLange.II.235. da (forf.) havde vundet et Livsindhold at meddele, maatte (det) blive Hovedsagen at faa Ledningen i Orden mellem det indre Liv og de Omgivelser, som skulde befrugtes dermed. HBegtr.JK.130. jf.: Videnskab og høiere Aandsdannelse, hvilke . . gjennem saa mange Ledninger udbrede sig fra de Lærdes Grandskninger til Menneskenes Mængde. Mynst.Jonstr.9.
Kabel :
Kabel, et ell. en (Reiser.I.254). ['ka?Tegn, der ikke kan viseskomma over punktum, hævet (‘stød i langvokal’)-b(?)l] (nu kun dial. Kabbel. Moth.K1. jf. Feilb.). flt. kabler ell. (sj. i rigsspr.) -er (MO. Feilb.). (ænyd. kab(b)el, sv., no. kabel, oldn. kabill; fra mnt. kabel, det sværeste ankertov, der atter er laan fra fr. câble)
1) (fagl.) svært tov, tidligere mest om hampetove, nu ogsaa om tove af staaltraad; især om tov, trosse og særlig om de svære tove, der bruges til fortøjning af skibe og til slæbetove. Bliver noget Skib løst, at Anker, eller Kabel, bryster . . og driver et andet Skib om Borde, som ligger fast for sit Anker. DL.4–3–5. da han var kommen mod Siælland, skikkede han Ruiter til Kiøbenhavn, for at kiøbe Kabler og Materialier. Holb. DH.III.225. i den nye Niagarabro (er) i Stedet for Kæder anvendt Kabler dannede af Staaltraadstove. OpfB.3I3.160. Sal.2XIII. 342. jf. Kabellængde 1: nogle nedrige Steder ved Strandkanten, som see ud ligesom røde Klipper med hvide Striber, og ligne Landeveiene, hver en Kabel lang. Reiser.I.254.
2) beskyttet elektrisk ledning, især bestemt til anbringelse i jorden (jf. Jordkabel) eller under vandet (jf. Søkabel; sml. kable). OpfB.1II.543. De undersøiske Ledninger er samlede i Kabler. DSB.Tjen.I.22. Kabler og Ledningstraad. Krak.1920.II.596.
Det er forskellen eller hvad det nu er ,,,,, ifølge fremmede ordbogen
Bassebo...