/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Køb af killing
Fra : solvej2
Vist : 883 gange
200 point
Dato : 20-09-09 09:45

Hej alle jer..

Vi er en familie på 2 voksne og et barn på 12 år. Vi har en dejlig kastreret hankat på 6 år.
Meget kælen og social kat, som oprindelig flyttede hertil med sin jævnaldrende bror.
Boderen var den dominerende og Albert var "under tøflen". Broderen flyttede imidlertid hjemmefra
(han må have fundet et bedre madsted).
Nu til problematikken: Vi kunne godt tænke os en killing. Vil der være problemer i det? Er det bedst
at anskaffe sig en hun killing (da Albert er en han)? Sammenføringen af de to - hvordan gør man det bedst? Vi vil meget nødig komme i en situation hvor det slet ikke går og evt. skulle vælge mellem de to katte! Er der nogen der har erfaring med dette?
Mange venlige hilsner solvej2

 
 
Accepteret svar
Fra : dova

Modtaget 200 point
Dato : 20-09-09 12:52

Det vil altid være en satsning at anskaffe en kat mere til den man har i forvejen.

Katte er vanedyr, de er oftest territoriehævdende og vil derfor altid se en anden kat som indtrænger.

Nogen accepterer så at dele territoriet mens andre ikke gør.

Problemerne plejer dog ikke være store når den nye kat stadig er killing, men man skal være forberedt på, at den gamle kat måske hvæser og puster sig op over for den lille, og måske giver den nogen på hovedet.

Det er helt normalt, og det bør man ikke blande sig i, da begge kattene ved det er naturligt at gøre sådan.

Mange falder for fristelsen til at holde kattene adskilt i en tid og kun lade dem snuse til hinanden gennem en sprække i døren o.sv.
Lad endelig være med det, det forhaler kun tingene, og er noget man kun bør gøre, såfremt kattene er meget agressive og angriber hinanden vildt og voldsomt.

Undgå også, at den gamle kat bliver jaloux fordi den nye får al opmærksomheden.

Om det skal være en han eller hun er for så vidt ligegyldig, blot den nye også kastreres/steriliseres

Kommentar
Fra : malmin


Dato : 20-09-09 17:35

Jeg har haft en skøn kastereret hankat. Da han var 10år blev jeg tilbudt en 3mdr. killing, der havde gener i sig fra skovkat, så han var en bedårende lille vat klump. Jeg var meget betænkelig, da den gamle kat var MEGET forkælet. Men jeg sagde ja tak til den lille killing, med bævende hjerte. Først så den gamle kat ud som om den aldrig havde set noget der så sådan ud, og den stod stiv som en "figur kat" når den lille var totalt vild, men den hverken hvæsede eller slog ud efter den lille. Når den lille sov, blev den grundigt undersøgt af den gamle kat. Efter en ugestid var den gamle kat som forvandlet, den troede også at den var blevet en killing igen og de legede sindsygt morsomt sammen. Den gamle kat (tidligere hankat) troede også at han var blevet MOR, for han kom flere gange om dagen, med halv døde mus til den lille kat, og det var helt tydeligt at det var til den lille, for den gamle "lærte" den lille hvordan man skulle behandlede sådan et bytte, det var meget rørende. Den gamle kat blev 15år og i den tid var de to misser bedste venner. Siden kom der andre katte til og den"lille" behandlede de andre killinger på samme måde som den havde lært af sin HANKAT MOR. Så det kan godt lykkedes. malmin

Kommentar
Fra : AnBi72


Dato : 20-09-09 18:36

Der er normalt ingen problemer når det er en kastreret han du har i forvejen. Deres teritorialfornemmelse forsvinder med kuglerne. Det er værre med hunner. De forsvarer deres teritorie uanset om de er steriliseret eller ej.
Kæl med hannen (gerne lidt markant). Få en anden til at sætte sig ved siden af med killingen, og lad dem så blive der indtil der er kontakt, men vær vågen!


Kommentar
Fra : ockendon


Dato : 21-09-09 12:17

Jeg har aldrig haft problemer med min (kastrerede) hankat og andre katte. Han accepterer dem uden problem, men han er også en godmodig fyr, som dog vil have den anden kat presenteret for sig. Lykke til!

Kommentar
Fra : solvej2


Dato : 24-09-09 08:53

Tak for de gode svar. Det er godt at høre andres meninger

Godkendelse af svar
Fra : solvej2


Dato : 24-09-09 08:53

Tak for svaret dova.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste