al¡ligevel
adv. _ med sideformerne al¡ligeveller, e¡liggel, e¡liggen (de to sidstnævnte i Sønderjy). _ 1.sms.led: i´ Nørrejy, VSønJy (sj. æ´, è´); e´/æ´ øvrige Sønderjy (med samme fordeling som ved æ x); å´ el. o´ spor. i ældre eller litt. kilder fra Østjy; i yngre kilder ofte a´ (< rigsmål); uden forled (og da oftest i formen ¡li(·)ªwal, ¡li(·)ªwal¶è(r)) spredt i Østjy´M, spor. i øvrige Nørrejy. _ 2.sms.led (ofte optegnet i flere forskellige udtaler fra samme egn): a) ´¡ligevel (se kort 1):
Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet
(´l/´Ï K 4.8:) ´lyw¶l alm. i Nørrejy; også ´¡lywal, ´lywèl Vends, SVJy; ´¡lÒw¶l, ´lyw¶l NVJy; ´¡lywèl OmmersÌ, SSamsø; *´¡løwl Rougsø; ´lyw¶n, *´løwn NØDjurs; også ´¡löw¶l, *´løwÏ SØJy´S, spor. i MØJy; også ´¡liw¶Ï SØJy; ´¡liwèÏ/´ÁliwèÏ (K 1.9) alm. i SønJy (også ´¡lywèÏ/´ÁlywèÏ, el. spor. i ´V ´¡liw¶Ï, ´¡lyw¶ÏÇ); ´¡lew¶Ï ØSønJy´NV; ´¡lÒwèÏ ØSønJy´NØ; ´¡liffèÏ spor. i Sønderjy´S; _ yngre rigsmålspåvirkede udtaler: ´¡li(·)ªwal Nørrejy (undt. Vends, Hards´S og SVJy); (´)¡lich(è)ªvæl spor. i Sønderjy. _ b) ´¡ligeªveller (se kort 2):
Tæt afhjemlet
(´l/´Ï K 4.8:) ´¡ly(·)wal¶èr alm.È (også yngre ´¡li(·)ªwal¶èr undt i Vends); også ´¡lyw¶lèr spor. i Vends´MV; ´¡lÒw¶lèr NVJy¢; ´¡løw¶lèr Hards£; desuden er spor. optegnet former uden stød. _ c) ´liggel (se kort 3):
Tæt afhjemlet
´ÁlichèÏ _ d) ´¡liggen (se kort 4):
Tæt afhjemlet
´Álichèn/´lichèn (K 1.9)À. _ enkeltstående spøgende omdannelser: alirumveller MØJy; allirumwaller, liriveller Hards.
\ Ìdog ´¡lyw¶l StøvringH (Efterslæt.246); Çspec. ´lu·èl, ´lo·èl $Mandø; Èdog ´¡jyªwal¶è $Todbjerg; også ´¡ly(·)ªwal¶n, ´¡lyw¶lèns spor. i Vends; ¢dog ´lÒw¶lèÛ $Lild; spor. også ´¡lyw¶lèr, ´¡liw¶lèr´; £spor. også ´¡lyw¶lèr, ´¡liw¶lèr; Àspec. likès $Fjolde.
[< middelnedertysk allike wol; mht. sideformen ´liggen se liekens, liekes (Mensing.Wb.III.484); sideformen ´liggel skyldes enten assimilation eller sammenblanding med ´ligevel; syn.: i¡hvilket, lige·godt]
Næste betydning
1) = rigsm. Mari ¨ hun vild ha mæ allywl, / om osse æ Kri håd slån mæ te Krywl = Marie, hun ville have mig alligevel, om også krigen havde slået mig til krøbling. Noe´Nygård.J.26. de gæer int aaltid edder som e Forælle vil ¨ for hven vor Herre har bestemt for e nan, di skal nok faa e nan e liffel = det går ikke altid som forældrene vil, for hvem Vorherre har bestemt for hinanden, de skal nok få hinanden alligevel. DrøhsesAlm.1878. Naar Sidsel Mari¶ citerede ham (dvs. sønnen), snakkede hun "fint"; hun lod ham bl.a. sige "alirumveller" (alligevel). ØH.1953.88. (talemåde:) om ¡lyw¶èt æ ¡o¬è så ¡loµ¶ æ ¡dø¿èn i¡lywªaÏ¶è ¡troµ¶ = om livet er aldrig så langt, er døden alligevel trang. $Gosmer. \ (også, rent forstærkende) = sandelig, godt nok [spredt afhjemlet] de ska a da i¡löw¶lè væ dæ mañ¶ får = det skal jeg da alligevel være dig mand for (dvs. klare). Skautrup.H.I.161. De æ da liwal svær, ho han ligner hans Faa¶r æpaa Gaang¶en = det er da godt nok utroligt, hvor han ligner sin far på gangen. NChristians.NPW.214.
Forrige betydning
2) (som konj.) = skønt, selvom [spor. afhjemlet fra ældre og litt. kilder] "Do ka sie" søh A, "hudden A er imod Jens, aallywl han æ kon et Umælend: A dieler mi sihst Mundfuld Brø mæ ham = du kan se, sagde jeg, hvordan jeg er imod Jens (dvs. hesten), selvom han kun er et umælende (dyr): jeg deler min sidste mundfuld brød med ham. Blich.EB.40. a ska ¡nåk ¡tomèÏ ham, i¡lyw¶l haçj ¡æ nuèÛ ¡ko·Ûè = jeg skal nok magte ham, selvom han er noget kåd. $Gosmer.