/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Pris på kolonihave
Fra : Palmen
Vist : 1378 gange
100 point
Dato : 24-07-09 19:26

Vi går og kigger lidt på nogle kolonihaver og er løbet ind i forskellige former for prisfastsættelse for haverne.

Et sted bestemte sælger selv, et andet sted bestemte foreningen.

Er det op til foreningen selv at beslutte hvordan prisfastsættelsen skal være ?

Og når man køber en så er finansieringen enten kontant betaling eller et forbrugslån ? Ikke noget med andelslån eller lign ?

 
 
Kommentar
Fra : Smokei


Dato : 24-07-09 20:27
Accepteret svar
Fra : Oldboston

Modtaget 100 point
Dato : 25-07-09 03:03

Henvisningen fra Smokei er absolut ok, men du skal blot være opmærksom på, at det er Kolonihaveforbundets regler, du kommer ind på. Kolonihaveforbundet er en forening, der omfatter et meget stort antal kolonihaveforeninger, men dog langtfra alle.

I Kolonihaveforbundet har man fra Ruder Konges tid haft den indstilling, at overdragelser skal ske til en vurderingspris, som ikke må være så høj, at det bliver svært for almindelige mennesker at være med. Hvis du følger udviklingen i en bestemt forening, der er med i Forbundet, eller for en bestemt kolonihave, vil du opdage, at prisudviklingen er meget langsom. Altså: Meget lave priser, som ikke har udviklet sig i takt med priserne på anden fast ejendom, men holdes (nogle vil mene kunstigt) nede. Det fører til lange ventelister, der gør det svært nogensinde at komme i betragtning. I disse foreninger kan sælgeren ikke få kompensation for de forbedringer, han har foretaget på huset. Alle handler skal foregå gennem bestyrelsen, der også fastsætter priserne. For et par år siden var der en retssag, der gik helt til Højsteret for at få fastslået, om Kolonihaveforbundets regler var i orden. Det var de.

Men så er der de andre kolonihaver. Dem, der ikke er med i Kolonihaveforbundet. Her skal du have fat i vedtægterne - du skal bede sælgeren om at vise dig dem. I nogle tilfælde - de fleste tilfælde - skal overdragelsen stadig foregå gennem eller godkendes af bestyrelsen. I en del tilfælde skal prisen godkendes af bestyrelsen, men der er et mere frit spillerum end i Kolonihaveforbundet. I nogle tilfælde kan sælgeren helt frit fastsætte prisen og kan handle direkte med køberen, men det er alligevel bestyrelsen, der skal godkende køberen, tage mod indbetaling af købesummen og afregne den overfor sælgeren. I en del tilfælde taler man om 'andelshaver' og ikke om 'kolonihaver'. Det betyder ofte, at foreningen selv ejer grunden, og den enkelte parcel ejer en andel af det samlede grundareal. De, der er i Kolonihaveforbundet, ligger ofte på lejet grund (udlejer kan være kommunen eller DSB, f. eks).

Mange er blevet snydt ved at hande direkte med sælger, f. eks fordi denne har vist sig slet ikke at have ejendomsret til parcellen eller slet ikke må sælge uden om bestyrelsen. Hvis du betaler sælgeren direkte, kan du altså risikere, at han ikke har haft ejendomsret, og så har du mistet pengene. Eller du kan risikere, at han skylder foreningen penge, som du så kommer til at betale som ny ejer. SÅ HUSK: ALT HVAD DU FORETAGER DIG SOM KØBER, bør ske i nært samarbejde med bestyrelsen. Hvis sælgeren siger, at han ikke vil have 'bestyrelsen blandet ind i sagen' skal du ikke tale med ham, for så har han ikke rent mel i posen. Der findes vistnok stadig en enkelt ejemndomsmægler, der har forstand på kolonihaver, bl. a. Ø-handel (tidligere Østergaard Petersen) på Amager.

venlig hilsen
Oldboston.

De flese sælgere af kolonihaver



Godkendelse af svar
Fra : Palmen


Dato : 26-07-09 09:46

Tak for svaret Oldboston.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste