/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Varmepumpe funktion flere rum
Fra : tararam
Vist : 3462 gange
50 point
Dato : 29-06-09 22:08

Hvilken måde er den bedste for at kunne få en varmepumpe til at varme 4 rum á 45m2 (6-8 sengepladser) op samtidig. (ialt 180m2)
Jeg forestiller mig at jeg bygger rummene således at der de øverste 10 cm ville være masser af huller til at fordele varmen.
Eller skal der bruges et varme flytnings system. Rummene vil være godt isoleret. Nogle ideer.

 
 
Kommentar
Fra : 3773


Dato : 30-06-09 04:25

Ikke den du beskriver. Den teknik ligner den man brugte for 40 - 50 år siden da man havde kakkelovne og pivutætte huse. Beklager.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 30-06-09 04:26

Men et multisplitanlæg kan gøre det (men er grusomt dyrt)

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 30-06-09 04:44

Hvis pladsen er der (og man har råd), kan man få "Hide Away" anlæg fra Panasonic. Disse er dog temmelig pebrede, men så kan man lave luftvarme i fire rum samtidig med et fælles anlæg. 4 stk NE9 Danmarkspumpen vil dog være billigere og nemmere at at køre med.

4 "sovesale" vil få væsentlige problemer med lugtoverføring hvis de køre fælles. Samtidig bliver det styringsmæssigt en katastrofe. Af samme årsag har man "opfundet" radiatorer, idet det er meget nemmere at regulere individuelt på radiatorer, enten vandbåret eller individuelle elradiatorer.

www.danmarkspumpen.dk

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 30-06-09 05:04

http://www.kinnan.dk/Luft-varmepumper-12.aspx?ProductID=PROD55&VariantID= hvis rummene er lige store skal der bruges eens indedele. Det viste eksempel er bare en af mange kombinationsmuligheder. Men vær obs på, at den der vælger først på fjernbetjeningen bestemmer om der varmes eller køles. Du kan altså kun gøre en af tingene i de forskellige rum. Lækkert produkt iøvrigt. Med 4 stk NE9 giver dog noget større betjeningsfrihed http://www.danmarkspumpen.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fpdf%2fDanmarkspumpen%2fDen+rigtige+model%2fSP_PRIMASCROLL_9.pdf

Kommentar
Fra : kj


Dato : 30-06-09 09:55

Jeg har en Toshiba varmepumpe med 2 indedele, og den varmer 172 kvadratmeter op uden broblemer.
Prøv hos www.gidex.dk

De har sikkert også større anlæg. I nogle tilfælde kan man få energiselskaberne (f.eks. DONG) til at financiere anlæg og istallation.

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 30-06-09 11:18

Vi har etableret en 'varmeflytning', det foregår via nogle rør på loftet, prøv at gå i din VVs og få en snak om dette! Det er helt fantastisk! Vi har varmeflytning fra vores store stue (50m2) til...et kammer, et værelse, soveværelse, stort badeværelse (eneste opvarmning = varmen fra pumpen i stuen).

Jeg er en helt typisk 'Quinde' på dette område - jeg sætter hverken op eller installerer til gengæld er jeg en rigtig glad bruger! Lige i øjeblikket nyder jeg vores varmepumpe ekstra meget, selvfølgelig fordi jeg har stillet den om til airconditionering - WOW det er lækkert for et vintermenneske som mig

Jeg vil meget gerne forsøge få min mand til at skrive om denne varmeflytning, hvis du er interesseret men han er først hjemme i aften.

Mvh Dorthe

Kommentar
Fra : kj


Dato : 30-06-09 11:24

Man skal bare lige huske, at varmepumpen bruger mega meget strøm når den skal køle

Accepteret svar
Fra : vil.du

Modtaget 50 point
Dato : 30-06-09 11:24

Jeg vil lige tilføje at vi har haft varmepumpen i nogle år nu og vi bruger kun den og vores brændeovn som opvarmning - her er ellers ELvarme men den har ikke været tændt overhovedet, siden vi fik installeret pumpen. På badeværelset, der var jeg i tvivl om den varme som vi henter fra stuen, ville være tilstrækkelig - men det er helt ok
Der sidder en termostat i stuen, i nærheden af brændeovnen, på den styrer vi varmeflytningen, det er noget med at, når temperaturen deroppe rammer et eller andet antal grader - så sætter varmeflytningen i gang og varmen bliver så ledt rundt i de forskellige rum i huset

Hmm..hvis alt dette lyder meget 'piget', så er det jo altså fordi jeg ikke rigtig ved hvad jeg skriver om - jeg har ikke helt styr på det tekniske, ved bare at vores varmepumpe og dét at vi valgte varmeflytningen, er noget af det bedste vi har foretaget os, mens vi har boet her
Du skriver bare hvis du vil have det mere 'tekniske' svar, så skal jeg prøve at lokke manden til.

Dorthe

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 30-06-09 11:26

kj - vi har lavet mange mange målinger på strømforbrug osv osv - resultatet er, ALT iberegnet og på årsbasis, altså både varme og kulde - at vi sparer penge

Kommentar
Fra : kj


Dato : 30-06-09 11:40

Vi sparer også mange penge på årsbasis, men bruger ikke kølingen

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 30-06-09 12:33

kj - ok, det er jo da osse fuldstændig frit om man vil det. Jeg må dog indrømme at det er en fantastisk dejlig opfindelse, jeg stornyder det, jeg har lige nu omkring 23 grader og holder døre og vinduer lukket og nyder det - selv misserne har fundet ud af at det er mere rart at nappe middagsluren herinde end ude på terrassen hvor de ellers hygger sig i hver sin bløde stol
Så længe der er den store besparelse på årsbasis, så kan jeg ikke se nogen grund til at undlade at udnytte alle de funktioner sådan en pumpe har.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 30-06-09 12:36

->KJ vrøvl. En varmepumpes strømforbrug er faktuelt lavere på fuldlast køling end fuldlast varme. Så den påstand er ren overtro. Ligeledes snakker vi måske 14 - 20 dage årligt hvor køling virkelig er på sin plads og måske 200 dage årligt med varme. Så det er noget gedigent vrøvl.

->Vil.du Varmeflytning svækker bygningen brandmæssige integritet. Ligeledes vil overføring af sur sovekammerluft fra et rum i brug, til et der skal udlejes i hverttilfælde betyde at jeg drejede om i døren og gik. Vi taler udlejningslignende forhold. Der gælder ret klare forhold omkring brandsikring af værelser der bruges til at sove i. Gider ikke lige læse dem, men ret klart overtræder varmeflytningsanlæg intensionerne i DIF Norm for VE anlæg, DIF Norm for brandsikring af tekniske installationer og Bygningsreglementet.

KJ's multiinverter vil klart være valget. Men man skal i dette tilfælde have en til fire værelser. Om den hedder Daikin, Panasonic eller Toshiba er noget nær ligegyldigt. De tre nævnte og gode solide anlæg (men var dig for parallelimporterede anlæg. En del af dem duer ikke ordentligt i norden.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 30-06-09 12:41

->Vildu forestil dig en med stærkt sure sokker i eet rum. Lugten fordeles til alle rummene?!? Nej vel. Eller en piberyger der smøger den, og små børn i et andet rum!!???!

Det i har lavet hjemme. Indblæsning på et toilet/bad. Luften skal ud igen! Så trykker vi våd baderumsluft tilbage til stuen, med mindre der er lavet en effektiv mekanisk udsugning fra badet, med større ydelse end indblæsningen. Når jeg så sådan noget (da jeg kiggede på hus) trak det 100 000 ned i prisen.

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 30-06-09 12:49

3773 - du har lov at have din mening Her lugter nu hverken af sure sokker eller stærk tobak

Vi har haft og været GLADE for dette i flere år nu, så det jeg skriver er fakta og tro mig...her stinker altså NOT

Nu skal jeg køre, så ikke mere indblanding fra min side, i denne omgang.

Mvh Dorthe

Citat
Vi taler udlejningslignende forhold


- gør vi det??

OG - vi trækker da ikke luft fra soveværelset til hvor? Vi trækker luft (VARME!) fra dét rum hvor pumpen og brændeovn er installeret (stuen) TIL soveværelset - og vi lufter skam ud fuldstændig som vi skal

3773 - du kan påstå præcis hvad du vil - jeg kan ikke skrive andet end fakta, jeg har for lidt forstand på det tekniske men jeg kan da tilføje at vi har overordentlig kvalificeret rådgivning fra vores svigersøn som har sin VVS-forretning, så HELT sindssygt, det er det altså ikke

'ses' senere, jeg må køre

Dorthe

Kommentar
Fra : kj


Dato : 30-06-09 12:58

Jeg har lige set efter på et trerumsanlæg: Køling forbrug 6,6kw, varme 2kw

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 30-06-09 13:12

Vil.du jeg henviser kun til gældende love, normer osv. Der er ikke tale om "meninger".

Varmefordelingsanlæg er at opfatte som et ventilationsanlæg og opfylder IKKE de krav der er til den slags anlæg. Blandt ventilationskyndige anses de for "fusk" der normalt handles via Harald Nyborg osv, altså typisk gør-det-selv. Bevares, det er gavnligt for fyringsøkonomien, men det kniber med teknikken. Der skal relativt meget luft til, for virkeligt at flytte varme og flytning af luft genererer støj. Dette kan dæmpes (hvad man dog sjældent gør). Suger man luft fra et rum med brændeovn, er dette ligeledes i strid med både BR og normen. Rummet med brændeovnen vil have et større partikelniveau end f. eks soverum. At nedbringe dette vil kræve et seriøst filter (det er oftest kun monteret EU3 på luftfordelere - hvis der er noget). EU 6, 7 eller 8 havde været at foretrække. I det gamle BR tillod man overførsel af luft fra mindre forurenet rum til mere forurenet rum. Altså f. eks. sug i vådrum og indblæs i opholdsrum. Behørigt med veksling imellem. Recirkulation er ikke anvendt af professionelle siden man lavede luftvarmeanlæg. I industrien er al recirkulation direkte forbudt som udgangspunkt, uanset filtreringsgrad.

BR stiller krav til UDSUGET luftmængde fra toiletter/bad eller størrelse på åbninger mod det fri. Dette netop fordi at luften derfra skal ud, og ikke returneres til andre rum. Nu er problematikken sjældent værre (i enfamilieshuse) end at man lever med hinandens dufte og lugte. Endvidere et et enfamiles hus belastet temmelig let, hvad den slags angår. Men læs spørgsmålet: 4 rum af 45 m² med 6 - 8 sovepladser. Er dette pr rum, gælder reglerne for hoteller mht brandspredning osv. Og var det den gamle Møller der huserede i Århus som brandinspektør, der kom ud, var skidtet blevet forlangt nedpillet med det vuns.

For ikke at brænde bagdelen ville jeg spørge dels teknisk forvaltning og dels brandinspektøren om velsignelse inden jeg lavede noget.

PS: At det ikke er det bare pjat, så har jeg set et hus med varmefordeler-anlæg hvor der gik ild i stuen. Hele hytten nedbrændte, idet ild og røg blev lige så fint fordelt til hele huset. Heldigvis var der ingen hjemme, eller var man lige så stille blevet røgforgiftet i soveværelset og derefter grillet da ilden bredte sig.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 30-06-09 13:16

Ævl og stavefejl KJ

En Panasonic 4E27 med fire indedele på, absolut største ydele på varme trækker der 9,1 Amp

med bundgas på kølingen trækker der 8,8A.

Det andet er noget vrøvl. Det ene tal er forbrug det andet er ydelse.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 30-06-09 13:29

Dog skal retfærdigvis siges, at idet varmeydelsen normalt opgives ved +7° og ligeledes tilhørende COP faktor er disse oftest højere end EER som er et udtryk for virkningsgraden ved køling. Men sammenlignes med den COP faktor der kan opnås ved f.eks -10, så er det "billigere" at køle.

for Panasonic'ens vedkommende drejer det sig om en COP på 4,52 og tilsvarende EER på 4,04. Men man skal så huske at COP er ved 7° og 20° rum. Kølingen opgives ved 35° ude og 27° rum. Altså virkningsgraden for køl under ret grumme forhold, og virkningsgraden for varme under noget der ligner optimale forhold. Prøv at måle COP ved -10°. Så havde denne kun været mellem 2 og 3 hvis det gik godt (en kinavarmepumpe under 1, hvis den overhovedet kan varme).

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 30-06-09 13:48

http://www.sikkerhedseksperten.dk/article_info.php?articles_id=41 ikke for at skræmme livet af dig tararam. Men har man mange til at sove gælder særlige regler. Og nogle brandsinspektører kan være temmelig emsige og åndsvage. Så tjek nu lige myndighedskravene til natopholdsbygninger. Og samme krav der måtte være til ventilation af samme. Tror godt du kan nøjes med noget minimalt, rent ventilationsteknisk. Men der kan nemt være krav til døre og skillevægge. Og er der det, kan du ikke uden videre lave luftoverføring mellem rummene.

Jeg er bange for at løsningen hedder 4 elradiatorer. 4 klimavarmepumper eller en multisplit løsning. De sidste to er klart billigst at køre med og klart dyrest. Lidt afhængig af fabrikater de sidste to nogenlunde lige dyre.

Har i ikke mulighed for fremføring af centralvarme? Rør kan føres i GABOTHERM paneler uden det koster det grønne ned fra himlen.

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 01-07-09 12:40

du godeste

Jamen jeg overlader trygt scenen til 3773 og så vil jeg gå i gang med en lettere rengøring her, det kan man nemlig godt holde til selvom der er 29 grader udenfor - når man har det dejligt svalt herinde
Jeg vil slet slet ikke kaste mig ud i en diskussion med dig '3773', jeg har kun fakta at komme med og kan ikke gå ind på alt dette tekniske som du tilsyneladende er ekspert i, det er jeg ikke, jeg er, som skrevet, kun en 'glad bruger' og prøver bestemt ikke at forgøgle dig noget som helst andet - og ja, at være en glad bruger, det har jeg det egentligt ganske glimrende med, uden at jeg behøver at kaste mig ud i dette her - jeg skrev såmænd bare til spørgeren fordi han/hun stiller et spørgsmål omkring noget som jeg er jublende glad for og rigtig godt tilfreds med
Og hvad gør det dog at der er en der påstår at papiret er hvidt, når jeg sidder med det i hånden og, helt tydeligt, kan se at det er grønt?

Egentlig er dine anstrengelser vist unødvendige, idet spørgeren jo glimrer ved sit fravær men måske dukker han/hun op i dag - vi får se, jeg håber det, så du kan høste noget anerkendelse for alt dit besvær, både med at svare på spørgsmålet og med at få trynet sådan lille dÅm een som mig
Du bør forresten lære at tryne folk på en pæn måde og ikke affærdige velmente indllæg som 'vrøvl' - 'gedigent vrøvl' eller begynde at korrekse andre for deres grammatiske og stavemæssige formåen - hold dig til fakta, det ser pænest ud, du er selv dejligt velformuleret og god udi vort sprog men det er ikke alle som er det

Held og lykke med dit valg 'Tararam' - jeg håber du bliver glad og tilfreds med den løsning du kommer frem til!

Venlig hilsen Dorthe.

Godkendelse af svar
Fra : tararam


Dato : 21-08-09 18:36

Tak for svaret vil.du.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste