/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Kom så med de opskrifter
Fra : piaskov
Vist : 3890 gange
150 point
Dato : 18-04-09 17:46

Hej og god week-end til jer alle.

Sad lige og tænkte på at nu har vi fået lavet :

Fødselsdagsliste.

Musikliste ..... både med rigtigt godt musik ...... og det modsatte.

Nu kunne jeg godt tænke mig at få lavet en tråd med egnsretter.
Vi har simpelthen så mange forskellige i lille Danmark.
Så kom ud af busken og skriv dem. Så får vi alle mulighed for at smage.
HUSK at skrive hvilken en egn de stammer fra. (smagesmily)

 
 
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 18-04-09 17:55



Citat
Så kom ud af busken og skriv dem. Så får vi alle mulighed for at smage.



Er det en invitation??


Lister lige den vej <-------

Kommentar
Fra : mcloud


Dato : 18-04-09 18:00

Her er en
SKIDNE ÆG :

2 æg pr. person
   50 gram smør
   5o gram mel
   Ca 6 dl. mælk
   Sennep ( fiskesennep, Dijon sennep eller alm. stærk sennep )
   Salt og peber

   Kog 2 æg pr. person til de er hårdkogte ( Nogen kan lide smilende æg til )
Lad æggene køle
og pil dem.
Lav dernæst en opbagt sovs

Når sovsen har den rette konsistens, krydres den medsennep og æggene kommes i.

Pyntes af med lidt persille eller purløg.
Hilsen Mcloud

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 18-04-09 18:11


Citat
SKIDNE ÆG :

Du glemte at skrive hvilken en egn den opskrift kommer fra ???

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 18-04-09 18:16



Skidne æg får vi til påske her i Nordsjælland, mere hvis Mcloud ikke kommer tilbage til tråden


og nu er jeg skredet igen igen

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 18-04-09 18:23

Jeg vil anbefale dig Erik Koed Westergaard Dabnske egnsretter, der finder du det hele, opdelt på egne.

Du kan selvf. låne den på biblioteket, eller købe den antikvarisk for ned til 100 kr herhttp://antikvariat.net/ og søge på titlen. Det har jeg gjort, dejlig bog.



Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 18-04-09 18:30

@vagnr.
Citat
Jeg vil anbefale dig Erik Koed Westergaard Dabnske egnsretter,

Ja jeg kender den godt....men det er jeres egne ynglingsretter jeg er ude efter

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 18-04-09 18:38

Fra Falster kommer denne.
Mælkeærter.
Nye små danske kartofler. Nye ærter og nye gulerødder.
Det koges sammen til det er næsten mørt i mælk.
Jævnes let og spises med stegt røget flæsk.

Og en gyser . Kun for dem der har hård hud i munden.
Saltsild.
Store høstsild saltes med en anelse sukker.
Ligger i 14 dage før der tages hul på dem.
Koges møre og spises med godt rugbrød .
Kan vandes lidt ud hvis man ikke er til det helt salte.
Hertil øl og snaps.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 18-04-09 18:50

Fra Sønderjylland:

Ringridder pølser, Sønderjysk pølsebord og Snysk,

da jeg ikke er sønderjyde kan jeg ikke forklare den sidste,
men noget med grøntsager i mælkesovs...


Kommentar
Fra : Rosalil


Dato : 18-04-09 20:13

er der en som kan opskriften på solæg? - som jeg ikke aner hvor kommer fra -Men det smager himmelsk.

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 18-04-09 20:35

Fra Falster

Mælkeærter

Ærter bælles og gulerødder og kartofler ordnes. Det hele koger i mælk. Det serveres i en dyb tallerken med ske. Røget spæk der er ristet serveres til. Drikkelse er en Blå Nykøbing.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 18-04-09 21:00
Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 18-04-09 21:17

Citat
Solæg glemte jeg, også Sønderjysk:

Nemlig Svend.
Dem har jeg lavet nogle gange til vores påskefrokost.
Det var så ikke hos alle de faldt i god jord ....men jeg kan altså godt li' dem

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 18-04-09 21:19


Hvo hov .
Jeg kommer i tanke om at nogen har fortalt at jyderne kommer/ bruger kanelsukker på grønlangkål

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 18-04-09 21:25

Nej på Hvidkål.

Nordenfjords, men desværre også Himmerland.



Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 18-04-09 21:32

Endnu værre,
deroppe nordpå kommer de sukker på Æggekage...



Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 18-04-09 21:41

Citat
deroppe nordpå kommer de sukker på Æggekage...

Det er godt nok uhyggeligt

Kommentar
Fra : Rosalil


Dato : 18-04-09 21:42

Jeg ved ikke hvorfor men de jyder er skøre.........

Tak for opskriften. Glæder mig til at prøve den.

Rosalil

Kommentar
Fra : Smokei


Dato : 18-04-09 22:11

Citat
deroppe nordpå kommer de sukker på Æggekage...


Det gør man også i sønderjylland



Kommentar
Fra : Smokei


Dato : 18-04-09 22:14

Sønderjyllen

Snysk med flæsk (4 pers.)

Ærter 250 gr., gulerødder i skiver 250 gr., kartofler i skiver 250 gr., bønner i stykker 250 gr., 25 gr. mel, 25 gr. smør, 1 dl. hakket persille, salt og peber.

Tag alle grøntsagerne (ej ærterne) og kog dem i en gryde, så de lige akurat er dækket af vand. Efter ca. 10-15 min. tilsættes ærterne, og evt. lidt mere vand. Når grøntsagerne er møre, jævnes grøntsagerne og vandet, med en smørbolle af mel og smør. Smørbollen lægges ned i gryden hvor den koger med i et par minutter før der røres rundt, og smag nu til med salt og peber. Drys persille på lige før servering. Spises sammen med panneret flæsk, røget skinke eller stegte rødspætter. Igen skal det lige nævnes, at der jo selvfølgelig skal serveres kolde øl til.





Kommentar
Fra : Smokei


Dato : 18-04-09 22:20

Sejerø speciel

Fuldskager

ingredienser:

Flæskefars ( 1 kg. = ca. 42 stk.) Løg

Allehånde, salt, Timian, 1 kop Havregryn mel, 4 kopper Vand

( hvis man bruger varmt vand, bliver dejen nemmere at arbejde med)


Tilberedning:

flæskefars æltes med løg - allehånde og salt evt. timian .

trilles til kødboller og fryses ned.

havregryn sættes i blød i vand - derefter mel i , til dejen slipper og er smidig , men stadig er til at få til at klistre sammen. lad dejen hvile i en ½ time så bliver den mere smidig.

Herefter former man i hånden små tynde"pandekager " af dejen , som så lægges omkring kødbollen og lukkes så der ikke er huller i dejen.

fuldskagerne kommes nu i en gryde med kogende vand - der røres jævnligt og forsigtigt i gryden - og må ikke koge kun simre efter at fuldskagerne er kommet i

er færdige efter ca. 20 min. - men ta' en op og kontroller inden alle tages op.

spises med salt og evt. timian.

Timianen kan kommes i farsen , men også bare spises til lige som salt.





Kommentar
Fra : akle


Dato : 18-04-09 23:15

Citat
men det er jeres egne ynglingsretter

Der er en forskel! Min yndlingsret er en ynglingsret. (Yngling = ung knægt).
MVH

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 18-04-09 23:29

Undskyld Pia

Så ikke at du havde skrevet mælkeærter.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 19-04-09 01:02

Hvis vi jyder er skøre, så vil jeg slet ikke fortælle om min favorit opskrift men i skulle nu prøve kanel på HVIDKÅL ikke på grønlangkål der er for langt ude

Kommentar
Fra : JørnRudolph


Dato : 19-04-09 05:56

Denne opskrift kender I vist ikke ...

Brasede kartofler:

Man tager nogle kartofler, som først er kogt ...
Skærer dem i tynde skiver ...
Risten dem på panden i olie eller makedulle (altså stegepanden - ikke sin egen) ...

Og så har I en lækker ret :
Brasede kartofler.

Man kan gøre den endnu mere lækker ved at komme salt/pepper/ketchup på ...

Og for at gåre retten ekstra supert kan man også lave et par spegleæg ...
Æget slås ud på en (stege) pande, og serveres sammen med kartoflerne ...


En rigtig Dame/Herre ret !

Stammer fra engen: Nørrebro/København

(Det var dér jeg lærte den at kende i sin tid ...
I mit barndomshjem)

Og lige en ekspert opskrift:
http://hotstart.dk/Opskrifter/ViewRecipie.aspx?id=1199

JR


Kommentar
Fra : JørnRudolph


Dato : 19-04-09 06:03

En ret fra Løkken, hvor min Mormor kom fra :

"Tørrede Jyder"

Man tager en rødspætte - hænger den op i en flagstang i solen, så den et rigtig dejlig tør...

Spiser den med skind og ben ...

Man kan evt. spise tomater til, som er drysset med sukker.

Det brugte man i Løkken, husker jeg.

Begge dele syntes jeg smagte lidt "mystisk" ...

Kommentar
Fra : dova


Dato : 19-04-09 09:18

Citat
Jeg kommer i tanke om at nogen har fortalt at jyderne kommer/ bruger kanelsukker på grønlangkål


Det har jeg aldrig hørt om, og jeg er indfødt jyde

MEN nogen jyder kommer kanelsukker på stuvet hvidkål

Jeg spurgte om de så også kommer salt og peber på risengrøden

Kommentar
Fra : Cirkelinedk


Dato : 19-04-09 09:24

Mikmuskage/ Mikkelmuskage, egnsret fra Lolland
500 g mel
2½ dl mælk
50 g gær
75 g magarine
3 tsk. sukker
½ tsk. kardemomme
1 knsp. Salt
2 æg
2 dl rosiner

Pynt:
Flormelis/sukker
Æg
Kanel
rosiner

Mælken lunes og gæren udrøres heri. Dejen røres sammen af indgredienserne og stilles til hævning 1 time en time, på et lunt sted. Den rulles ud til en rund kage på ca. 30 cm i diameter og 2 cm. høj. Bages ved 200 grader i 30 min. Kagen afkøles og pyntes med sukker/kanelglasur og rosiner.

Mikmuskage blev spist på mikkelsdag( d. 29/9) i forbindelse med høstfesten. Alle som havde hjulpet med høsten fik en Mikmuskage, børn som havde hjulpet med høsten fik en mindre Mikmuskage.


Kommentar
Fra : Cirkelinedk


Dato : 19-04-09 09:29

Hov glemte lige denne, selv om det ikke er jul endnu

Klejner. Egnsret fra Lolland

500 g hvedemel
70 g smør
4 æg
250 g mørkt mørk farin
2 spsk fløde
1 1/2 tsk hjortetaksalt

Alle ingredienserne blandes og æltes til en smidig dej.
Sættes til hvile 1 time.
Dejen udrulles til ca. 3 mm. tykkelse.
Udskæres med en klejnespore og bages lysebrune i palmin eller svinefedt.
Serveres med flormelis drysset over.

Bliver dejlig sprøde udvendig - og bløde indeni.

Accepteret svar
Fra : dr_dem

Modtaget 150 point
Dato : 19-04-09 09:29

Sønderjysk surrib

350 gram ribbenstykke eller nakkekam
Vand
1 tsk. salt
4-5 hele peberkorn
1-2 stk. laurbærblade
4 spsk. eddike
6 blade husblas


Kødet lægges i en dyb pande med så meget vand at det lige dækker skiverne.
Tilsæt salt, peber, laurbærblade, og kog kødet til det er mørt.
Skiverne tages op og lægges i et lidt dybt fad. Suppen smages til med eddike og krydderier. Suppen måles. Der skal være 4 dl; er der for meget, koges den lidt ind. Er der for lidt, spædes den op.
Husblas lægges i blød i 10 minutter, knuges af og kommes i den lune suppe, hvor der omrøres, indtil de er smeltede. Hæld suppen over kødet, og stil fadet køligt, hvor suppen stivner til gelé.

Denne ret serveres med rugbrød, sennep og rødbeder til.

Kommentar
Fra : dr_dem


Dato : 19-04-09 09:45

Citat
Dem har jeg lavet nogle gange til vores påskefrokost.
Det var så ikke hos alle de faldt i god jord ....men jeg kan altså godt li' dem


Det var vel snapsen der skal til.

En snaps til hvert æg


Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 19-04-09 11:02

>Piaskov

Dine saltsild fik vi hjemme serveret med stuvede kartofler.......alt hvad der med lidt fantasi kunne serveres som en stuvning blev det fa`me også, min mor var dygtig til at spare på madbudgettet.

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 19-04-09 11:23

I min ungdom fik vi arme riddere, gammelt franskbrød dyppet i mælk og derefter ristet på panden.


Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 19-04-09 11:55

Granner du glemmer det vigtigste ved arme riddere, efter at være vendt i mælk skal de vendes i kanelsukker før de brunes i smør/olie/margarine, og serveres med syltetøj. Mums, bliver helt lækkersulten, men har ikke noget gammelt franskbrød i huset.


Uden kanelsukker må det hedde ludfattige riddere


Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 19-04-09 12:12

Sikke mange "Sønderjyder" vi er...

Hvad med Brød Torte?



Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 19-04-09 12:21

-Tjener, har De arme riddere ?
-Desværre, Hr, men vi kan servere en gang fedtegrever.


Skal de arme riddere have et ekstra pift pisker man et æg i mælken. Grunden til at det skal være gammelt franskbrød er at det skal være tørt........ ved et uheld, men ikke som tvebakker.
Man kan udmærket bruge frisk brød, men det er for blødt og går omgående i stykker når det vendes i mælken.
Skær nogle skiver af et frisk brød og lad dem ligge ½ time fremme, så er den hjemme !!

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 19-04-09 12:25



Vores ene søn kunne ikke helt huske hvad de - arme riddere hed - så han kaldte dem for

-armeløse riddere -- så var de vel ogsår arme

Så det hedde de hos os

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 19-04-09 12:27



Jeg ved ikke hvor denne ret sammer fra, og det er også mange år siden jeg selv har smagt den, men kom til at tænke på den da LuffeA tale om hans mor

Men altså

Fattigmands ål

Porrer kogt møre, vendt i æg og rasp, og stegt på panden

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 19-04-09 14:09

Jeg hæver point .
Foreløbig tak men bliv endelig ved

Kommentar
Fra : Cirkelinedk


Dato : 19-04-09 14:15

Da jeg var barn, blev fik vi altid hos mormor og morfar Bidesild.

3 saltede sild, skær hovedet af og rens sildene for indmad, og flå skindet af. Skær hver sild ud i passende stykker, og server kartofler og løgsovs til..

Jeg laver marineret bidesild til jul.

Rens, flå og skær hovederne at saltsild, lav en marinade af edikke, vand og sukker samt peber.
Skær sildene i passende stykker, kom dem op i marinaden, sammen med skiveskåret løg og lad dem stå en dags tid og trække. Så sutter man faktisk kødet af og spiser det sammen med en god fedtemad...

Min morfar elskede at lave sjov med mig, for han sagde altid, at de var yderst fattige, så de havde ikke råd til at alle der kom skulle ha bide sild, så de var begyndt at servere "slævesild" ( slæbesild).
Og det ville jeg osse smage. Så morfar smurte en fedtemad, og så skulle jeg ta maden med ud i køkkenet, der stod en lille tønde med saltede sild i. Så tog morfar en saltsild op af tønden kørte den en gang frem og engang tilbage på mit brød så lagde han silden på en anden tallerken. han skar mit brød over, og klappede maden sammen, Så nu har du fået slævesild sagde han.... og jeg var skuffet hehe..... Fik dog min bidesild alligevel, de ville bare derille...

Ved ikke hvor det med bidesild kommer fra, men min morforældre boede på det tidspunkt mellem Dianalund og tølløse.

Kommentar
Fra : Botnatten


Dato : 19-04-09 15:03

Arme riddere: Mon ikke vi kan få bageren til at bage noget gammelt franskbrød

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 19-04-09 15:22

Bidesild havde man vist overalt i landet (og sikkert en masse andre lande).

Johs. V. Jensen sagde de vise ord, da der blev indført skat på snaps: "Da bidesilden og snapsen forsvandt fra danskernes bord, dalede folkesundheden" (citeret efter hukommelsen)

Kommentar
Fra : dr_dem


Dato : 19-04-09 15:51

Citat
Sikke mange "Sønderjyder" vi er...

Nogle er kun halve.
Og nogle er noget bageren laver.


Han bager nogle, han bager små, han bager nogle med sukker på.

Kommentar
Fra : tjasse


Dato : 19-04-09 19:08

Ægte sønderjyDsk:

Kalkun i oven.

kalkunen belægges med spækstrimlerne (barderes), saltes og pebres og overhældes med lidt olivenolie, så den bliver gylden og sprød

sæt ovnen på 200 ºC. Skænk så et glas whisky og drik en skål til det kommende gode resultat

læg kalkunen i en bradepande og skub den ind i ovnen

skænk to hurtige glas whisky og drik igen til det kommende gode resultat

indstil termostaten efter 20 minutter på 250 ºC, så den får et ordentligt pulver

skænk, yderligere tre glas whisky op og drik dem

efter en hal tsims tid vænner du fulen og blir ved mæ at hllde øje medstajninngn

griw vissskyflaschken å tsa en lill ENeftr ænnu en hal tsims tschid schlændrr du
laaaaangshomtr hæn tilåvnnnn å vænnnr kaaahaaalkunnn. PASCH PÅ att du hik brændr hånden på den schkide åvvvn

Å sschhå tsar vi ænnnu fæææhææm-schyw sjisskkywusser mænnspiiihiiipfuglen schtajer widre iæææn trææhææ tsimer (schhirka - åp i ræwwwen mæ de!)

kryw hæn til åvvvn å prøvv åriwwwe kaahhhallkunnn UD!

tsa så ænnnnu en schlllurrrk og prøvvv nåkkkkngang å få kræææet UD!

samml så den satansforbanddde piiihhhiipfuuul op fra døøøhøøørkn og smid den påå et faahhad. PASCH på a du ikkk gliiiiiiiiiiiiiiiiiderr på det skidefedtede køøøøkngål! Kann du ikkkk uuundddgå de, schå prøvvv igen åååopppogssccchtådengikscchkuikkk tihihihaihi schku åssspissslimajet

tag en lur

spis næste dag kalkunen kold med mayonaise og aspirin



Kommentar
Fra : dr_dem


Dato : 19-04-09 19:12

tag en lur
Og et par pilsner

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 19-04-09 19:23

Havde det nu været en and, lyder det som en af mine yndlingsopskrifter, men kalkun kan da kun være en amerikansk egnsret.

Som enhver læser af Asterix ved, kommer pludderhøns fra Amerika


Kommentar
Fra : tjasse


Dato : 19-04-09 20:36

Kalkunen er måske oprindelig fra Ramerika. Men det er kartoflen vel også ?

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 19-04-09 20:51

Kalkunen stammer fra Mexiko:

http://www.hjerlhede.dk/dk/samlinger/husdyr/bronzekalkun/

Og den smager ikke af noget.



Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 19-04-09 20:53

Jep, kartoflen kommer fra Sydamerika.

Og de bittesmå hvide kartofler der kommer fra Østasien tager en helvedes tid at skrælle

Kommentar
Fra : dr_dem


Dato : 19-04-09 20:54

Citat
Kalkunen stammer fra Mexiko:

Jeg har altså købt sådan en i Føtex

Kommentar
Fra : tjasse


Dato : 19-04-09 20:58

Og Mexico er vel en del af Ramerika ?
Den sidste Kallekun jeg smed på Weberen var dog fra Kvickly...

Kommentar
Fra : dr_dem


Dato : 19-04-09 21:01

Citat
Den sidste Kallekun jeg smed på Weberen var dog fra Kvickly...

De er/var ikke så storer

Undskyld Pia

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 19-04-09 21:06

Citat
Undskyld Pia


Ja ja jeg har godt set i spammer

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 19-04-09 21:08

Kalkunen stammer fra Kamerika, og den størst kendte vilde man har set vejede 17,2 kg.

Men den kan en stor Weber nok også klare

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 19-04-09 21:42

Der findes sikkert mange mexikanske egnsretter med kalkun,
(nok med lidt piri piri pif fordi kalkun ellers ikke smager af noget)
men jeg tror nok Pia har begrænset sig til danske egnsretter?


Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 19-04-09 21:43


Citat
men jeg tror nok Pia har begrænset sig til danske egnsretter?

Hvor har du ret svend

Kommentar
Fra : dr_dem


Dato : 19-04-09 21:54

Sønderjysk grønlangkål har jeg skrevet om en gang

Mvh dr_dem

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 19-04-09 23:12

jeg ved ikke om den er dansk, måske en øst dansk dialet der står på skærmen men jeg sidder og bliver helt sulten, den ser nem ud

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 19-04-09 23:31

Øv o.v.n.
Det kunne du ikke være bekendt
Nu skal jeg til at lave aftensmad bare for det
Jeg har ikke haft tid til at spise endnu....og se lige hvad klokken er

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 20-04-09 08:26



Tortille de patatas== er det samme som en helt almindelig kartoffelæggekage, men det lyder selvfølgelig mere eksotisk når navnet bliver skrevet på spansk

Når vi får den ret, bruger vi altså også bacon, ellers smager det som at række tungen ud af vinduet

Kommentar
Fra : Rosalil


Dato : 20-04-09 13:03

Øllebrød, er vist ikke en egnsret, men den er dansk...........tror jeg. Og smager nam nam

Øllebrødet er en af den type madretter, som er opstået mere eller mindre af sig selv. Det begyndte for mere end 800 år siden, hvor en stor del af kosten bestod af rugbrød og øl, inden man tog fat på dagens arbejde.
Morgenmaden kom i de fleste egne til at bestå af øllebrød. Man skulle blot sætte gryden, hvor der i dagens løb var opsamlet rugbrødsrester og ølsjatter, over ilden. Hver morgen blev der lidt til rest, som gik tilbage i gryden, hvori man så igen opsamlede dagens rester af rugbrød og øl. Denne servering krævede ingen anden arbejdsindsats end at sætte davregryden på ilden.
Året igennem var denne morgenmad en god og kraftig kost, beregnet for folk med hårdt fysisk arbejde.



Godkendelse af svar
Fra : piaskov


Dato : 22-04-09 21:17

Tak for svaret dr_dem.
Den opskrift skal Leif prøve ...det er lige noget for ham.
Tak for deltagelse alle sammen.

Kommentar
Fra : dr_dem


Dato : 23-04-09 14:59

Har du prøvet eller skal du? det smager kan jeg godt stå indefor

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 23-04-09 18:24

Citat
Har du prøvet eller skal du?

Nej jeg har ikke haft tid men det skal prøves...det er lige noget for Leif

Kommentar
Fra : frieda


Dato : 11-06-09 06:30

Solæg

Æggene koges 16-18 min. sammen med løgskaller, bankes let mod bordpladen, så skallen knækker hist og her og lægges i en ret stærk saltlage (1 l. vand til 200g salt) i et syltetøjsglas.
Efter et par dage har æggene taget smag af saltet.
Pil æggene, skær dem i halve.
Tag forsigtigt den halve blomme ud og fyld forskellige ingredienser i.
Obligatorisk er;
olie, eddike, sennep, salt og pebber.

Efter smag:
tomatketchup, worchester sauce, P.H. sauce, karry, paprika, sellerisalt, etc.
Derefter lægges æggeblommen på plads.

Opskriften er sønderjydsk. Jeg har den fra en veninde fra Sønderborg,.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste