|
| Ventilation Fra : cielo4 | Vist : 2256 gange 150 point Dato : 16-04-09 14:20 |
|
Hej!
Vi er igang med at montere rørene til et varmegenvindsanlæg. Vi har ført hovedrøret i Ø160 og neddimensioneret til Ø125 ved afgreninger. Vores entre er bygget senere end selve huset og for at få en udsugning der bliver vi nød til at neddimensionere til Ø80 og sætte udtaget på væggen.
Kan det blive godt, eller kan vi lige så godt lade være når røret bliver så lille?
| |
| Kommentar Fra : 3773 |
Dato : 16-04-09 19:06 |
|
Der kan ikke blive tale om kanalstøj ved så lave hastigheder som der vil blive tale om her. Men energiforbruget kan blive problematisk at holde indenfor de rammer der er udstukket i BR. Strømningsstøj er først et problem ved hastigheder på den anden side af 6m /sek. Og ønskes f. eks. bare en anelse sug i entreen f. eks 25 m³/h giver det 1,4 m/sek. Men det kan komme til at knibe lidt med ventilens tryktab (og egenstøj, hvis den vælges som en ø80 ventil).
Som tidligere nævnt, medfører forsøg på at overholde BR, at anlæggene bliver vanskelligt indregulerbare og vindfølsomme af h.til (især hvis hætterne ikke kipmonteres). Riste i gavle brugt til indtag/afkast gør det helt uspiseligt.
| |
| Kommentar Fra : cielo4 |
Dato : 16-04-09 20:07 |
|
Det er en Nilan Comfort 300. Huset er ca. 160 m2. 90 m2 i stueplan og 70m2 på 1. sal . Hvorfor lyder dimensioneringen ikke logisk?
| |
| Kommentar Fra : 3773 |
Dato : 17-04-09 08:46 |
|
Relativt store side kanaler og relativt små hovekanaler. Logikken afhænger af antal betjente rum.
Luftmængdekravet er 160 x 2,35 x 0,5 = 188 m³/h => 2,6 m/sek i ø160 kanal
| |
| Kommentar Fra : 3773 |
Dato : 20-04-09 11:07 |
|
Bekymrende vejledning du afgiver der Alka! Må jeg i den forbindelse henvise til VENT Ordningens instruktioner i korrekt måling og indjustering af anlægget. Dvs fastlæggelse af luftmængden, med behørig opgivelse og udregning af målefejlen (som funktion af pendlinger, tryk, temperature mm). Dernæst vil man forsøge at lave en forholdsindregulering vha differenstrykkene målt over de respektive ventiler. Dette kan være lidt halvsvært hvis ventilerne er væsentlig for store. Anden metodik kan være en såkaldt normtragt (ikke en hjemmelavet). Sådan en, sammen med et vinghjul kan give en nogenlunde hæderlig måling. Men fælles for alle diss typer målinger er: De er ikke specielt præcise ved lave tryk og lave hastigheder. Dog ca 1000 gange mere præcis en "A4" metoden!
Hvordan anvendes "A4" metoden iøvrigt på indblæsning ?!?!??!?!??!??!?!?!?!?!
Ellers kan man læse om indregulerings- og måleteknik i VentilationsStåbien, de små Glent bøger eller bedre Danvak Varme og Klimateknik (2 bind).
Et bedre fif: Balancer kanalsystemet i projektfasen. Nøjes med at måle hovedluftmængden. Rend evt ventilerne igennem med en lære + sonde + mikromanometer. Så er du tæt på. Det andet er fusk og ikke engang en garvet indreguleringstekniker kan tilnærmelsesvis gætte bare tæt på.
| |
| Kommentar Fra : 3773 |
Dato : 20-04-09 11:10 |
|
Og selvfølgelig lige den smarte:
Anlægget på fuld skrue og juster det hele indbyrdes.
Derefter dæmpes hastigheden til det man vil have og de to hovedluftmængder måles/justeres.
Så duer det (og du har hæderlige måletryk).
| |
| Kommentar Fra : cielo4 |
Dato : 20-04-09 20:46 |
|
Nilan Comfort 300 er lavet til at starte med rør på Ø160. Men er det bedre a neddimensionere grenene til Ø100 i stedet for Ø125?
Mht. blæs over brændeovn er jeg blevet lidt forvirret. Jeg har lige fået at vide, at Genvex laver sug over brændeovn på deres tegninger! Vi har ført blæs.
Vi regner med at få en fagmand til at indregulere anlæget.
| |
| Kommentar Fra : 3773 |
Dato : 21-04-09 08:52 |
|
Kan vi ikke få lidt at vide om ruminddelingen, det ville gøre tingene meget nemmere.
NB Tilslutningsdiameteren er ikke udtryk for at denne dimension er det evigt saliggørende.
| |
| Kommentar Fra : cielo4 |
Dato : 21-04-09 13:02 |
|
Der er køkken alrum på ca. 22 m2. Her laver vi sug i køkkendelen og blæs over indbygningsbrændeovnen (har glas til to sider - den anden ind til tv-stuen) i den anden ende. I halv-åben forbindelse med køkken alrummet er tv stuen på ca. 17 m2 hvor vi har lavet blæs ca. midt i rummet. Sidst er der kontor på 17 m2 hvor vi blæser og badeværelse på 6-7 m2 hvor vi suger. Ovenpå er der 3 værelser a ca. 17 m2 hvor der er blæs og badeværelse på 10 m2 hvor der er sug.
| |
| Kommentar Fra : 3773 |
Dato : 21-04-09 14:10 |
|
Det er nogenlunde nemt:
De tre udsugninger laver du med ø 125. De to badeværelser skal hver yde 56m³/h ialt 112 og den resterende skal så yde 76 for at det går op. Ergo laver du også den til de 56m³/h også bruger du en ø100, eller en ø80 i din entre, lige til at fjerne duften af vådt tøj.
Altså 56 + 56 +56 + 20 m³/h. Hvis manifolden laves tæt på maskinen, kan ø160 i hovedkanal gå. Men føres en langsgående kanal, kunne ø200 være anbefalelsesværdigt. Vigtigt at du sætter en zonedæmper i køkkenet og evt i entreen. De to badeværelser en mindre følsomme for lydoverhør. Brug en 900 lang hoveddæmper. Gerne i ø160 inden du evt går op i størrelse (hvis du gør det).
Bruger du igen manifold-ideen kan du anvende ø 100 ventiler til alle indblæsningerne. En ULA100 fra Halton yder med 3mm spalte et modtryk på ca 22 Pa og har en egenstøj <20dB. Så hvis du ikke laver ulykker med hovedkanalen skulle du få noget der var nemt. For nemheds skyld vil man forsøge at få alle ventiler til at yde nogenlunde det samme. Måske lade brændeovns-ventilen yde lidt ekstra. Igen kan overstørrelse-hovedkanal fra lyddæmperen og frem være fornuftigt. Påklip må ikke sidde i ryggen lige efter bøjninger og slet ikke i kværk-siden. Hoveddæmperen kunne fint være ø160 x 1200 og med deldæmpere ø100x600 foran alle ventiler.
Bruger du Exhausto's meget fine THA og THF hætter kan kipmontage og størrelse 160 anbefales.
| |
| Kommentar Fra : cielo4 |
Dato : 21-04-09 22:58 |
|
OK. Men er Ø100 bedre end Ø125? Problemet er, at vi har købt ind- og udblæsningsventilerne i Ø125 og det bliver bøvlet at få dem byttet (men det kan nok lade sig gøre). Vi har købt Lindab.
| |
| Godkendelse af svar Fra : cielo4 |
Dato : 25-04-09 08:07 |
| | |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|