Det er rigtigt at der er penge at spare ved køb af campingvogn i Tyskland. Men pt står der så mange vogne i DK, at du sagtens kan trykke prisen, så det ikke er ulejligheden værd, at købe i
Tyskland.
Hvis det så er ren handel... dvs ingen vogn i bytte, er det endnu nemmere at få prisen ned.
Der er også mange brugte vogne til salg privat... det vigtigste du skal tjekke der, er om service med hensyn til fugt og gastest er overholdt.
Prøv endvidere at kikke på
www.dcu.dk side, i toppen - mellem campister - opret dit spørgsmål der, så vil du få mange svar
Hvis det er din første campingvogn, er det en rigtig god ide, at starte med at købe brugt, så du kan se om indretning, størrelse mm er som du ønsker det. Vi startede selv med en brugt, men året efter købte vi ny, da vi fandt ud af, at vi havde et andet behov for indretning end vi troede.
Der er enormt mange forskellige indretninger, så det kan være noget af en jungle at finde den rigtige, men det er sjovt at gå på jagt.
Og lad nu endelig være med at spørge på dcu's side hvilken vogn du skal kikke efter, for vi holder selvfølgelig allemest af vores egen
Rigtig god jagt, med ønsket om at du får nogle dejlige oplevelser med din campingvogn