Jeg har fundet detog lukke spøtgsmået
Bjørn
Byggematerialer svinger vildt i pris
En sammenligning af priser på byggematerialer viser, at du kan spare mere end halvdelen ved at købe de rigtige steder.
Af Søren Dilling
Køber du Rockwool Flexibatts på nettet hos BygMax.dk, slipper du med under halvdelen af, hvad du skal af med, hvis du køber det hos Byggecity.dk
Det viser en prissammenligning, som prisoplysningssiden Pricerunner.dk netop har lavet.
Pricerunner har ikke før haft byggematerialer blandt de produkter, brugerne har kunnet søge priser på, men det er nu blevet muligt.
Og det første tjek viser, at der er mange penge at spare. I tilfældet med Rockwool Flexbatt kan du spare 143,56 kroner ved at købe isoleringsmaterialet hos BygMax.dk fremfor hos Byggeciity.dk, som tager 253,06 kroner for det samme.
Du sparer mere end det halve
Besparelsen er på 57 procent eller mere end det halve i forhold til den dyreste pris.
»Inden for de sidste 12-24 måneder har vi set en stor tilgang af nye butikker, der sælger byggematerialer på Internettet. Den øgede konkurrence kommer forbrugerne til gode« siger PriceRunners direktør, Martin D. Andersen.
Og eksemplet med Rockwool Flexi A-batts 95x600x980mm 3,53m2 er ikke enestående.
Er du på udkig efter gipsplader på 13mm 1200x2400mm, er den laveste pris 42,95 kroner i Bauhaus, mens Billigbyg.dk ribber dig for 72,45 kroner for samme vare.
Også på en sæk cement på 25 kilo, Aalborg Cement Basis styrkeklasse 52,5, er der stor forskel.
Køber du den i Multikoeb.dk, slipper du med 54 kroner, mens billigvvs.dk vil have 79 kroner for den samme sæk.
Andre eksempler:
Fundamentsblokke 15x20x50cm:
Laveste pris: 11,95 Kr. (Net2traelast.dk)
Højeste pris: 24,63 Kr. (ByggeCity.dk)
Multiplade 7,5x40x60cm:
Laveste pris: 20,95 Kr. (Net2traelast.dk)
Højeste pris: 41,00 Kr. (Stark)
Alle priserne er uden fragt og indsamlet den 20-02-2009. PriceRunner tager forbehold for ændringer.